Danske børn skraber bunden i Europa og internt i Skandinavien, når det kommer til at lære at forstå og tale deres modersmål i de tidlige år.
Nu peger en ny forskningsartikel fra Aarhus Universitet på, at forklaringen på danske børns sproglige efterslæb kan findes i selve det danske sprog:
»Danske børn er forsinket i deres sproglæring på flere forskellige punkter. Samtidig peger forskellige studier på, at den danske lydstruktur og udtale er meget kompleks,« fortæller sprogforsker Fabio Trecca, der er førsteforfatter til det nye studie.
Derfor står danske børn fra barnsben med en større sproglig opgave end børn fra andre lande. Sådan lyder hypotesen fra forskerne i det nye studie, der samler op på al forskning om det danske sprog siden 1998.
»Der har været en del studier om de særlige ting ved det danske sprog, men det store billede manglede, og det har vi forsøgt at skabe,« tilføjer Fabio Trecca, der er adjunkt i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet.
Studiet er en del af forskningsprojektet The Puzzle of Danish, der siden 2017 har undersøgt, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på.
\ Flere studier viser, at danske børn er bagud
- Et studie fra 2008 konkluderede, at danske børn fra de er 8 til 13 måneder gamle i gennemsnit havde det dårligste ordforråd af alle europæiske børn.
- I 2011 viste et andet studie, at danske børn i alderen fra 4 til 8 år så ud til at være langsommere til at lære datidsformer end andre skandinaviske børn.
- Tendensen blev bekræftet i et større gennemgangs-studie fra 2016, der zoomede ind på forskellene mellem danske, svenske og norske børn, og konkluderede, at danske børn i alle henseender var bagud i de tidlige år.
Det danske sprog-mysterium
Det har længe undret sprogforskerne, at danske børn er længere om at lære at forstå og tale deres modersmål end andre børn i Europa.
I et rigt velfærdssamfund som Danmark burde børnenes sprogforståelse ikke adskille sig markant fra børn i vores nabolande, men det gør den (se faktaboks).
»Det er især opsigtsvækkende, når man sammenligner med Norge og Sverige, fordi samfundene og sprogene ligner hinanden rigtig meget,« forklarer Fabio Trecca, der har forsket i det danske sprog siden 2013, men oprindelig er fra Italien.
Den italienske sprogforsker skynder sig samtidig at dæmpe bekymringen hos de danske forældre, der kunne frygte, at deres danske pus skulle være mindre begavede end vores nordiske naboers.
»Den gode nyhed er, at danske her børn ‘catcher up’. Når de er 8-9 år, så er de med igen. Så der er ingen grund til at male fanden på væggen. Videnskabeligt er det dog stadig interessant, at børnene er forsinkede i deres sprogudvikling,« påpeger Fabio Trecca.
Mange vokaler og drilske konsonanter gør dansk svært
Det er forskernes hypotese, at de danske børn er udfordret på sproget i de tidlige år, fordi dansk af flere årsager er et ret vanskeligt sprog. Vi ved eksempelvis også, at udlændinge har exceptionelt svært ved at lære og forstå dansk.
Et nordisk studie fra 2005, der undersøgte unge skandinavers forhold til dansk, norsk og svensk, viste entydigt, at finner, nordmænd og svenskere fandt dansk både grimmest og sværest at forstå.
En af grundene til, at dansk er så svært, er, at vi har enormt mange vokallyde. Selvom der kun er 9 vokaler i det danske alfabet, er der – afhængig af, hvordan man gør det op – helt op til 40 forskellige vokallyde.
»På italiensk er der 7 vokallyde, så det er nemt. På dansk er der mange fine nuancer i udtalen af hver vokal, og de små nuancer betyder meget, og det gør dansk meget tvetydigt,« forklarer Fabio Trecca.
\ Læs mere
En anden udfordring ved dansk er konsonanterne, der næsten udtales som vokaler. Tænk på ordet ‘kniv’, hvor ‘v’et udtales som en slags svækket ‘u’. Det samme sker med ‘g’et i ordet ‘koge’. Og tænk bare på nuancerne i ‘(fut)tog’, ‘tog’ (som i at tage) og ‘to’.
»Den slags små spidsfindigheder foregår hele vejen gennem det danske sprog. Det snyder virkelig, og den slags gør det sværere at lære et sprog,« påpeger Fabio Trecca og tilføjer:
De mange drilske nuancer i den danske sprog gør også, at der ofte ikke er sammenhæng mellem dansk på skrift og i udtale.
»Den største udfordring, jeg havde, da jeg skulle lære dansk, var det med at få, hvad folk siger og deres udtale af ordene til at passe på skrift. Hvis jeg så en film med undertekster på, kunne jeg ikke matche skriften med det, der bliver sagt,« forklarer Fabio Trecca.
Dansk er et mumlesprog
En anden udfordring ved det danske sprog er, at dansk er lidt af et mumlesprog. Vi tonerer ikke så meget – det vil sige, vi går ikke så meget op og ned i tonerne – og, når vi for eksempel siger ’bage alle kagerne’, kommer det til at lyde som ’bageallekagerne’.
»Vi mumler rent objektivt,« har Hans Götzsche, sprogforsker gennem 30 år og lektor emeritus i lingvistik ved Aalborg Universitet, tidligere fortalt til Videnskab.dk.
»Alle sprog har det med at sløre en smule,« tilføjer sprogforsker Morten Christiansen, der leder The Puzzle of Danish-projektet og er medforfatter til det nye studie.
»Men på dansk gør vi det bare i meget højere grad. Ifølge en undersøgelse er det op til 25 procent af stavelserne i det danske sprog, der ikke artikuleres, og det får os til at lyde lidt fulde, når vi taler,« forklarer Morten Christiansen, der er professor på Cornell University og Aarhus Universitet.
Prøv at sige sætningen ‘ni arrige irere’. De tre ord går lidt i ét. Hvis man tager sætningen på engelsk (‘Nine angry irishmen’), bliver ordene og sætningen adskilt af tonerne. ‘Rød grød med fløde’ er selvfølgelig det klassiske eksempel på det mumlende dansk.
Du kan også prøve at sige ‘gade’ på dansk. Og så prøv det svenske ‘gata’. Her er forskellen i artikulationen til at føle på.
\ Historiske kilder om dansk: »Sproget er meget grimt«
Dansk er ikke bare svært. Det har også et ry for ikke at være så smukt. Flere historiske kilder har på den ene eller anden måde beskrevet deres mishag med dansk.
Den irske forfatter Robert Molesworth (1656-1725), der er kendt for sine beskrivelser af Danmark fra 1694, skrev for eksempel meget ligefremt om ubehaget ved det danske sprog:
»Sproget er meget grimt, ikke ulig irsk ved sin pibende, jamrende tone. Kongen, hele adelen og mange borgere taler tysk indbyrdes og fransk med udlændinge. Jeg har hørt adskillige høje embedsmænd prale med, at de ikke kunne dansk.«
I midten af 1500-tallet blev dansk beskrevet sådan her af en svensker – sandsynligvis biskoppen Hemming Gadh (1450-1520):
»Desuden nedværdiger danskerne sig ikke til at tale som andre folk, men presser ordene frem som om de skal til at hoste, og det ser ud, som om de – delvis med vilje – vender ordene i struben, før de kommer ud.«
»Og de fordrejer munden, når de taler, de vrider og vrænger den ved at trække overlæben til venstre og underlæben til højre, idet de mener, at det er en særlig pryd og glæde at gøre sådan.«
Sammenhængen skal undersøges nærmere
De mange vokaler, de drilske konsonanter og det mumlende danske sprog er ifølge forskerne tilsammen en oplagt forklaring på, at danske børn halser bagefter i deres sproglæring.
»Det er stadig en hypotese, der skal bevises,« lyder det fra Fabio Trecca.
»Men vi tænker, at der er en sammenhæng, for der er ikke rigtig andre ting, der kan forklare det, hvis vi skal forstå, hvorfor danske børn har et dårligere sprog end svenske og norske.
Der er efterhånden også evidens, der peger i den retning, så lidt bevis er der allerede for hypotesen,« fortsætter han.
Hypotesen bakkes op af Hans Basbøll, sprogforsker og professor emeritus på Syddansk Universitet, der kalder review-studiet for »meget stærkt og veludført«.
»Jeg støtter idéen om, at det er sværere at knække koden i det danske sprog for det lille barn. Dansk er et meget specielt sprog. Lydstrukturen og grænsen mellem ordene er ret uklar på dansk,« uddyber professoren, der har været med i en hel del af de studier, der er blevet gennemgået i den nye opsamlende artikel.
Fabio Trecca og Morten Christiansen er i forbindelse med The Puzzle of Danish-projektet i gang med at planlægge flere eksperimenter, hvor de kan undersøge sammenhængen nærmere.
Kan have effekter på, hvordan vi skal undervise i dansk
Hvis der i sidste ende viser sig at være en god sammenhæng mellem de danske børns sprogproblemer og sværhedsgraden i det danske sprog, kan det gå hen og have betydning for, hvordan vi i fremtiden tackler sprog-problemerne blandt danske børn.
»Vi kan ikke ændre sproget, men vi kan være opmærksomme på, at børn har brug for mere eksponering af forskellige udtalelser. De skal måske høre flere sætninger for at knække koden end børn på andre sprog,« forklarer Fabio Trecca.
Morten Christiansen fortæller , at det er vigtigt, at vi forstår, hvordan sproget fungerer, før vi udvikler metoder til at løse børnenes sprog- og læseproblemer.
»Vores undersøgelser viser, at alle sprog er ikke de samme, og det er vigtigt, når man laver sprog-interventioner, at vi ikke bare tager en løsning, der virker på engelsk, fransk eller tysk, for den virker ikke nødvendigvis på dansk,« påpeger han.
Udfordrer gammel myte: Alle sprog er ikke lige svære
Når forskerne bag påstår, at dansk er sværere at lære for børn end andre sprog, er de også inde og pille ved en gammel myte i sprogforskningen.
»I mange år har man troet, at alle sprog var lige lette at lære og bruge. Det er en forestilling, vi udfordrer med vores tese, om at dansk er sværere,« siger professor Morten Christiansen.
Kompleksitet i sprog er dog en svær størrelse. For selvom dansk er svært i udtalen, så er det grammatisk eksempelvis meget simplere end tysk og finsk, der til gengæld er nemmere at forstå end dansk.
Til syvende og sidst vil Morten Christiansen gerne slå et slag for, at dansk er et helt særligt sprog, som bør have flere sprogforskeres interesse, end det har i dag.
»Jeg vil personligt gerne gøre dansk til et af de sprog, som lingvister verden over skal lære om. Der er så mange særlige aspekter i det,« siger han.
\ Studie peger på en særlig dansk måde at kommunikere på
Forskerne peger i deres artikel også på, at de særlige træk i det danske sprog kan betyde, at danskere – gennem hele livet – har en helt unik måde at kommunikere på.
»Når vi vokser op og lærer dansk, så ser det ud til, at vi prøver at kompensere for, at vi har en mindre klar udtale. Det betyder, at vi lægger mere vægt på konteksten i samtalen, og at vi i sidste ende gætter mere, når vi skal forstå hinanden,« påpeger Morten Christiansen.
Sprogforskerne står bag et eksperiment, der har sammenlignet dansk og norsk på flere forskellige måder. De har blandt andet lavet et forsøg, der viser, at danskere forstår hinanden bedre end nordmænd, når der er lidt baggrundsstøj i samtalen.
»Danskernes samtale blev ikke påvirket så meget af, at vi lagde lidt støj ind i baggrunden. Til gengæld så vi, at nordmændene begyndte at opføre sig mere som danskerne og gætte på, hvad hinanden sagde,« forklarer Morten Christiansen.
Professor emeritus og sprogforsker Hans Basbøll kalder det for en spændende hypotese:
»Alle sprog bruger kontekst i samtalen, men der kunne sagtens være noget om, at danskere gør det i højere grad end eksempelvis nordmænd. Når lydstrukturen fra begyndelsen giver danske børn problemer, har danskere ifølge forskergruppens hypotese været nødt til at lære en strategi, hvor de gætter mere,« siger han og fortsætter:
»Hvis man har et stort gråt felt, hvor fonetikken er mere uklar, som vi har på dansk, så er det sandsynligt og naturligt, at vi bygger mere af vores samtale på forventninger og kontekst.«
Det lyder igen som om, at vi er nogle sprog-amøber, når vi er tvunget til at gætte på, hvad hinanden siger, og det giver lidt vand på møllen til denne norske parodi på det danske sprog:
Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.
NRK’s satire-mesterværk giver et meget fint indblik i, hvordan dansk kan lyde for udefrakommende. (Video: NRK/Uti Vår Hage)
Men sådan behøver man ikke at tolke det.
»Det er spekulativt, men en tese kunne være, at danskerne går lidt længere for at forstå hinanden. De sætter sig måske mere i hinandens sted og bruger derfor mere empati, når de taler sammen,« fortæller Morten Christiansen.
»En anden ting er, at hørelsen nedsættes, når vi bliver ældre. Måske har danskerne en fordel som ældre, fordi de er vant til at gætte mere på, hvad hinanden siger. Hvem ved? Det kunne være sjovt at undersøge.«
