Dansk Folkepartis kontor på Christiansborg har i de seneste dage modtaget i hundredvis af citronmåner med posten.
Kagerne er blevet sendt i protest imod en artikel i Dansk Folkepartis medlemsblad, hvor partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt udtaler, at store indvandrerfamilier med stor appetit er skyld i, at man ikke længere serverer kage og saft på lægernes venteværelser.
Protestaktionen blev organiseret på det sociale netværk Facebook og har fået stor opmærksomhed i medierne.
Politisk aktive er blevet forbrugere
Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet forsker i unge, demokrati og politisk deltagelse. Han mener, at kageaktionen er et eksempel på en ny form for medborger-aktivitet, hvor folk shopper mellem mulighederne for at udtrykke deres nye holdninger.
»Generelt er folk stadigt meget politisk aktive. De debatterer og er kritiske - men ikke gennem de politiske partier. I stedet er folk blevet til forbrugeristiske medborgere. Forstået på den måde, at de overfører en forbrugerlogik til det politiske univers. De fokuserer på deres valgmuligheder for at udtrykke derers holdninger, « siger Johannes Andersen.
»Når folk har en politisk overbevisning, vælger de mellem mulighederne for at udtrykke den holdning. Hvis man mener, at der skal gøres noget ved fattigdommen i Afrika, så kan den forbrugeristiske medborger f.eks. vælge mellem at give en ged til Afrika i julegave eller samle ind for Røde Kors,« forklarer Johannes Andersen.
Det er typisk for Facebook, at vi indgår i bekræftelses-fællesskaber, hvor vi klapper hinanden på ryggen og bekræfter hinanden i, at vi har de rigtige holdninger
Lars Holmgaard Christensen, forskningschef.
Først og fremmest er det dog vigtigt, at det er forholdsvis uforpligtende at give udtryk for sin holdning. Det er kageaktionen og andre Facebook-grupper et godt eksempel på, mener samfundsforskeren.
»Kage-aktionen er bare én af de varer, man kan vælge, hvis man synes, at Dansk Folkeparti er gået over stregen, og gerne vil udtrykke netop det politiske synspunkt,« siger Johannes Andersen.
Protestaktion er rygklapperi
Facebook-siden for protestaktionen bugner af kommentarer og billeder fra folk, der har sendt en kage til Dansk Folkeparti. Og over 15.000 mennesker har i løbet af få dage meldt deres støtte til projektet. Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lars Holmgaard Christensen, forsker i brugen af sociale medier. Han tror, at kageaktionen er blevet en succes, fordi den giver deltagerne et fællesskab. »Det er typisk for Facebook, at vi indgår i bekræftelses-fællesskaber, hvor vi klapper hinanden på ryggen og bekræfter hinanden i, at vi har de rigtige holdninger,« siger Lars Holmgaard Christensen »Deltagerne i denne happening kommer ud med deres utilfredshed med Dansk Folkeparti og samtidig får de bekræftet fællesskabet omkring modstanden mod DF,« siger Lars Holmgaard Christensen.
Debatten mangler
Men selvom Facebook-gruppen syder af aktivitet, mener Lars Holmgaard Christensen ikke, at protesten bliver andet end et hyggeligt projekt. »Der er ikke ret meget diskussion mellem brugerne om, hvordan man stopper DFs dæmonisering af indvandrere. Det hele bliver på et meget selskabeligt plan, hvor det satiriske i protesten er i fokus, og hvor det er dejligt at blive bekræftet i sin utilfredshed af mange andre,« siger Lars Holmgaard Christensen. »At sende kager til DF er selvfølgelig en meget aktiv måde at protestere på, men det forbliver også en forholdsvis harmløs protest og sender ikke nødvendigvis et signal om alvoren i DFs krænkelser,« siger Lars Holmgaard Christensen.
Han mener, at det kan være problematisk, hvis ikke der ikke nogen dybde og alvor bag den satiriske happening.
»Selskabeligheden og den opsigtsvækkende happening med citronmåner fungerer umiddelbart som en ventil for folks harme og er samtidig underholdende, men det er nødvendigt at fastholde kritikken af dæmoniseringen, så det ikke drukner i sjov ligegyldighed,« siger Lars Holmgaard Christensen.
