DR’s rolle i samfundet har de senere år været til – ofte ret heftig – debat.
Nogle kritikere mener, at DR spænder ben for kommercielle mediers indtjening, fordi de som licensfinansieret mediehus producerer en række programmer, som ville kunne tjene penge på markedsvilkår.
Argumentet er, at disse programmer burde produceres af kommercielle aktører, mens DR burde prioritere det medieindhold, det er vanskeligt at tjene penge på, som f.eks. politik, debat, historie og smal kultur.
Denne debat rejser spørgsmålet om, hvilke argumenter der kan være for, at DR ved siden af produktionerne til et smalt publikum også producerer medieindhold, der ville kunne tjene penge på markedsvilkår.
Befolkningen skal kunne lære om politik
I det følgende vil jeg fokusere på samspillet mellem to faktorer: fjernsynsnyheder og politisk viden. De fleste vil være enige om, at vi generelt ønsker en oplyst befolkning med et vist kendskab til det politiske.
For at kunne stemme på de politikere, der skal repræsentere os i parlamentet, skal vi vide, hvad de forskellige politikere står for. Derfor gør det en forskel, hvor meget befolkningen ved om politik.
En udbredt model for, hvordan vi lærer om politik, hedder OMA-modellen. Bogstaverne OMA står for mulighed (opportunity), motivation (motivation) og formåen (ability).
For det første skal vi have mulighed for at lære om politik ved at have adgang til politiske informationer. Dernæst skal vi have interesse for politik. Endeligt skal vi kunne forarbejde de informationer, vi modtager.
I det følgende vil jeg fokusere på mulighed og motivation. Det er imidlertid vigtigt at have i baghovedet, at fjernsynsnyheder spiller en særlig rolle for dem, hvis formåen til at lære om politik er mindre veludviklet.
Den måde, fjernsyn formidler politiske nyheder og samfundsstof på, gør indholdet mere tilgængeligt for mange borgere, end aviser og radio formår at gøre det.
Mange interesserer sig ikke for politik
Mulighederne for at lære om politik er selvfølgelig givet, uanset om DR fortsætter i sin nuværende form med også at producere meget populært indhold eller kun fokuserer på samfundsstof, der ikke er kommercielt bæredygtigt.
I begge tilfælde vil informationerne om samfund og politik være tilgængelige hos DR. Mulighederne for at lære er altså til stede, men det er motivationen ikke nødvendigvis.
Tidligere forskning indikerer, at interessen for politik er noget, vi primært lærer i vores ungdom, blandt andet fra vores forældre, og efterfølgende er relativt stabil igennem vores liv.
Virkeligheden er den, at mange ikke interesserer sig meget for politik og det samfund, de lever i. De har altså grundlæggende en lav motivation for at opsøge information og nyheder om politik og samfundsforhold.
DR kan gøre en forskel for lavtmotiverede seere
Det er netop i forbindelse med lav motivation, at DR's samlede udbud kan gøre en forskel.
Det brede udbud betyder, at nogle ender med at se nyheder og andet samfundsstof med politisk indhold, selv om de ikke har en ret høj motivation for at gøre det.
Det skyldes blandt andet det, man i forskningen kalder ’lead in’- og ’lead out’-effekter. Man vil gerne se det nyeste afsnit af Sporløs, men for ikke at gå glip af starten af programmet tænder man for fjernsynet lidt før kl. 20 – og ender derfor med at se TV Avisens korte nyhedsoverblik lige inden.
Eller man har lige set X Factor, men bliver hængende foran fjernsynet, når TV Avisen popper op på skærmen umiddelbart efter.
På den måde ender mediebrugere med at se nyheder, selv om de egentlig tændte for DR af en anden grund.
Fjernsynet giver utilsigtet læring
I en detaljeret analyse af det svenske rigsdagsvalg i 2010 fulgte jeg i samarbejde med tre kolleger en række vælgere gennem valgkampen og spurgte dem gentagne gange til deres viden om politik.
Vores resultater tegnede et klart billede.
De vælgere, der så mest SVT, der er en svensk public service-kanal, som minder om danske DR, lærte mest i løbet af valgkampen.
Ikke nok med det: vi kunne også se, at denne læringseffekt skete uafhængigt af, om folk interesserede sig for politik. Det vil sige, at også dem, der så SVT med begrænset interesse for politik, lærte mere om politik.
Faktisk viser vores analyser endda, at det netop var dem med lavest politisk interesse, der fik mest ud af at se SVT.
Det giver god mening, da dem, der interesserer sig meget for politik, også hører om politik fra andre, mere krævende kilder, eksempelvis aviser og radio.
Denne effekt, hvor folk, der egentlig ikke interesserer sig for politik, alligevel kommer til at lære om politik, kalder man utilsigtet læring (inadvertent learning) i forskningslitteraturen.
Public service skal kombinere pop og seriøsitet
Hvad betyder disse resultater så for, hvordan DR skal sammensætte sit program?
Hvis public service-medier kun fokuserer på politik og samfundsforhold, vil dem, der ikke interesserer sig for dette, formentlig ikke bruge public service-medierne.
Dermed forsvinder også mulighederne for utilsigtet læring.
For at nå netop dem, der ikke interesserer sig for politik og samfundsforhold, skal DR kombinere populære udsendelser med masseappel med nyheds- og samfundsprogrammer.
Udviklingen kan skabe polarisering
Når de, der ikke interesserer sig for politik, ikke længere bliver eksponeret for nyhedsstof og samfundsforhold, vil forskellen i viden om samfundet mellem dem og dem med politisk interesse øges.
I en analyse af udviklingen i politisk viden blandt schweiziske vælgere i løbet af 1990'erne dokumenterede vi en stigende afstand i vidensniveauerne mellem dem med og dem uden politisk interesse.
1990'erne er særligt interessante, fordi det var her, vi så markante udvidelser i kommercielt fjernsyn og en voldsomt øget konkurrence til public service-udbyderne, der før i tiden mere eller mindre havde markederne for sig selv.
I samme periode kunne vi også se, at politisk interesse blev mere og mere afgørende for, om vælgerne blev eksponeret for politik og samfundsstof i fjernsynet.
Med et stigende antal kommercielle fjernsynskanaler med færre eller ingen nyheder og meget mere underholdning fik vælgere uden politisk interesse nemmere og nemmere ved at undgå det, de ikke interesserer sig for: nemlig politik. Konsekvensen var så bare også, at de vidste mindre om politik.
Disse resultater er vigtige for et lands mediepolitik. Hvis det primært er dem, der interesserer sig for politik, som bruger medier med politisk indhold, og derved lærer mere om politik og efterfølgende engagerer sig mere i politik, kan det have vidtgående konsekvenser for et samfund.
Det kan i sidste ende betyde en polarisering i den politiske debat, der gør det vanskeligt at finde kompromiser på tværs af politiske skel.
De med mest politisk interesse har nemlig også en tendens til at være dem, der har de mest urokkelige og ekstreme politiske holdninger.
Politisk udfordring at skabe balance i medierne
Forskningen kan næppe give et præcist svar på, hvordan DR eller andre public service-mediehuse bør organiseres, eller præcis hvordan de skal afgrænses fra kommercielle udbydere.
Man skal ikke gå i den fælde, der hedder, at det er det bedst for samfundet, blot fordi det er public service.
Fra forskningen ved vi eksempelvis, at det var de store kommercielle udbydere i USA, der før i tiden formåede at nå et bredt udsnit af befolkningen med deres nyheder (men i dag ikke længere indtager denne rolle).
Den politiske udfordring er at skabe den rette balance i mediepolitikken, så der er plads til et blandet public service- og kommercielt udbud.
