Se de vildeste nye fund fra bronzealderen
Når vi graver i jorden, bliver vi klogere på os selv. Under den danske muld finder man jævnligt tusind år gamle brudstykker af vores historie. Vi zoomer ind på seks nyere fund fra bronzealderen.
våben bronzealderen fund redskaber

Våben og andre mindre redskaber er oftest det, man forbinder med bronzealderfund (Foto: Shutterstock)

Våben og andre mindre redskaber er oftest det, man forbinder med bronzealderfund (Foto: Shutterstock)

I 1921 flytter husmand Peter Platz det sidste jord fra en gravhøj, der ligger på hans mark i Sydjylland, da han støder på en to meter lang egetræskiste. 

Peter Platz finder Egtvedpigen. Hun ligger i dag på Nationalmuseet og er kendt som et af de største gravfund i Danmarks historie.  

Egtvedpigen dateres tilbage til den danske bronzealder 1370 f.Kr. Hun er ét af mange fascinerende fund fra den tid.  

Bronzealderen ligger mellem sten- og jernalderen og inddeles i Danmark fra 1800 f.Kr. til 500 f.Kr. I dag graver man stadig i ny og næ fascinerende artefakter frem fra den danske bronzealder, og det gør os stadig klogere på, hvordan man levede i Danmark dengang.

Vi har lavet en liste med nogle af de seneste års mystiske og vildeste fund fra bronzealderen.

egtvedpigen bronzealder fund artefakt

En 16-18-årig pige indsvøbt i kohud og dækket af et uldent tæppe. Egtvedpigen er et af de mest spektakulære fund fra bronzealderen. (Foto: Nationalmuseet)

Fem store bronzeøkser i Nørre Snede 

I 2015 gjorde man et kæmpe fund i Nørre Snede, hvor man fandt fem bronzeøkser, der var op til 30 centimeter store og vejede op til et kilo i rent metal. 

Økserne stammer fra omkring 1600 f.Kr. og er dermed et af de tidligste bronzefund i Danmark.

»Hidtil kender man fem af den slags bronzealder-økser fra hele Nordeuropa. Og så finder vi fem flere på én gang. Det er fantastisk,« sagde den begejstrede museumsinspektør ved Museum Midtjylland, Constanze Rassmann dengang.

Det minder os nok engang om, at der er masser af dansk historie at finde i jorden under os.

Du kan læse mere om økserne her: Fem store bronzeøkser i Nørre Snede er »et fund i Champions League«.

bronzeøkser museum bronzealderen økse

Museumsinspektør ved Museum Midtjylland Constanze Rassmann fremviser stolt den største af bronzeøkserne. (Foto: Privatfoto)

Tøjstykker fra bronzealderen

Ikke alle fund fra bronzealderen har nødvendigivs noget med bronze at gøre.

Den arkæologiinteresserede kong Frederik VII efterlod sig en velbevaret samling af bronzealderfund, der også indeholdt laser af tøj og tekstil. 

I 2012 lavede man nye analyser af tøjet, og det gav en uventet viden om, hvordan tøjproduktion i Europa foregik i bronzealderen.

Analysen pegede på at vilde planter – ikke bare lokale, men også importerede – har spillet en vigtigere rolle i tøjproduktionen på denne tid, end man før har troet. Det tyder på, at man på den tid var mere miljøbevidst end hidtil antaget.

Du kan blive klogere her: Nordeuropas ældste tøjstykke afslører hemmelighed.

lusehøj tøj bronzealder 2800 år gammel videnskab.dk bronze nationalmuseet

Det 2800 år gamle Lusehøj-tøjstykke er det ældste vævede tøj fundet i Nordeuropa, som videnskaben kender til. (Foto: Nationalmuseet i Danmark)

Toilettasker fra bronzealderen

Den moderne mand bliver ofte beskyldt for at gå lidt for meget op i sit eget udseende og pleje. Men danske gravfund fra bronzealderen bærer på en fortælling, der stiller den moderne mand i et nyt lys.  

I bronzealderen var det nemlig toiletsager, der var mest fremtrædende i de mandlige grave. Barberknive af bronze, pincetter og noget, der muligvis har været udstyr til at pleje negle med, viser, at mændene dyrkede hårfjerning og anden kropspleje.

Det kan du læse meget mere om i artiklen Danske gravfund afslører: Bronzealder-krigere var forfængelige.

værktøj pleje toiletsager bronzealderen pincet barberblade

I yngre bronzealder blev mange mænd begravet med toiletsager. Barberblade og pincetter af bronze er fundet på Fyn. (Foto: Nationalmuseet i Danmark)

Mystisk dolk fra Rødby

I 2014 var arkæologer på Lolland både begejstrede og forundrede over en unik flintedolk, der var dukket op øst for Rødbyhavn i forbindelse med udgravningen til Femern-forbindelsen.

Flintedolken var fuldstændig intakt og nærmest ubrugt. Selv håndtaget, der var lavet af bark, var i glimrende stand, hvilket er vildt for organiske materialer efter flere tusinde år. 

Dolken har været en efterligning af de moderne bronzedolke fra Syd- og Mellemeuropa, men da Danmark fattes kobber på den tid, lavede man den i flint. 

Læs mere om mysteriumet om flintedolken her: Gammel flintedolk fra bronzealderen undrer arkæologer.

Se i videoen her, hvordan dolken blev fundet, og hvad den kan fortælle om bronzealderdanskerne. (Video: Videnskab.dk)

Gådefuld borg på Møn

I 2010 gjorde en gruppe danske arkæologer på Møn en sjælden opdagelse. Et borganlæg på Timmesøbjerg på Møn, som man tidligere har ment stammede fra middelalderen, viste sig at være et ganske sjældent borganlæg fra bronzealderen. 

»Der findes nogle forsvarsanlæg andre steder i Danmark fra jernalderen. Men fra slutningen af bronzealderen er den slags – for at sige det på jysk – ikke noget, man går og falder over,« sagde chefarkæolog ved Museerne Vordingborg Kristoffer Buck Pedersen dengang.

Du kan læse hele historien i artiklen: Gådefuld borg stammer fra bronzealderen.

mon bronzealderen timmesøbjerg borg

Da der for 3000 år siden blev bygget en tilflugtsborg på toppen af Timmesøbjerg, var området ikke skov. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

En mark fyldt med ringe

I sommeren 2013 fandt to private entuasiaster fire utrolige guldringe fra den yngre bronzealder. Det skete på en mark ved Boeslunde på Sydvestsjælland.

På samme mark har man tidligere fundet ikke mindre end fem guldringe – den seneste i 2009. Boeslunde er dermed langt det rigeste fundsted for bronzealderringe i Danmark.

I artiklen Mark bugner af guldringe fra bronzealderen kan du læse mere om den sydvestsjællandske mark. 

bronzealder ringe guldringe boeslunde

Her ses de fire nyfundne guldringe fra Boeslunde. (Foto: Museum Vestsjælland)

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk