Danske forskere modsiger ny teori: Egtvedpigen var sandsynligvis lokal
KOMMENTAR: Forskers teori om, at Egtvedpigen kan være fra en række forskellige steder i Skandinavien er ikke overbevisende, skriver to forskere i denne artikel.
egtvedpigen strontium skrydstrupkvinden

Ifølge forfatterne er den simpleste forklaring den mest sandsynlige, nemlig, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden begge var lokale. (Foto: Nationalmuseet)

Ifølge forfatterne er den simpleste forklaring den mest sandsynlige, nemlig, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden begge var lokale. (Foto: Nationalmuseet)

Hvor kom et af bronzealderens mest berømte fund, Egtvedpigen, fra?

Det har været genstand for debat gennem flere år og ad flere omgange her på Forskerzonen og Videnskab.dk. 

I en nylig kommentar på Forskerzonen skriver forskeren Sophie Bergerbrant 20. august, at hendes forskning tyder på, at Egtvedpigen var fra Skandinavien, men ikke fra Jylland (du kan læse Egtvedpigens historie i boksen under artiklen).

Dermed går hun imod både vores og Nationalmuseets tolkning:

Professor Karin Frey og andre forskere fra Nationalmuseet mener, at hun kom fra Schwarzwald-området i Sydtyskland

Vi udgav tidligere på året en artikel i det videnskabelige tidskrift Science Advances baseret på strontium-isotoper, hvori vi argumenterede for, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden højst sandsynligt er lokale og ikke er kommet rejsende fra central Europa. 

Vores studie blev beskrevet i Videnskab.dk-artiklen 'Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydtrupkvindens oprindelse', og vi skrev selv om det her på Forskerzonen i artiklen 'Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende.'

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Egtvedpigen kan sagtens være lokal

Nationalmuseets mener, at strontiumværdierne i de to kvinders tænder, hår og negle ligger over, hvad man kan finde i Danmark (læs mere om værdierne i boksen under artiklen). 

Efter vi udgav vores studie, holder den argumentation imidlertid ikke længere. Det baserer vi på analyser af grundstoffet strontium fra de områder, hvor de to unge kvinder blev begravet.

Vi har nemlig fundet strontium-forhold, der matcher de målinger, Nationalmuseet har fundet i kvinderne, på steder upåvirket af moderne landbrug i umiddelbar nærhed af deres gravhøje.

Dermed viser vi, at de sagtens kan være lokale piger frem for at være indvandret langvejs fra. 

LÆS OGSÅ: Ny forskning udfordrer Egtvedpigens herkomst​

Kvinderne har begge flyttet sig

Det interessante ved begge kvinderne er, at deres strontiumværdier ændrede sig igennem livet. Altså, havde både Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden flyttet sig i løbet af deres levetid:

  • For Skrydstrupkvindens vedkommende mindst én gang (cirka 4 år, før hun døde)
  • For Egtvedpigens vedkommende minimum to gange (cirka 6 måneder og 15 måneder, før hun døde)

I vores tolkning af Egtvedpigen foreslår vi et sæsonbaseret bevægelsesmønster, hvor hun for eksempel kunne have tilbragt sin sidste sommer på hedesletten i højlandet (der har høje strontium-signaturer), og den foregående vinter i ådalen vest for Vejle (der har lave strontiumsignaturer). 

Det kunne have været, at familien praktiserede en form for sæterbrug. 

Uanset årsagen vil et sådant sæsonbaseret bevægelsesmønster ikke – som Sophie Bergerbrant skriver – give en blandingsværdi (altså, et mix af de forskellige strontiumværdier), da man opholder sig længe nok på et sted til at optage stedets strontiumsignatur i den del af håret og neglene, der vokser på det tidspunkt. 

LÆS OGSÅ: Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse​

Fejlagtig kritik fra Bergerbrant

I sin artikel kritiserer Sophie Bergerbrant os for 'på intet tidspunkt at benytte arkæologisk materiale eller viden om bronzealderen'.

Dér tager hun fejl. 

Vores tolkning er baseret på arkæologisk viden, idet den er baseret på Nationalmuseets arkæologiske strontium-data (i Egtvedpigens hår, negle, tænder, kiste, tekstiler, og så videre) sammen med egne og andres referencedata fra nutiden samt viden om landskabet og jordbrug i bronzealderen. 

I øvrigt mener vi (i modsætning til Sophie Bergerbrant) ikke, at tingene i Egtvedpigens grav umiddelbart siger noget om, hvor Egtvedpigen opholdte sig eller kom fra.  

Metallet i Egtvedpigens bælteplade er med sikkerhed ikke fra Danmark, da der ikke findes kobber- og tinforekomster her.

LÆS OGSÅ: Nyt studie afslører, hvordan bronzealderen kunne opstå i metalfattige Danmark

Hvorvidt bæltepladen er lavet i Danmark er et andet spørgsmål; men sådanne bælteplader er i hvert fald ikke ualmindelige i danske bronzealder-gravfund.

Genstande kan generelt ikke bruges til at spore enkeltindivider, da man jo ikke kan se, hvem der har bragt dem fra det ene sted til det andet, men kun kan se, at der formentlig har eksisteret en form for handelsforbindelse.  

Den simple forklaring er også den mest sandsynlige

Sophie Bergerbrant har ret i, at en lokal strontium-signatur ikke kan bruges til at bevise definitivt, at et individ kom fra det område, hvor vedkommende er fundet.

Men i mangel på andre beviser for udenlandsk herkomst vil en lokal strontium-signatur stærkt indikere lokal oprindelse. 

Det er derfor, vi siger, at den simpleste og mest sandsynlige tolkning er, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden begge var lokale, da der ikke er noget i deres strontiumsignaturer, der kræver eller indikerer, at de bevægede sig udenfor deres lokalområder.

Men selvom oprindelsen af Egtvedpigens bælteplade ikke umiddelbart siger noget om Egtvedpigens oprindelse og rejseaktivitet, er den stadig meget interessant, og vi ser derfor frem til diskussionen af Sophie Bergerbrants tolkning af de forskellig bæltepladers oprindelse i faglige fora.

LÆS OGSÅ: Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende​

LÆS OGSÅ: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk

Strontium-værdier i Danmark

Forholdet mellem de to strontium-isotoper lød hos kvinderne:

Danmarks værdier, baseret på blandt andet 192 vandprøver, ligger mellem: 0,708 til 0,711 med et gennemsnit på 0,7096.

I Karin Freis studie samlede de jord, plante- og vandprøver fra omegnen af Skrydstrupkvindens gravhøj. Prøvernes værdier lå mellem 0,70844 og 0,71069.

Det betyder, at bronzealderkvindernes værdier ligger højt i forhold til det danske gennemsnit.

Erik Thomsen og Rasmus Andreasens studie har målt værdierne for upåvirkede områder i Danmark til mellem 0,7085 og 0,7149 med et gennemsnit på 0,7124.

Her passer kvindernes værdier altså med de danske.

I de påvirkede områder ligger Erik Thomsens og Rasmus Andreasens værdier på samme niveau som i Karin Freis studie – nemlig mellem 0,7080 og 0,7115 med et gennemsnit på 0,7097. 

Baggrund om Egtvedpigen

Egtvedpigen så dagens lys (igen), da husmand Peter Platz i 1921 ville fjerne de sidste rester af en gravhøj på sin mark.

Med sin skovl ramte han noget hårdt – som viste sig at være en kiste lavet af egetræ og et af Danmarks mest velbevarede bronzefund: Egtvedpigen.

Egtvedpigens hud og kropsdele er for længst forgået, men hendes klædedragt ligger lige så fint i kisten, som da hun blev lagt i den.

Tilbage lå også pigens tænder, som tidligere har afsløret, at hun var mellem 16 og 18 år, da hun døde.

Ved Egtvedpigens fødder lå et 5-6-årigt barn, som formentlig er afgået ved døden på et tidligere tidspunkt. Barnet var nemlig kremeret.

Barnet deler strontiumisotopværdier med pigen, og noget tyder på, at de har rejst sammen. De ser ud til at i hvert fald komme fra samme sted.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker