»USA er et vanvittigt land. Det er næsten umuligt ikke at få succes her!« siger 43-årige Ebba, der er flyttet fra Sverige til USA for fem år siden.
Migration forbindes oftest med det, der er problematisk og svært. Det handler om folk, der flytter sig, men som oftest er uønskede i de lande, de kommer til. Romaer omtales eksempelvis som migranter i Europa, selvom de flytter sig frit i forhold til EU's regler om fri bevægelse.
Hvide mennesker bevæger sig til gengæld rundt i hele verden stort set uden problemer. Et svensk pas regnes for at være et af de mest fordelagtige i verden, når det kommer til visumregler.
»Privilegeret migration omtales ofte som mobilitet. Og privilegerede migranter kan ofte omsætte deres mobilitet med succes. Det er på tide, at vi begynder at se dem og studere dem som migranter,« mener sociolog Catrin Lundström.
»Det vigtigste ved mit projekt er at synliggøre, at svenskere også er migranter, der udvandrer og indvandrer. Og at vi indgår i en global magtstruktur, hvor vi er privilegerede,« uddyber hun.
Privilegerede immigranter
Catrin Lundströms bog 'White Migrations' er baseret på flere års forskning, feltarbejde og interviews med hvide, svenske kvinder, som er migreret til USA, Singapore og Spanien.
Migrationsforskning forklarer ofte diskrimination, racisme og negativ social arv i det nye land med det faktum, at nogen slet og ret er - migreret. Som om det er migrationen i sig selv, der sætter præmisset for mulighederne i det nye land.
Catrin Lundströms forskning viser, at dette ikke stemmer.
»I USA styrker den hvide hudfarve de svenske kvinders position i samfundet, i Singapore bliver den vestlige hvidhed udfordret. Ikke desto mindre nyder begge disse grupper godt af de globale privilegier, som er blevet bygget op omkring den europæiske hvidhed siden kolonitiden.«
Svensk, hvid og frigjort
I USA er det særligt godt at være svensker. De 33 svenske kvinder, som Catrin Lundström har interviewet i USA, fortæller, at de bliver opfattet som hårdtarbejdende, interessante og pålidelige.
I 1923 slog amerikanske Carl C. Brigham fast, at svenskerne var de hvideste af de hvide i Europa. I Sverige var der 100 procent nordisk blod. I Norge var der kun 90 procent.
Catrin Lundström mener, at forestillingen om svenskere som særligt hvide stadig gør sig gældende.
»Det er en forestilling om hvidhed, der taler til svenske migranters fordel.«
Desuden anses de for at være smukke, og ideen om den seksuelt frigjorte kvinde fra 1960'erne består.
»Kvinderne navigerer mellem den rene hvidhed og den eksotiske seksualitet,« fortæller Catrin Lundström.
Det er en kombination, der ofte gør, at de kaprer succesfulde amerikanske mænd og ender i et ægteskab, hvor de svenske kvinder oftest bliver hjemmegående husmødre.
Trygheden i et svensk statsborgerskab
USA, Singapore og Spanien er valgt ud, fordi de er centrale, men også meget forskellige destinationer, som repræsenterer forskellige typer af svensk migration.
Catrin Lundström har fundet frem til kvinderne via foreningen Swedish Women's Educational Association, SWEA.
»Det er nok en bestemt type kvinder, der findes der. SWEA har et ry for at være lidt fine på den, det er lidt overklassen. Det kan være en forklaring på, hvorfor der er så mange hjemmegående kvinder blandt mine informanter,« siger Lundström.
Omkring 2.000 svenskere migrerer hvert år til USA, næsten 60 procent af disse er kvinder. Catrin Lundströms informanter kom enten som studerende eller au pairpiger, som så var endt ud med at gifte sig med en amerikansk mand, eller også kom de med en svensk mand.
I Singapore bor der omkring 1.700 svenskere. De fleste af dem, fordi de arbejder for et svensk eller internationalt firma, eller også er de medfølgende ægtefæller, som Catrin Lundströms informanter.
I Spanien bor der mellem 17.000 og 65.000 svenskere. De refereres ofte til som livsstilsmigranter, der søger et lettere liv under varmere himmelstrøg.
Inden for migrationsstudier er det almindeligt, at det er vigtigt med statsborgerskab i det land, som man bor i. Men det afhænger af, hvor du migrerer fra. Kun 3 ud af de 66 interviewede kvinder havde skiftet statsborgerskab, resten var fortsat svenske statsborgere.
»De ser det som en garanti for fremtiden, hvis de skulle blive arbejdsløse, når de bliver ældre, eller hvis de bliver syge. Hvis du får kræft, så flytter du hjem, som en af dem sagde,« fortæller Lundström.
Andenrangs hvide i Singapore
Mens de svenske kvinder i USA var selve målestokken for hvidhed, og til dels overseksualiserede, passede den svenske hvidhed slet ikke ind i Singapore.
I Singapore er der meget fokus på hvidhed, fortæller forskeren. Der reklameres for hudblegningsmidler, hvidhed er idealet. Men det er ikke en hvid, vestlig blond kvinde, som er skønhedsidealet.
»Vestlige kvinder befandt sig under kineserne i racehierakiet. Den vestlige hvidhed var ikke lige så fin som den singaporeanske, kinesiske hvidhed,« fortæller Catrin Lundström.
Hvor de svenske kvinder i USA var utrolig optagede af amerikanske mænd, snakkede de svenske kvinder i Singapore overhovedet ikke om asiatiske mænd. Deres fokus var på de svenske mænd.
Til gengæld repræsenterede de asiatiske kvinder en mulig rival. For de asiatiske kvinder var attraktive for de svenske mænd.
»De svenske kvinder i Singapore var nærmest afseksualiserede. De følte sig mindre feminine,« siger Catrin Lundström.
Samtidig behøvede de ikke at forholde sig så meget til de lokale skønhedsstandarder.
Størstedelen af de 13 kvinder, som Lundström interviewede, var hustruer til mænd, der arbejdede i udlandet. Arbejdskontrakterne inkluderede hus med hushjælp, pool og tennisbaner.
»De blev ikke integreret i et singaporeansk liv, de levede et expatliv med andre expatkoner, der skaber sig en separat tilværelse.«
Begrebet expatriate betyder egentlig bare en person, der bor i et andet land end det, de er født i – men bruges som betegnelse for privilegerede migranter, der ofte er diplomater eller har gode jobs i udlandet.
I Singapores expatmiljø var den svenske, hvide og blonde kvinde fortsat et skønhedsideal.
Ligestilling mellem køn var fortsat vigtigt
Kvinderne i Singapore havde ofte en god uddannelse og havde valgt at tage en pause i karrieren for at tage med manden til udlandet.
Mange fortalte, at de var udbrændte efter et hårdt liv med karriere og småbørn i Sverige. I Singapore blev de afhængige af deres mands indtægt, men havde fortsat en ideologi, hvor ligestilling mellem køn var vigtigt.
»For at opretholde den ideologi fik de hushjælp,« fortæller Catrin Lundström.
Den del af det huslige arbejde, som manden burde have stået for, blev uddelt til en fattigere kvinde fra et andet asiatisk land.
»Det afhjalp en stor del af følelsen af at være med på slæb og økonomisk afhængig at et andet menneske.«
Det gav dog imidlertid ikke status.
»Der findes ikke nogen positive idealer omkring det at være expatkone i Singapore. Man kan ikke ringe hjem til Sverige og prale af, at man går hjemme og er nogens kone.«
En af de svenske kvinders familie kaldte hende for en parasit, der bare levede et luksusliv og ikke foretog sig noget.
I USA gør kvinder ikke alt det huslige arbejde
I USA er der til gengæld status i at være husmor.
»Der ses det som noget positivt på CV'et, at du har været hjemme med dine børn i 15 år,« fortæller Catrin Lundström.
I hvert fald hvis du tilhører den hvide privilegerede socialklasse, der bor i fine forstæder.
»Mange havde ikke forestillet sig, at de skulle blive husmødre. De fleste husmødre har gået på college og har en uddannelse. Men med en dyr og dårligt udviklet børneforsorg, tvinges de til at vælge, når de får børn.«
Flere af svenskerne i USA mente, at ligestillingen er gået for vidt i Sverige. At det kun handler om, at man skal være succesfuld, pæn, træne, have familie, børn – at ligestillingsprojektet er blevet et perfektionsprojekt med andre ord.
I USA er de ligestillede ved at dele arbejdsopgaverne: Han tjener penge, hun tager sig af familien. Desuden er det ikke nødvendigvis sådan, at kvinderne bare gør alt det huslige arbejde.
Det kan man få hushjælp til. De amerikanske husmødre laver frivilligt arbejde i fritiden.
Svenskerne farvede deres hår endnu lysere
Kvinderne, Catrin Lundström interviewede, diskuterede det at være kvinde. De forholdte sig til en svensk ligestillingsideologi. Det var sværere at tale om sin hudfarve.
»Det er vel det samme at være hvid overalt,« mente 60-årige Birgitta, som netop havde reflekteret over, at det at være sort kunne opleves anderledes i forskellige situationer.
Flere opdagede for første gang, at de faktisk var hvide, da de migrerede fra Sverige til et land, hvor deres hudfarve ikke var normen.
»Et aspekt af hvidhed er ikke at blive udpeget, ikke at være synlig. Det er derfor, det er så svært at undersøge hvidhed som erfaring hos hvide mennesker,« siger Catrin Lundström.
»Men dette ændres jo, når der kommer folk hen for at røre ved dit hår, eller når du som kvinderne i Singapore ikke er hvid på den rigtige måde.«
Det var tydeligt, at hvidhed og svenskhed hænger sammen.
De blonde svenske kvinder i USA blegede håret endnu lysere, som for at opfylde forventningerne til den ideelle hvide, svenske kvinde til fulde.
De, der havde brunt hår, sagde, at de måske så lidt brasilianske ud.
Vil påvirke farveblinde migrationsstudier
Der er ikke mange tilsvarende studier som Catrin Lundströms. Men hendes ambition er at påvirke feltet migrationsstudier til at stoppe med at være det, hun kalder for 'farveblindt'.
Hun mener, vi må se, hvordan hudfarve, race, køn, klasse, historie og baggrund påvirker og styrer migrationserfaringer.
Kvinderne er som hvide privilegerede i verden, men Catrin Lundström understreger for eksempel, at både fattige og rige kvinder, der migrerer, ofte ender op i den hjemlige sfære som husmødre eller hushjælper.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
