Kom Egtvedpigen virkelig fra udlandet?
Nyt studie puster liv i en flere måneder lang debat mellem en københavnsk og en aarhusiansk forskningsgruppe.
Egtvedpigen, skrydstruppigen, strontium, landbrug

Forskere debatterer, om landbruget påvirker de målinger, der bruges til at vurdere, hvor blandt andet Egtvedpigen har tilbragt de første år af sit liv. (Foto: Robert Fortuna/Nationalmuseet)

Forskere debatterer, om landbruget påvirker de målinger, der bruges til at vurdere, hvor blandt andet Egtvedpigen har tilbragt de første år af sit liv. (Foto: Robert Fortuna/Nationalmuseet)

Hun blev fundet i en gravhøj ved Egtved, i en velbevaret egetræskiste.

Her lå hendes tøj, som hun bar på sit dødsleje, ovenpå et tæppe af fåreuld. Tøjet, pigens hår, tænder og fåreuld lå sirligt og urørt i kisten.

Stort set alt andet fra pigen var væk, fortæret af organismer og jordens sure miljø gennem knap 3.400 år. 

I 2015 lavede en dansk-international forskergruppe en analyse af pigens hår og tænder, der gav et yderst overraskende resultat: Egtvedpigen var sandsynligvis vokset op udenfor Danmarks grænser, og forskerne vurderede, at hun muligvis var fra det sydvestlige Tyskland omkring Schwarzwald – ’Den sorte skov’. 

Forskerholdet, bestående af blandt andre Karin Frei, forskningsprofessor i arkæometri ved Nationalmusset, og Robert Frei, professor i geologi og geokemi ved Københavns Universitet, lavede lignende analyse med Skrydstruppigen, der var omtrent 18 år, da hun døde. Analysen viste ligesom med Egtvedpigen, at hun havde udenlandsk oprindelse. 

Forskningen møder modstand

Her står vi så – med to ikoniske bronzealderfund og nationalklenodier, der skal give os indsigt i vores forfædres liv og færden – og så viser det sig, at disse fortidsdanskere slet ikke stammede fra Danmark. 

I marts 2019 blev der dog sået tvivl ved pigernes ophav igen. Denne gang med omvendt fortegn. Ph.d. og akademisk medarbejde, Rasmus Andreasen, og lektor emeritus, Erik Thomsen, fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, konkluderede til dels på baggrund af egne målinger, at Egtvedpigen og Skrydstruppigen lige så vel kunne være danske. 

Forskergruppen fra København svarede igen og fastholdt deres oprindelige konklusion i både debatindlæg og interviews med Videnskab.dk, som så mødte modsvar fra Aarhus-gruppen i et andet indlæg

Nu er der kommet en ny undersøgelse fra Robert og Karin Frei, i samarbejde med lektor i hydro-geokemi, Søren Jessen fra Københavns Universitet, som svarer igen på kritikken fra Aarhus-gruppen. 

Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment, støtter samtidig de oprindelige fortolkninger og analyser: Egtvedpigen og Skrydstruppigen er sandsynligvis opvokset udenfor Danmark.

Egtvedpigen

Egtvedpigen blev opdaget i 1921 og er et af Danmarks mest velbevarede bronzefund. Det meste af hendes hud og kropsdele er forgået, men hendes klædedragt ligger lige så fint i kisten, som hun blev lagt i den.

Dragten er todelt med et knælangt skørt, som er lavet af snore. På maven har pigen båret en bælteplade af bronze, som også stadig ligger i kisten.

Tilbage lå også pigens hår, lidt negle og tænder, som tidligere har afsløret, at hun var mellem 16 og 18 år, da hun døde. Ved Egtvedpigen lå også resterne af et kremeret 5-6-årigt barn, som formentlig er afgået ved døden på et tidligere tidspunkt.

Barnet deler strontiumisotopværdier med pigen, og noget tyder på, at de har rejst sammen. De ser i hvert fald ud til at komme fra samme sted.

Deres tilknytning til hinanden er dog fuldstændig ukendt, idet ingen af dem har efterladt sig noget DNA for eftertiden.

Kilde: Nationalmuseet

Grundstof åbner et vindue til fortiden

Før vi dykker yderligere ned i de nye resultater, skal vi et smut bag om videnskaben for at forstå, hvad forskerne egentlig er uenige om.

Og vi advarer på forhånd: Det er en temmelig teknisk diskussion.

Forklaringen på, hvorfor forskere er i stand til at skue 3.400 år tilbage i tiden og sige noget troværdigt om to menneskers ophav, skyldes et grundstof – et atom – der kaldes strontium. Grundstoffet kommer i fire varianter i naturen, eller rettere fire isotoper, som det hedder. Og det er to af disse fire isotoper, der interessante at studere. 

Helt præcist handler det om, hvor meget af den ene isotop, der findes, i forhold til den anden. Balancen mellem de to indikerer, hvor man har levet, spist og drukket vand. Det hedder strontium-isotop-signaturen

Strontium fra mad, og dét, vi drikker, sætter sig nemlig i vores tænder, knogler, negle og hår, og her forbliver det, så længe der er biologiske rester tilbage. Strontium i tænder og hår kan derfor sandsynliggøre, hvor vi har spist mad og drukket vand fra. 

For eksempel afspejler strontiumisotopsignaturen i tandemaljen den mad og drikke, som Egtved- og Skrydstruppigerne indtog, mens tænderne stadig blev dannet. I tilfældet med de to bronzealderpiger er det omtrent de første 0-3 år af deres liv, fordi forskerne undersøgte kindtænder, som blev dannet deromkring.

Strontium i pigernes hår siger til gengæld noget om de sidste måneder af deres liv, da hår hele tiden vokser og udskiftes. 

Egtvedpigen var på farten

Forskerne fra blandt andet Københavns Universitet havde adgang til 24 centimeter af Egtvedpigens hår, og med dem kunne de sige noget om de sidste 24 måneder af hendes liv – én måned per centimeter.

De kunne se, at strontiumisotopsignaturen ændrede sig markant gennem de sidste seks til ni måneder af hendes liv. Hun må have bevæget sig over store områder, konkluderede de. 

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Aarhus Universitet konkluderede til gengæld, på baggrund af egne målinger af strontium i vandløb, damme og søer, at signaturen i dansk vand varierer i så høj grad, at Egtvedpigen meget vel bare kan have flyttet sig få kilometer i egnen omkring Egtved alt efter sæson, og hvor det på tidspunktet var smartest at dyrke afgrøder, holde dyr og eventuelt fange fisk – en slags nomade-bondestil, der kaldes sæterbrug.

Det er altså to vidt forskellige konklusioner og fortolkninger af de videnskabelige data. Så hvad er sandt?

Nationalmuseet Aarhus Universitet

I den ene side af den videnskabelige strid står Karin Frei, Robert Frei og Søren Jessen fra Københavns Universitet og Nationalmuseet (tv). På den anden side står Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Aarhus Universitet (th). (Fotos: Heidi de Vries / Lars Kruse)

Aarhus-forskere: Landbruget smitter af på strontiumsignatur

For at udfolde målingernes betydning, fremlagde Aarhus-gruppen argumenter for, at moderne landbrug, hvor jorden gødes med blandt andet kalk, der er rig på strontium, smitter af på vandets indhold af strontium i bække, åer og kilder.

Det gør, at signaturen er anderledes i grundvand tæt ved landbrug end i grundvand væk fra landbrug, konkluderede de og anslog, at der næsten ingen steder er i Danmark, hvor landbruget ikke har påvirket strontium i grundvandet. 

Derfor er de strontium-målinger af dansk jord og vand, som blandt andre Karin og Robert Frei lavede i 2011, ikke brugbare som reference til, hvad strontiumisotopsignaturen har været, da Egtvedpigen og Skrydstruppigen levede i Danmark.

Moderne landbrug har ændret signaturen gennem kalkning, og derfor kan det være svært at bruge strontium til at sige noget om oldtidsmenneskers ophav. 

Aarhus-forsker: Landbrug påvirker strontrium-værdi

Rasmus Andreasen fra Aarhus Universitet udtalte i en pressetekst i marts 2019:

»Vi har undersøgt talrige bække, damme og småsøer i Midt- og Vestjylland, og resultatet er, med ganske få undtagelser, hver gang det samme:«

»Vandløb og vandhuller i skove og naturområder, der er upåvirket af landbrugsaktivitet, har høje signaturværdier og lave koncentrationer af strontium.«

»Mens de i landbrugsområder har lave signaturværdier og høje koncentrationer.«

Læs flere detaljer strontiumværdier og -koncentrationer i artiklen 'Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse'

Pointen fra Erik Thomsen og Rasmus Andreasen er altså, at vi bliver nødt til at kigge på strontium i vandet i de områder af Danmark, hvor der ikke har været moderne landbrug tæt på, hvis vi ønsker at have gode referencer til strontiumisotopsignaturen rundt om i Danmark, som de så ud på bronzealderpigernes tid.

Sådanne målinger har Aarhusgruppen lavet, og de vurderer, at deres målinger af strontium peger på, at Egtvedpigen lige så vel kunne være vokset op i Danmark: 

»Det er ikke sikkert, at Egtvedpigen voksede op i Danmark, men det er det mest sandsynlige, og det vil være den mest simple forklaring ud fra de data, vi har til rådighed,« siger Rasmus Andreasen. 

Det er Robert og Karin Frei dog langtfra enige med Aarhus-forskerne i. Det vender vi tilbage til senere i artiklen. 

LÆS OGSÅ: Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse

Forskere svarer tilbage: De oprindelige vurderinger er korrekte

Karin Frei, Robert Frei og lektor Søren Jessen har i deres nye undersøgelse afprøvet Aarhus-gruppens konklusion om, at landbrugets kalkning påvirker strontium i grundvandet.

Det har de gjort ved at teste, hvordan kalk trænger ned gennem en jordprofil fra en hedeslette i Vestjylland. 

De valgte at bruge jord fra den vestjyske hedeslette, fordi den både er af en jordtype, som er mere gennemtrængelig, men også har mindre naturlig kalk end andre steder i Danmark. Det gør, at det er nemmere at se, om kalken fra landbruget faktisk er at finde hele vejen ned igennem jordprofilen. 

Forskerne fra København fandt, at den strontiumisotopsignatur, der er kendt fra landbrugets kalk, stort set forsvinder efter 60 cm. Derefter tager den naturlige kalks signatur over. 

Med andre ord: strontium fra landbrugets kalk tilbageholdes i jordbundens øverste lag. Det når ikke ned i grundvandet i høj nok grad til, at der er en betydelig påvirkning af de oprindelige målinger, som lå bag konklusionen om Egtvedpigens ophav. Hun voksede sandsynligvis ikke op i Danmark, fastholder forskerne fra København. 

»Strontium fra landbrugets kalk har ikke en markant forurenende effekt på grundvand og overfladevandsystemer [f.eks. åer, floder og kilder, red.]. Vi kan altså derfor stadig regne med vores oprindelige tolkning af Egtvedpigen og Skrydstruppigens ophav,« siger Robert Frei.

Aarhus-forskere fastholder skepsis

Og så skulle man måske tro, at forskerne kunne blive enige om, at der nu kan sættes to streger under, at de to bronzealderkvinder kom langvejsfra.

Men nej. Københavner-gruppens nye studie overbeviser ikke Aarhus-forskerne om, at landbrugets kalk bliver i de øvre jordlag.

»Forskergruppen fra København finder – ikke overraskende – at kalken fra landbruget ikke kan ses i de dybere jordlag. Det skyldes, at den opløses i de øverste jordlag af det nedsivende regnvand og transporteres til grundvandet i opløst form,« siger Rasmus Andreasen fra Aarhus Universitet.

Hvis han har ret, kan strontium-prøverne altså alligevel være forurenede af landbrugets kalk, og så smuldrer grundlaget for konklusionen om, at Egtvedpigen og Skrydstruppigen skulle være udlændinge.

LÆS OGSÅ: Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende

Københavner-gruppe får opbakning fra Canada

Men københavner-gruppen mener, at kritikken er forfejlet.

»Vores nye studie viser netop, at dette ikke er tilfældet. Kalken fra landbruget - og dermed dens strontium - tilbageholdes effektivt i de første 60 cm af jordsøjlen.

»Denne mekanisme bekræftes af en canadisk forskergruppe, som i 2018 argumenterede for, at tilbageholdelsen ved reaktion med jordens indhold af organisk stof er så kraftig, at den effektivt kan forhindre spredning af strontium,« siger Karin Frei, forskningsprofessor i Arkæometri ved Nationalmuseet.

Landbruget får koncentrationen af strontium til at stige

Heller ikke canadiernes studie overbeviser Aarhus-forskerne.

Aarhus-gruppens undersøgelse viste nemlig, at koncentrationen af strontium er højere i grundvandet, når der er landbrug tæt ved, og vandet har samtidig en lavere isotopsignatur.

Det er med til at vise, at kalken fra landbrug spiller ind på strontium i dansk vand, vurderer Aarhus-gruppen.

»Derfor indeholder grundvand under landbrugsjord markant højere strontiumkoncentration med en lav signatur, mens grundvand under skov og hede i Midt- og Vestjylland indeholder en lavere strontiumkoncentration med en høj strontiumisotopsignatur,« siger Rasmus Andreasen.

Der kan dog være flere forklaringer på, hvorfor koncentrationen af strontium varierer i dansk vand, svarer Søren Jessen igen. Han er lektor i hydrogeokemi på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.

»De stigninger i strontiums koncentration og isotopsignatur, som Erik Thomsen og Rasmus Andreasens undersøgelse finder, sker langs flere vandløb og kan måske skyldes, at vandløbene blandes med grundvand.

Det er grundvand, som delvist kommer fra dybe strømbaner og fra en undergrund, der har en afsmittende effekt på koncentrationen og signaturen af strontium, svarende til en reaktion med rester af oprindelig og naturlig kalk. Det er derfor muligt, at strontium fra landbrugets kalk ikke behøves for at kunne forklare en kalk-lignende signatur i overfladevand,« siger Søren Jessen. 

Uenighed om strontium i dansk vand

Aarhus-forskerne er dog ikke færdige endnu, for de viste med deres undersøgelse, at der rent faktisk er vand i Danmark, hvor strontiumisotopsignaturen matcher Egtvedpigen. Så hvordan kan forskerne fra København forklare det?

Robert Frei uddyber:

»De målinger, hvor forholdet mellem strontiumisotoperne passer på Egtvedpigen, er typisk fra stillestående vand og kendetegnet ved at have meget lave koncentrationer af strontium.

Så selvom hun skulle have drukket meget vand med sådan en signatur, så vil det spille en ubetydelig rolle for den signatur, hun har i tænderne. Den vil i stedet være domineret af strontium fra det, hun har spist.«

Med andre ord: hvis Egtvedpigen har drukket vand, hvor koncentrationen af strontium i vandet har været meget lav, vil det muligvis være signaturen i planterne, hun har spist, som har været afgørende. Og dem har man ikke et detaljeret overblik over i Danmark og udlandet, når det kommer til strontiumisotopsignaturer. Det er en lille ukendt faktor, men Københavner-holdet er godt i gang med at kortlægge planters strontiumisotopsignaturer.

Robert Frei vurderer dog, at det er usandsynligt, at Egtvedpigen og Skrydstruppigen har drukket vand fra vandhuller med lav koncentration af strontium, fremfor eksempelvis kilder, der kommer fra grundvand, som ofte har en høj koncentration af strontium.

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan nemlig nemmere formere og ophobe sig i en sø end i rindende vand, så det vil øge risikoen for at blive syg, hvis man gjorde det.

»Det vil være mærkeligt, hvis bronzealderfolk valgte at drikke kun fra stillestående vand, fra vandhuller i små søer og damme. Bronzealderfolk har været smarte nok til at vide, at det ikke er en god idé at drikke stillestående vand,« siger Robert Frei.

Aarhus-forskere: Vi har målinger fra rindende vand med Egtvedpigens signatur

Aarhusgruppen afviser dog, at signaturen, der matcher Egtvedpigen, kun findes i stillestående vand i Danmark.

»Vi har lavet målinger fra kilder og vandløb, der også har en signatur, som matcher den, der er fundet i Egtvedpigen. Vi har også grundvandsprøver fra Kompedal-plantage med samme signatur,« siger Rasmus Andreasen.

I det supplerende materiale til Aarhus-gruppens forskningsartikel kan man se en liste over steder, hvor Erik Thomsen og Rasmus Andreasen har lavet målinger på strontiumkoncentration og -signatur i dansk vand. Her kan man se en række målinger, der når over 0,7118, der er en høj signatur og passer nogenlunde med forholdet af strontiumisotoper fundet i Egtvedpigen. 

Rindende vand i Danmark med Egtvedpigens signatur

Erik Thomsen og Rasmus Andreasen har målt en strontiumisotopsignatur, der minder om Egtvedpigens, flere steder. 

Heriblandt en permanent kilde få kilometer fra Egtvedpigens gravhøj og to grundvandsprøver ved Karup.

  • Spjarup Hærvejen (permanent kilde) - Strontiumisotopsignatur: 0,71191 (87Sr/86Sr)
  • Kompedal Plantage (grundvandsprøve): Signatur: 0,71391
  • Kompedal Plantage (grundvandsprøve nr. 2): Signatur: 0,71308

Kilde: Science Advances

Det er dog ikke målinger, som Robert og Karin Frei har kunnet genfinde og bekræfte i dansk vand.

»Vi har besøgt flere af de her steder, og mange af dem har været tørret ud i sommertiden. Så det har ikke været grundvandsbaserede vandkilder, og det nytter ikke noget at lave målinger på kortvarige vandkilder, der er afhængige af regnvand,« siger Robert Frei. 

Det afviser Aarhus-gruppen gælder for alle deres målinger af strontiumisotopsignaturer i grundvand. 

»Den høje strontiumisotopsignatur findes også i permanente kilder og vandløb, der ikke tørrer ud om sommeren,« siger Rasmus Andreasen og refererer til en række navne på kilder, vandløb og grundvandsprøver, som de har målt til at have en signatur, der ville passe på Egtvedpigen. Se mere i faktaboksen.

Ifølge Robert, Karin Frei og Søren Jessen, der står bag det nye studie, er målingerne fra Aarhus-gruppen dog ikke repræsentative for dansk grundvandsbaserede vandløb og danske kildevæld, og derfor er målingerne ikke gode nok til at afkræfte deres konklusioner.

Københavnergruppen er på vej med en ny undersøgelse, som vil kaste mere lys på strontiumisotopsignaturer i dansk grundvand, fortæller de, men det må vi vente med at få indblik i, til forskningen er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, siger de.

En del af et større projekt

Det nye studie indgår som en del af projektet Tales of Bronze Age Women, støttet af Carlsbergfondet. 

Dermed ser forskernes fejde om bronzealderkvindernes ophav ud til at fortsætte i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Ny forskning udfordrer Egtvedpigens herkomst

LÆS OGSÅ: Kæmpe skelet-studie tyder på pludselig indvandring i Danmarks bronzealder

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.