I en ny undersøgelse fra det norske socialforskningsinstitut har forskere undersøgt effekten af at stramme eller lempe asylpolitikken i ni nordvesteuropæiske lande i perioden 1985-2010. Heriblandt Danmark.
På baggrund af undersøgelsen når forskerne frem til, at der er en »dokumenteret effekt« af, at strammere asylpolitik fører til færre asylansøgere. En konklusion, der falder ned i en betændt debat om asylpolitik herhjemme og har skabt overskrifter som ‘Politikere og eksperter: Vi tog fejl, asylstramninger virker‘.
Der er bare lige den krølle, at det nye studie endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift – det har indtil videre kun været fremlagt på en konference og har derfor ikke været igennem peer review. Processen, hvor et studie læses og vurderes af fagfæller, som bedømmer, om forskningen er klar til at blive publiceret – eller har mangler, der skal rettes op på.
Det giver da heller ikke mening at sige, at det nye studie »dokumenterer« effekten af asylstramninger, siger ph.d. Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Sådan lyder udmeldingen ellers fra den norske seniorforsker bag det nye studie – Jan-Paul Brekke fra det norske socialforskningsinstitut, Institutt for Samfunnsforskning – i et interview med Jyllands-Posten.
»Det er et observationelt studie, og ja, det peger på en effekt, men det er ikke bevist, det er kun understøttet,« siger Frederik Hjorth, som har læst det nye studie. Han fortsætter:
»Generelt er det usundt at tænke, at ét studie kan bevise noget, og det er uklogt at fæstne så meget lid ved enkeltstudier. Risikoen for fejl er for stor. I stedet bør man konkludere på baggrund af litteraturer, altså grupper af studier.«
Manglende peer review skal gøre os mere forsigtige
Det nye studie blev fremlagt på konferencen European Society for Population Economics (ESPE) i Tyrkiet i juni måned. Ofte er det sådan, at et studie først ser dagens lys på konferencer og derefter bliver lagt ud til fagfællebedømmelse – den såkaldte peer review-proces, som du kan læse mere om i artiklen ‘Peer review-processen fungerer, når millioner skal uddeles til forskningsprojekter‘ – inden det publiceres i et videnskabeligt tidsskrift.
Og det bør gøre os »noget mere skeptiske« over for resultaterne, at studiet ikke har været underlagt kritiske kollegaers vurdering, lyder det fra Frederik Hjorth. Omvendt synes han heller ikke, det giver mening at affeje studiet, fordi det endnu ikke er publiceret.
\ Fakta
Studiet er baseret på tidligere undersøgelser af effekterne af ændringer i dansk asyl- og integrationspolitik. Hovedforfatter Jan-Paul Brekke har bl.a. set på effekten af de stramninger den daværende VK-regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen indførte sammen med Dansk Folkeparti. Stramningerne havde dengang en klar effekt, siger forskeren. »Der var en direkte sammenhæng mellem stramningerne og det faldende asyltal i Danmark, fordi der blev ændret på en lang række regler, og stramningerne blev kommunikeret tydeligt. Derfor vil det samme med stor sandsynlighed ske, hvis man nu vælger at skrue ned på alle knapperne igen,« siger Jan-Paul Brekke til Jyllands-Posten.
»Det ville være urimeligt at sige, at det ikke kan lære os noget, bare fordi det ikke har været gennem peer review. Vi skal bare være mere forsigtige. Som forsker skal man passe på med at have en position om, at hvis et studie ikke er perfekt, så kan vi ikke lære noget som helst af det. Mit take på paperet er, at der er tale om metodisk solid forskning, der klart viser, at lande, der har strammet deres asylpolitik, typisk har fået færre flygtninge.«
»Jeg tror, der bliver lavet politik på meget mindre«
Man skulle måske tro, at en debat, der hviler på så tyndt et forskningsmæssigt grundlag, ville få forskermiljøet til at råbe op. Men reaktionen fra de forskere, Videnskab.dk har talt med, er en ganske anden.
De er bare glade for, at der overhovedet er forskning i debatten, lyder det fra blandt andet professor i statskundskab Rune Stubager:
»Jeg vil sige, at jeg tror, der bliver lavet politik, der kan være baseret på meget mindre – så det, at der overhovedet er et forskningspapir, der ligger til grund for diskussionen, det er da en start,« siger Rune Stubager, der er ansat på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Det nye studie er nærmest det eneste, vi har
Til sammenligning nævner Rune Stubager en diskussion fra 2011, hvor Finansministeriet baserede en central efterlønsberegning på en meningsmåling fra Jyllands-Posten.
»Men selvom der var et forskningsresultat, der viste noget andet, så lur mig, om det ville have haft nogen voldsom indflydelse – det er jo ikke altid, politikerne lytter til forskningen,« siger han.
Rune Stubager møder opbakning fra kollegaen Asmus Leth Olsen, som er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Uden selv at have læst det nye studie mener han ligeledes, at det skal ses »ud fra en embedsbetragtning.«
»Det er begrænset, hvor meget politikerne ved, så man kan jo kalde deres udtalelser kvalificerede gæt. Man kan sige, at vi har nærmest ikke noget forskning på det her, og så må man have en overvejelse om, hvad der er godt nok,« siger han og fortsætter:
\ Fakta
Eksempler på asylstramninger i Danmark: I sommeren 2015 besluttede V-regeringen at sætte personer, som ikke har opholdt sig i landet i mindst syv af de seneste otte år, ned på en såkaldt integrationsydelse. I efteråret 2014 indførte SR-regeringen en tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, der ikke er personligt forfulgt og blokerede samtidig for at give denne gruppe familiesammenføring det første år.
»Alle videnskabelige spørgsmål har jo en forskningsfront, og der må vi kigge på, hvad er det bedste, vi har? Hvis der lå 500 artikler om emnet, så er det klart, at vi kunne være lidt mere skeptiske over for det, men det er nærmest det eneste, vi har.«
Der mangler systematisk forskning i asylstramninger
Det bør flytte vores opfattelse, at det nye studie fra Norge peger i retning af, at asylstramningerne har en effekt, siger Frederik Hjorth. Studiet er grundigt og veludført, mener han:
»De måler landes asylpolitik på en grundig måde, de dækker ret mange lande og kontrollerer for variationer over tid, sådan at faktorer, som er konstante, ikke går ind og påvirker. Det her føjer sig metodisk til de bedste studier, vi har på nuværende tidspunkt.«
Nogenlunde samme melding lyder fra postdoc Martin Lemberg-Pedersen, som har beskæftiget sig meget med emnet om asylstramningernes effekt. Han har skimmet det nye studie og er enig i, at der mangler systematisk forskning på området. Derfor er studiet et kærkomment indspark til debatten herhjemme, mener han.
»Altså, det er fyldt med slåfejl, men det er mine egne papers jo også, før de har været igennem hele review-møllen. Helt generelt vil jeg sige, at undersøgelsen er spændende, men også et rigtig godt eksempel på neoklassisk økonomisk teori med push/pull-faktorer. Forskningsmæssigt skal vi så bare huske på, at spørgsmålet om stramninger af asylpolitik også kan undersøges via en række andre discipliner inden for migrationsstudier, såsom etnografi, kritisk geografi, politisk filosofi, historie og sociologi,« siger Martin Lemberg-Pedersen, som er ansat på Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) ved Københavns Universitet.
Ny undersøgelse af asylstramninger bringer intet nyt
Martin Lemberg-Petersen har dog svært ved at se, at undersøgelsen bidrager med noget afgørende nyt til debatten. Han understreger, at det især har været størrelsen på integrationsydselsen – og om hvorvidt en halvering ville kunne ‘skræmme’ asylansøgere væk – der har været til diskussion, og den kan man ikke sige noget isoleret om ud fra studiet, mener han.
»I studiet definerer de velfærd bredt – som ydelser under asylbehandlingen, og ydelser efter ophold er givet, men også som adgang til jobmarkedet og familiesammenføring. Men så bliver kategorien jo så bred, at man ikke kan isolere velfærdsydelser og især ikke i en kontekst, hvor der er stramninger over hele linjen, og hvor der er ‘race to bottom’, altså hvor andre lande også strammer. Og det siger Brekke jo også i paperet, selvom det så ikke er kommet med i Jyllandspostens vinkling.«
