Det bedste forsvar mod at se sin arbejdsplads outsourcet til udviklingslande er efteruddannelse.
Det har fagbevægelse og politikere i årevis understreget igen og igen. Men hvis man ikke besidder basale læsefærdigheder, så er efteruddannelse som minimum meget vanskeligt og for nogle helt umuligt.
En ny svensk afhandling fra Gøteborg Universitet viser, at dårligere læsere har svært ved at leve op til idealet om livslang læring.
»Samfundet har nogle implicitte forventninger til den enkeltes kundskaber. Hvis man ikke lever op til dem, så er er man ildestedt,« siger Nadja Carlsson, der står bag afhandlingen.
Efterlønnere læsere dårligt
Afhandlingen har også relevans i Danmark. En undersøgelse fra 2007 viser, at danske efterlønnere læser markant dårligere end andre på arbejdsmarkedet.
Generelt er hele 4 ud af 10 på arbejdsmarkedet dårlige læsere, men for folk der går på efterløn er hele 7 ud af 10 dårlige læsere.
Hvis man kun ser på de kortuddannede, så kan hver fjerde slet ikke læse. Forskerne opfatter det som et overset problem.
»Når de dårlige læsere når til efterlønssalderen, er løbet kørt. De har hele deres liv holdt sig væk fra skolebænken. Når de går ud af skolen som dårlige læsere og ikke tager en erhvervsuddannelse, kan vi se, at de ikke videreuddanner sig i resten af deres arbejdsliv, så når de når efterlønsalderen er det for sent,« siger Torben Pilegaard Jensen fra AKF, der stod bag undersøgelsen.
Man kan godt prøve at lægge en læseundervisning ind i et efteruddannelsesforløb. Men man kan ikke lære folk, der ikke er motiverede, at læse
Knud Illeris
Personer, der var dårlige læsere i folkeskolen, men alligevel gennemførte en uddannelse som for eksempel smed, har markant mere videre- og efteruddannelse.
»I modsætning til ufaglærte dårlige læsere, så videreuddanner dårlige læsere med en erhvervsfaglig uddannelse sig gennem hele livet, fordi det er påkrævet i deres arbejde. Det viser, at der er et kæmpe motivationsproblem blandt ufaglærte dårlige læsere,« siger Torben Pilegaard Jensen.
Det bliver bakket op af dansk læringsforsknings grand old man pensioneret professor Knud Illeris. Han mener ikke, at problemet bliver løst ved at forsøge at forbedre dårlige læseres læsekundskaber.
»Man kan godt prøve at lægge en læseundervisning ind i et efteruddannelsesforløb. Men man kan ikke lære folk, der ikke er motiverede, at læse. Motivationen er nok et af de centrale problemer i forhold til livslang læring,« siger Knud Illeris.
Skærmer sig mod nederlag
Den svenske forsker peger også på motivation som et problem.
Hendes interviews tyder på, at den ringe motivation skyldes, at man ikke ønsker at konfrontere sig selv med sine ringe evner.
»Der er en eksistentiel dimension, hvor individer sammenligner sig med andre og føler mindreværd,« siger hun.
I afhandlingen har hun foretaget kvalitative interviews med 56 voksne. Flere af dem har haft ansvarsfulde stillinger som mellemledere i virksomheder. Men i forbindelse med, at de har mistet deres job, er de nu placeret i voksenundervisning, hvor Nadja Carlsson har interviewet dem.
