En kold mandag i januar 2011 stod folk i alle aldre i kø for at komme ind til en ny forelæsning på Blinderen ved Universitetet i Oslo.
Det spritnye emne, Bob Dylan, satte ny rekord i popularitet ved det humanistiske fakultet.
Flere hundrede ønskede at melde sig til, men grænsen blev sat ved 50 til 60 studerende.
Auditoriet rummer blot 150, men betydelig flere Bob Dylan-fans klemte sig sammen for at høre med, fortæller professor i idehistorie Reidar Aasgaard med ikke så lidt stolthed i stemmen.
Det var hans ide at tilbyde forelæsninger om den indflydelsesrige musiker i forbindelse med, at sangskriveren rundede de 70.
Midtvejs i forlæsningerne i 2016 landede den overraskende nyhed om, at Bob Dylan var blevet tildelt Nobels litteraturpris. Pensum er blandt andet tekst, film og musik fra rockpoetens mere end 50 år lange musikerkarriere.
I efteråret 2019 er det fjerde gang, at forelæsningerne finder sted.
Jødisk opvækst
Bob Dylan pladedebuterede i 1962 som protestsanger. Siden da har han til manges glæde og andres forargelse fornyet sig kontinuerligt både musikalsk og litterært.
Adskillige loyale fans fik rødvinen galt i halsen, da han i 1979 udgav LP’en 'Slow Train Coming', hvor teksterne er gennemsyrede af et kristent budskab.
Et år senere kom 'Saved', som absolut ikke efterlod plads til tvivl. Bob Dylan stod frem som kristen; noget som nok faldt mange politisk engagerede fans for brystet.
»Men religion har spillet en stor rolle for poeten igennem hele hans liv,« mener idehistorikeren Reidar Aasgaard.
Har stødt fans fra sig før
Bob Dylan har stødt fans fra sig før, som da han stoppede med at skrive protestsange og forlod den akustiske periode til fordel for elektriske instrumenter.
Robert Allen Zimmerman, som Bob Dylan oprindeligt hed, havde en jødisk opvækst og gennemgik bar mitzva, den jødiske udgave af den kristne konfirmationsceremoni.
Men det samfund, han voksede op i i Minnesota, var kristent præget, forklarer Reidar Aasgaard.
Delstaten har en stor andel efterkommere fra Norden og Tyskland.
»Dylan har altid været eksistentielt optaget - af livet og døden, kærligheden og lidelsen,« fortæller Reidar Aasgaard.
Protestsangene har også bibelske referencer
Ifølge Reidar Aasgaard har Bob Dylan benyttet religiøse referencer i sin lyrik hele livet igennem; helt fra starten af 1960'erne cirka 15 år før han sluttede sig til kristendommen.
»Selv teksten i protestsangen 'The Times They are a-Changin' fra 1964 har masser af referencer til Bibelen - som for eksempel 'de første skal blive de sidste',« påpeger professoren.
Reidar Aasgaard fik først øjenene op for Bob Dylan i starten af 2000’erne, da en ven spurgte, om han ville med til koncert.
Efterfølgende begyndte han at studere sangteksterne nærmere.
»Det har været utrolig lærerigt og spændende at opdage ham som kunstner,« fortæller Reidar Aasgaard.
Bob Dylan kan både være tydelig og meget samfundkritisk i sine sange, men er ofte også meget antydende og tvetydig som digter, mener professoren.
Mens ordbillederne tidligt i karrieren var direkte, er brugen af symboler efterhånden blevet mere kunstnerisk raffineret.
Senõr – godsejer eller Gud?
Reidar Aasgaard har gransket en række af Bob Dylans tekster; blandt andet har sangen 'Senõr - Tales of Yankee Power' fra LP'en 'Street Legal' klare referencer til religion.
Det er en meget interessant sang, mener Reidar Aasgaard. Sangen udkom i i 1978 - året før det næsten forkyndende 'Slow Train Coming'.
Med ‘senõr’ mener Bob Dylan muligvis en spansk godsejer, ældre mand eller lignede.
»Men 'senõr' kan også betyde mester eller herre, og på spansk bruges ordet i overført betydning om Herren, altså Gud eller Jesus,« forklarer Reidar Aasgaard.
Sangteksten kan fortolkes som en fortælling fra en rejse, måske med tog, hvor jeg-personen er sammen med en person, som han tiltaler som senõr.
Jeg-personen spørger ham, hvor de er på vej, hvor lang tid rejsen tager, og hvad som møder dem ved vejs ende.
Han spekulerer på, om de vil finde ro eller frelse, eller om rejsen vil ende i katastrofe.
»Señor, señor
Can you tell me where we're headin'?
Lincoln County Road or Armageddon?
Seems like I been down this way before
Is there any truth in that, señor? «
Skriver fra underbevidstheden
»I teksten er det som om, fortælleren slumrer midt imellem en vågen tilstand og en drøm,« siger Reidar Aasgaard.
»Det er tydeligt, at han menneskeligt set er på vej ind i en krise, hvor det enten handler om at sidde fast i livet eller finde et nyt og mere sikkert livsgrundlag.«
Man kan lægge både politiske, mellemmennskelige og religiøse fortolkninger ind i dette, mener Reidar Aasgaard.
»Dylan er en meget intuitiv forfatter, og han skriver ofte fra underbevidstheden. Det har han selv udtalt i et par af de sjældne interview, han har givet,« fortæller professoren.
Reidar Aasgaard publicerer snart en bog om legenden i fællesskab med en række andre Dylan-interesserede akademikere.
Scarlet town
Også i sangen 'Scarlet Town' fra 2012 finder Reidar Aasgaard adskillige bibelske billeder.
»'Scarlet' i titlen kan referere til både blodets farve og den kongelige farve, og sangen beskriver en by, hvor der er lidelse og kamp mellem mennesker ved foden af højen, som kan referere til Golgata, hvor Jesus blev korsfæstet, mener han.
Han mener, at byen både kan være et billede på en by i USA og et land, hvor magtmisbrug og menneskelig lidelse får frit spillerum. Som religiøs og eksistentiel metafor kan den også tolkes som, hvordan livet ofte arter sig for menneskene i verden og i tilværelsen generelt.
En genert svamp
Bob Dylan er som en svamp; han formår at integrere en masse stof fra forskellige kilder i teksterne.
Med sine rige metaforer byder han på en masse referencer til litteratur og historie, mener Reidar Aasgaard. Det kan åbne op for mange forskellige ting i os - og i rigtig mange forskellige mennesker, mener han.
»Men i koncerter kan han virke helt utilpas, mange vil sige arrogant. Han hyggesnakker ikke mellem sangene.«
Reidar Aasgaard mener ikke, at det skyldes hovenhed, men skyhed og et bevidst ønske om at holde fokus på sangene.
»Han er ikke arrogant. Han er bare en meget sensitiv og privat person. Teksterne og koncerterne har store omkostninger for ham. Og Dylan ønsker at skærme sig selv; måske netop fordi han giver så meget af sig selv både på det bevidste og det ubevidste plan.«
Dylan vil advare
Dag Yngve Fjeld fra Drammen har taget eksamen i Reidar Aasgaards speciale om Bob Dylan. Han synes, at studiet var meget givende.
»Han har altid været meget ophængt på de store mellemøstlige fortællinger, men jeg vidste ikke, hvor meget han henter derfra, og hvor meget han går i dybden. Det er let at glemme, at hans radikale politiske periode kun varede 1,5 år,« siger Dag Yngve Fjeld.
Han mener, at Bob Dylan er dystopisk med et skeptisk og mørkt syn på samtiden og fremtiden.
»Han er på mange måder en apokalyptiker. Ser sig selv som en person, som skal tale imod tiden og advare mod et samfund i opløsning, på forkert spor.«
Han bruger selv Bob Dylan som inspiration i sit job som virksomhedsleder, efter at han opdagede, at Steve Jobs havde Dylan som sit forbillede.
»Jobs satte pris på, at Dylan altid var i bevægelse, ofte risikerede alt og kun svarede for sig selv,« fortæller Dag Yngve Fjeld, som mener, at det er noget, mange forretningsdrivende bør lade sig inspirere af.
Dylan forklarer aldrig sine tekster
Bogen om Bob Dylan og religion - skrevet af Reidar Aasgaard og en række andre akademikere, som interesserer sig for Bob Dylan - enten litterært, musikalsk eller religiøst - udkommer på Cappelen Damm Akademisk, et norsk akademisk forlag, som publicerer lære- og fagbøger.
Reidar Aasgaards er et kapitel om netop Bob Dylans brug af Bibelens religiøse univers i sangteksternes.
Når han ikke fordyber sig i fortolkninger af populærmusikalske sangtekster, forsker professor Reidar Aasgaard i gamle religiøse tekster.
Han er desuden uddannet teolog og bibelforsker og oversatte dele af den seneste version af Det nye testamente til norsk.
Får din tolkning af Bob Dylan ikke en slagside, fordi du har forsket i bibelske tekster?
»Jo, det kan til en vis grad ikke undgås. Men på samme tid har jeg jo særlige forudsætninger for at kunne fortolke hans tekster. Og Dylan lægger meget vægt på, at lytterne selv skal fortolke teksterne på forskellige måder. Dylan afviser selv for det meste at forklare sine tekster.«
»Det ofte mangetydige er noget af det fine ved Dylans tekster,« slutter Reidar Aasgaard med et smil.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Forskere sniger Bob Dylan ind i videnskabelige artikler
LÆS OGS: Bliver man bogligt stærkere af at spille musik?
