Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitet

Regnbueflagene vajer i vinden, og musikken spiller højt.

Glade, feststemte mennesker i farverige gevandter vil indtage Københavns gader og stræder under denne uges Copenhagen Pride for at hylde mangfoldigheden og retten til at være lige præcis den, du er.

Men vi skal ikke mere end en håndfuld årtier tilbage i tiden, før det at være eksempelvis homoseksuel blev betragtet som en sygdom.

Den anskuelse afspejlede sig også i forskningen.

I denne uges video fra Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden - kigger vi nærmere på et eksperiment, der ville kurere homoseksualitet.

Elektroder i hjernen skulle være mirakelkur mod homoseksualitet

Nok er 1970’erne kendt for at være en fri tid, hvor folk begyndte at eksperimentere og sætte spørgsmålstegn ved både seksualitet og den klassiske kernefamilie. Det var et årti, hvor kampen for homoseksuelles rettigheder tog fart.

Men i USA i 1970 blev homoseksualitet stadig klinisk set betragtet som en psykisk sygdom, og seksuelle forhold mellem to mænd var kun lovlige i én stat.

Psykiater Robert G. Heath fik derfor den idé, at det måske var muligt at ‘kurere’ homoseksualitet ved at indoperere elektroder i en homoseksuel mands hjerne og udsætte vedkommende for såkaldt deep brain-stimulering.

Metoden bygger på, at vores hjerneceller ‘taler’ sammen gennem elektricitet, og at man ved hjælp af tynde elektroder i hjernen kan efterligne hjernens elektriske impulser. På den måde mente man, at man kunne omkode hjernen.

Homoseksuel mand skulle have sex med prostitueret kvinde for forskningen

I de indledende runder foregik forsøget sådan, at forsøgspersonen med kodenavnet B-19 fik indopereret elektroder i sin hjerne med ledninger, der førte ud af kraniet. Elektroderne sendte elektriske impulser, der stimulerede området septum, der er forbundet med belønningscentret i hjernen.

Det vil med andre ord sige, at Heath forsøgte at omkode B-19’s hjerne ved at gøre ham seksuelt opstemt på bestemte tidspunkter - mens han så heteroseksuel porno. Under seancen fik B-19 nemlig lov til at bruge den knap, der tændte elektroderne og udløste nydelse.

I begyndelsen udtrykte B-19 væmmelse, mens han så pornofilmen, men efter ti dage lykkedes det ham sågar at onanere under filmen.

Det stopper ikke her, for forsøget eskalerede til, at B-19 i forskningens navn skulle have samleje med en prostitueret kvinde - stadig med hjælp fra elektroderne. Heath påstod efterfølgende, at forsøgspersonen og den prostituerede gennemførte samlejet.

Heath erklærede sine forsøg som succesfulde, men set med nutidens øjne er hans forskning på mange måder etisk forkastelig og kontroversiel.

Forsøget demonstrerer desuden ifølge Peter Edelberg, der forsker i homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners historie, en potentielt skadelig tilgang til seksualitet. Når man leder efter en fysisk årsag til homoseksualitet, forudsætter det nemlig, at der er genetiske, neurologiske fejl ved homoseksuelle, der skal korrigeres.

I dag er den dominerende forståelse i videnskaben, at homoseksualitet er naturligt, og at mennesker blot har forskellig seksuel orientering.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du er interesseret i at finde ud af endnu mere om forsøget, der skulle ‘kurere’ homoseksualitet, kan du se mere i videoen øverst i artiklen.

Se også med, hvis du er nysgerrig efter, hvad metoden deep brain-stimulering bliver brugt til i dag.

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

• Peter Edelberg, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
• Erik Lisbjerg Johnsen, klinisk lektor, Institut for Kliniske Medicin, Aarhus Universitet