Hvor kom et af bronzealderens mest berømte fund, Egtvedpigen, fra?

Det har været genstand for debat gennem flere år og ad flere omgange her på Forskerzonen og Videnskab.dk. 

I en nylig kommentar på Forskerzonen skriver forskeren Sophie Bergerbrant 20. august, at hendes forskning tyder på, at Egtvedpigen var fra Skandinavien, men ikke fra Jylland (du kan læse Egtvedpigens historie i boksen under artiklen).

Dermed går hun imod både vores og Nationalmuseets tolkning:

Professor Karin Frei og andre forskere fra Nationalmuseet mener, at hun kom fra Schwarzwald-området i Sydtyskland. 

Vi udgav tidligere på året en artikel i det videnskabelige tidskrift Science Advances baseret på strontium-isotoper, hvori vi argumenterede for, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden højst sandsynligt er lokale og ikke er kommet rejsende fra central Europa. 

Vores studie blev beskrevet i Videnskab.dk-artiklen 'Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydtrupkvindens oprindelse', og vi skrev selv om det her på Forskerzonen i artiklen 'Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende.'

Egtvedpigen kan sagtens være lokal

Nationalmuseets mener, at strontiumværdierne i de to kvinders tænder, hår og negle ligger over, hvad man kan finde i Danmark (læs mere om værdierne i boksen under artiklen). 

Efter vi udgav vores studie, holder den argumentation imidlertid ikke længere. Det baserer vi på analyser af grundstoffet strontium fra de områder, hvor de to unge kvinder blev begravet.

Vi har nemlig fundet strontium-forhold, der matcher de målinger, Nationalmuseet har fundet i kvinderne, på steder upåvirket af moderne landbrug i umiddelbar nærhed af deres gravhøje.

Dermed viser vi, at de sagtens kan være lokale piger frem for at være indvandret langvejs fra. 

LÆS OGSÅ: Ny forskning udfordrer Egtvedpigens herkomst​

Kvinderne har begge flyttet sig

Det interessante ved begge kvinderne er, at deres strontiumværdier ændrede sig igennem livet. Altså, havde både Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden flyttet sig i løbet af deres levetid:

• For Skrydstrupkvindens vedkommende mindst én gang (cirka 4 år, før hun døde)
• For Egtvedpigens vedkommende minimum to gange (cirka 6 måneder og 15 måneder, før hun døde)

I vores tolkning af Egtvedpigen foreslår vi et sæsonbaseret bevægelsesmønster, hvor hun for eksempel kunne have tilbragt sin sidste sommer på hedesletten i højlandet (der har høje strontium-signaturer), og den foregående vinter i ådalen vest for Vejle (der har lave strontiumsignaturer). 

Det kunne have været, at familien praktiserede en form for sæterbrug. 

Uanset årsagen vil et sådant sæsonbaseret bevægelsesmønster ikke – som Sophie Bergerbrant skriver – give en blandingsværdi (altså, et mix af de forskellige strontiumværdier), da man opholder sig længe nok på et sted til at optage stedets strontiumsignatur i den del af håret og neglene, der vokser på det tidspunkt. 

LÆS OGSÅ: Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse​

Fejlagtig kritik fra Bergerbrant

I sin artikel kritiserer Sophie Bergerbrant os for 'på intet tidspunkt at benytte arkæologisk materiale eller viden om bronzealderen'.

Dér tager hun fejl. 

Vores tolkning er baseret på arkæologisk viden, idet den er baseret på Nationalmuseets arkæologiske strontium-data (i Egtvedpigens hår, negle, tænder, kiste, tekstiler, og så videre) sammen med egne og andres referencedata fra nutiden samt viden om landskabet og jordbrug i bronzealderen. 

I øvrigt mener vi (i modsætning til Sophie Bergerbrant) ikke, at tingene i Egtvedpigens grav umiddelbart siger noget om, hvor Egtvedpigen opholdte sig eller kom fra.  

Metallet i Egtvedpigens bælteplade er med sikkerhed ikke fra Danmark, da der ikke findes kobber- og tinforekomster her.

LÆS OGSÅ: Nyt studie afslører, hvordan bronzealderen kunne opstå i metalfattige Danmark

Hvorvidt bæltepladen er lavet i Danmark er et andet spørgsmål; men sådanne bælteplader er i hvert fald ikke ualmindelige i danske bronzealder-gravfund.

Genstande kan generelt ikke bruges til at spore enkeltindivider, da man jo ikke kan se, hvem der har bragt dem fra det ene sted til det andet, men kun kan se, at der formentlig har eksisteret en form for handelsforbindelse.  

Den simple forklaring er også den mest sandsynlige

Sophie Bergerbrant har ret i, at en lokal strontium-signatur ikke kan bruges til at bevise definitivt, at et individ kom fra det område, hvor vedkommende er fundet.

Men i mangel på andre beviser for udenlandsk herkomst vil en lokal strontium-signatur stærkt indikere lokal oprindelse. 

Det er derfor, vi siger, at den simpleste og mest sandsynlige tolkning er, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden begge var lokale, da der ikke er noget i deres strontiumsignaturer, der kræver eller indikerer, at de bevægede sig udenfor deres lokalområder.

Men selvom oprindelsen af Egtvedpigens bælteplade ikke umiddelbart siger noget om Egtvedpigens oprindelse og rejseaktivitet, er den stadig meget interessant, og vi ser derfor frem til diskussionen af Sophie Bergerbrants tolkning af de forskellig bæltepladers oprindelse i faglige fora.

LÆS OGSÅ: Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende​

LÆS OGSÅ: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk