Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse
Landbruget har måske påvirket målinger, der har peget på, at bronzealderkvinderne ikke var danske.

Skrydstrupkvinden er et af de allerbedst bevarede fund, vi har fra bronzealderen. De seneste år har forskere ment, at hun kom langvejsfra, men det er ikke sikkert, lyder det i et nyt studie. (Foto: Nationalmuseet.)

Det var en 'sensationel afsløring' og et 'bronzealder-chok', da en forskergruppe i først 2015 og senere i 2017 kunne fortælle Videnskab.dk, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden ikke var vokset op i Danmark, men indvandret hertil.

Opdagelserne blev gjort på baggrund af kemiske analyser af grundstoffet strontium i kvindernes tænder, hår og negle. Strontium findes i jord og drikkevand og lagres blandt andet i vores tænder, mens vi vokser op. Stemmer strontium-profilen i tænderne ikke overens med den, man finder i nærmiljøet, kan man altså konkludere, at personen må være vokset op et andet sted.

Men nu foreslår et nyt dansk studie, at de seneste hundrede års landbrug kan have påvirket de strontium-værdier, man fandt i kvindernes nærområde.

»Nutidens strontium-værdier er ikke de samme som bronzealderens. Det hele blev ændret for 100 år siden, da vi begyndte at gøde og kalke jorden for at dyrke landbrug. Tager man højde for det, kunne begge kvinder været vokset op indenfor en 10 kilometers radius af deres begravelsessted,« siger Erik Thomsen, der er en af forfatterne på det nye studie og lektor emeritus i geologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Professor Karin Frei fra Nationalmuseet, der stod i spidsen for studierne fra 2015 og 2017, fastholder dog sin tolkning om, at de to kvinder var indvandret til Danmark. Samtidig er to engelske forskere med erfaring indenfor strontium-analyser heller ikke helt overbeviste endnu.

Det vender vi tilbage til. Lad os først se nærmere på argumenterne i det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

LÆS OGSÅ: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk

Karup Å var et af de steder, hvor forskerne tog deres 84 vandprøver fra i det nye studie. Åen starter i Vallerbæk-området, der defineres som uberørt, men bevæger sig ind i landbrugsområde og skifter værdier. Se grafen længere nede. (Foto: Nils Jepsen/Wikimedia Commons)

Vores tænder gemmer på signaturer fra miljøet

Strontium er et grundstof, der findes i små mængder i jordbunden og i søer, bække og åer.

Men det er også et grundstof, der binder sig til kalk, der findes i mad og vand. Derfor vil vores tænder indeholde en særlig strontium-signatur, der afspejler det område, vi er vokset op i, gennem den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker.

Da forskerholdet bag strontium-analyserne af Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden gjorde deres opdagelse, brugte de forholdet mellem to forskellige typer strontium, såkaldte isotoper, til at finde deres signaturværdier og se, om de lignede de værdier, de fandt i vandet nær deres begravelsessted.

Her viste det sig, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden havde værdier, der var højere end i vandet, og det fik forskerne til at vurdere, at kvinderne måtte være opvokset et andet sted.

Derudover blev Egtvedpigens tøj også målt til at have høje værdier, som ifølge forskerne tydede på en ikke-dansk oprindelse.

LÆS OGSÅ: Nyt bronzealder-chok: Skrydstrupkvinden var også indvandrer

Jordbrugskalk forurener kemiske analyser

Der er dog ét problem, som forskerne ifølge det nye studie ikke har taget højde for, da de vurderede, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden ikke var danskere.

»Jordbrugskalk fra landbruget får koncentrationen af strontium til at stige, mens signaturen, altså værdien for forholdet mellem de to typer strontium, falder. Det vil sige, at dansk jord og vand, der ikke er blevet påvirket af landbrug, stadig har værdier, der stemmer overens med bronzealderkvindernes værdier, mens vand og jord i nærheden af landbrug i dag har ændrede værdier,« siger Erik Thomsen.

Kalken fra landbruget stammer blandt andet fra gødning og gylle, og den øger koncentrationen af strontium i de danske søer, bække og åer.

Ifølge det nye studie er det kun omkring 5-6 procent af det danske areal, der i dag kan kendetegnes som værende upåvirket af landbrug eller urbanisering, og derfor vurderer forskerne bag det nye studie også, at det kan være årsagen til, at bronzealderkvindernes strontium-værdier tilsyneladende ikke stemmer overens med de danske værdier i dag.

»Det er ikke så ligetil at finde de steder, man kan måle upåvirkede værdier fra. Måler man for eksempel i en bæk i en skov, som på et eller andet tidspunkt er løbet forbi et landbrug, så er der ikke tale om et upåvirket område,« siger Rasmus Andreasen, der er medforfatter på studiet og akademisk medarbejder på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Egtved og Skrydstrup ikke alene: Kvinder rejste i stor stil i bronzealderen

Strontium-værdier i Danmark

Forholdet mellem de to isotoper lød hos kvinderne:

Egtvedpigen: 0.71187

Skrydstrupkvinden: 0,71375

Mens Danmarks værdier baseret på blandt andet 192 vandprøver ligger mellem : 0.708 til 0.711 med et gennemsnit på 0.7096.

I det oprindelige studie samlede forskerne desuden jord, plante- og vandprøver fra omegnen af kvindernes gravpladser med henblik på at finde uberørte områder. Prøvernes værdier lå mellem 0,70844 og 0,71069.

Det betyder, at bronzealderkvindernes værdier ligger højt i forhold til det danske gennemsnit i dette studie.

Ifølge det nye studie er gennemsnittet for upåvirkede områder i Danmark dog 0.7124, mens det i påvirkede områder ligger på 0.7097. 

Her kan kvindernes værdier altså godt stemme overens med de danske.

Forskere: Selv små mængder kalk kan ødelægge prøverne

Forskerne bag det nye studie studsede i første omgang over de værdier af strontium, der tidligere er blevet kortlagt i Danmark og især Jylland.

»Østjylland har meget kalkholdig jord i forhold til Vestjylland, og det undrede os, at man ikke kunne se den forskel i kortet over strontium-værdierne,« siger Erik Thomsen til Videnskab.dk.

Der kan dog skyldes, at kalk fra landbruget udjævner forskellen mellem områderne, fortæller forskerne.

»I de områder, hvor der er meget lidt naturligt forekommende strontium, skal der ikke meget kalk til, før du ødelægger signaturen,« siger Rasmus Andreasen.

Professor bag strontium-målinger: Kvinderne kom langvejs fra

Karin Frei, der er forskningsprofessor på Nationalmuseet, står bag strontium-målingerne af Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, samt den første kortlægning af de danske strontium-værdier.

Da hun har været travlt beskæftiget som formand for en workshop, meddeler hun, at hun ikke har haft tid til et interview, men hun har sendt os følgende meddelelse på mail, hvor hun fortæller, at Nationalmuseet fastholder, at de to kvinder fra bronzealderen kom langvejs fra.

»Det nye studie fra Aarhus rykker ikke ved vores tolkning af Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens mobilitet i bronzealderen. Vi mener ikke, at vores aarhusianske kollegers data kan bruges direkte i mobilitetsforskning. Deres fortolkning er forsimplet,« skriver hun blandt andet.

Med mobilitetsforskning henviser Karin Frei til forskning i regionale forskelle i strontiumkoncentrationen og strontiumisotop-sammensætningen i miljøet, der kan bruges som referencekort til at finde ud af, hvor forhistoriske mennesker har befundet sig gennem livet.

»De aarhusianske forskere har målt strontiumisotop-sammensætninger i vandprøver fra områder omkring Egtved og Skrydstrup, som svarer til vores målinger i Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, men koncentrationerne i disse vandprøver er for lave til at være biologisk relevante for mennesker. Derfor rykker målingerne ikke ved vores tolkning af de to kvinders mobilitet,« tilføjer Karin Frei.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

Ifølge det nye studie stiger koncentrationen af strontium idet floden passerer områder, hvor der er landbrug. Det ses på kurvens knæk, der også viser, at variationen i isotoper samtidig falder. (Illustration: Thomsen et al.)

Professor i arkæologi: Kvinder var mere mobile i bronzealderen

Helle Vandkilde er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet og forsker i bronzealderen.

Hun er enig i, at der skal udvikles bedre generelle strontium-målinger, men hun fortæller også, at de målinger, der allerede er lavet, understøtter, hvad man ved om kvinders mobilitet i bronzealderen.

»De fleste arkæologer ved, at der må udvikles mere nøjagtige strontium-basisværdier, hvor der kalibreres for nutidige påvirkninger. Det sagt, så er der så klart forskellige strontium-mønstre for kvinder og for mænd fra år 3000 til cirka år 1300 f.v.t. i Danmark og andre steder i Europa, at de eksisterende resultater ikke kan tage helt fejl. Kvinder er gennemgående mere mobile, end mænd er,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:

»Disse kønsforskellige mobilitetsmøntre er højst sandsynligt forårsaget af såkaldt exogami, det vil sige, at kvinder blev indgiftet i ægtemandens slægtskabsgruppe. Der er således intet mærkeligt i, at kvinder bevægede sig over både korte og lange afstande som led i styrkelsen af patrilaterale (nedarvet fra faderen, red.) netværk og alliancer.«

LÆS OGSÅ: Se de vildeste nye fund fra bronzealderen

Engelske professorer: Spændende studie, men ikke sikkert, at det afviser tidligere studier

Forskerne bag det nye studie afviser ikke, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden kan være fra andre lande. De mener dog, at det er en mere nærliggende forklaring, at de var danskere baseret på deres strontium-værdier.

Janet Montgomery, der er professor i arkæologi ved Durham University i Storbritannien, har læst studiet for Videnskab.dk, og hun er enig i, at landbrug påvirker de fundne strontium-værdier, men hun fortæller samtidig, at studiet ikke nødvendigvis afviser de tidligere studier af Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden.

»Det er et rigtig fint studie, og det er meget brugbart, men isotop-ratioen i floder overføres ikke nødvendigvis til mennesker på en direkte eller målbar måde. Det kommer primært fra de planter, de spiser,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk og afslutter:

»Jeg har svært ved at tro på, at værdier over 0.713 er danske, medmindre der findes mange flere fund af mennesker og dyr i området, der har samme værdier. Vi får se,« skriver hun.  

Alistair Pike, der er professor i arkæologi ved Southampton University, har også læst studiet og er enig i, at det er interessant.

»Det viser, at vi skal være meget forsigtige, når vi fortolker strontiumisotop-værdier. Det er ofte svært at sikre sig, at prøver er taget fra upåvirkede områder, men der er måder, vi kan omgå det. En måde er for eksempel at lave målinger på ikke-migrerende dyr, der holder til i området. Det kan muligvis omgå den forurening, som studiet beskriver, og det, mener jeg, man nu bør forsøge sig med nær gravstederne i Egtved og Skrydstrup for at afgøre sagen,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Ifølge forskerne bag det nye studie er forskere dog allerede i gang med at undersøge dyr i områderne nær de to fund.

LÆS OGSÅ: Er danmarkshistorien forud eller bagud i forhold til Europa?

LÆS OGSÅ: Fynsk viking var Danmarks første andengenerationsindvandrer

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.