I 2011 blev det kun fire måneder gamle spædbarn Kate dræbt af sin far i Michigan, USA.
Man fandt ikke pigens lig med det samme, da faren ikke kunne lokalisere det præcise sted, han begravede hende.
Først to år efter blev liget fundet.
Hvordan kunne efterforskerne finde frem til ‘baby Kate’?
Det stille vidne fandt de i skovbunden.
For i det bløde, grønne tæppe af mos gemmer der sig bittesmå fragmenter, som kan være et vigtigt værktøj til at løse drabssager og anden kriminalitet, mener forskerne bag et nyt studie.
I studiet i tidsskriftet Forensic Sciences Research beskriver Matt von Konrat og en række andre forskere sagen om ‘baby Kate’ og andre tilfælde af dokumenteret brug af mos i efterforskning de seneste 150 år.
I Michigan havde efterforskerne indsamlet væv fra mos, der sad fast i tørret mudder under farens sko.
Ved at undersøge de mikroskopiske plantefragmenter i 2013, to år efter drabet, kunne forskeren Matt von Konrat lede efter et område, der matchede med, hvor mossen voksede.
Forskeren ledte et hold af botanikere og frivillige, som kunne indskrænke søgningen til et område på 4,5 kvadratmeter.
Senere bekræftede faren under en politiafhøring, at det var her, han havde begravet datteren.
»Der er hundredvis af mosarter og snesevis af græs- og træarter i det område. Men baseret på mosstykkerne vidste vi, hvilken slags mikrohabitat, vi ledte efter,« siger Matt von Konrat i en pressemeddelelse.
Forskerne bag studiet mener, at der er et stort potentiale for politiet til at bruge mos som et redskab til at knytte forbindelsen mellem en person og gerningsstedet.
Hvordan DNA kan findes i mos
Når man ikke kan finde berørings-DNA fra gerningsmanden, såsom hudceller på gerningsvåbnet, tøj eller dørhåndtag, så kan mos være en nøgle.
Der er forskellige ting, man kan bruge mos til i retsgenetikken, siger retsgenetiker Marie-Louise Kampmann. Hun er specialkonsulent ved Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet og kalder det nye studie for »spændende«.
»Hvis der er mos på den mistænktes sko eller under et bildæk, kan man se, om de har været ude i en skov med mos, eller om en bil har været på gerningsstedet.«
Mos kan også vise, om et lig er flyttet fra gerningsstedet til findestedet, og hvor længe et lig har ligget et bestemt sted.
Ved hjælp af DNA-sekventering vil man kunne sammenligne genomtyperne fra mosset på den mistænkte med mosset fra findestedet.
Selv mosfragmenter på størrelse med en øjenvippe kan være nok til at finde spor af en potentiel gerningsperson, siger studiets forskere.
Ligeledes kan man bruge mos til at beskrive, hvornår en person er død, siger retsgenetiker Marie-Louise Kampmann.
Naturens DNA-fælde
Mossens struktur minder meget om en svamp, siger evolutionsbiolog Kasun Bodawatta, der er postdoc ved Københavns Universitet.
Det opdagede han på et feltarbejde, hvor han snublede over noget mos, som føltes meget polstret.
Mossens svampelignede struktur gør, at det kan opsamle miljø-DNA, altså arvemateriale fra dyr, planter og mikroorganismer.
Han har i et nyt studie forsket i, hvordan man kan analysere mos og derved overvåge biodiversiteten.
Derfor er det interessant, at mos nu potentielt kan bruges til at fange kriminelle, siger Kasun Bodawatta.
Miljø-DNA kan spille en rolle, hvis man videreudvikler metoden, mener han.
»Jeg tror, der er et potentiale i at kombinere miljø-DNA med retsbotanik.«
»Hvis vi kan finde molekylære markører, for eksempel mikrosatellitter, i miljø-DNA, så kan vi målrette og skelne mellem forskellige personer,« siger Kasun Bodawatta.
Ved eksempelvis at kunne finde mikrosatelliter, som er en kort DNA-sekvens, vil man kunne identificere forskellige individer i et forsøg på at komme tættere på gerningsmanden.
Selvom det mest af alt er på et teoretisk niveau og endnu ikke testet, ville det være et interessant forsøg, siger han.
Naturen kan give flere ledetråde
Marie-Louise Kampmann understreger, at mos ikke er det, der alene vil fælde en gerningsmand.
Men det kan være et vigtigt spor.
»Hvis politiet finder mos på en sko, og den art kun findes ét sted, der samtidig er dér, hvor en død person er blevet fundet, så har du måske en dårlig sag, hvis du samtidig i forvejen kender personen,« siger hun.
Derfor skal der altså flere beviser til, at man kan dømmes for eksempelvis et drab, end blot at have mos under skoen.
»Men det er meget interessant, og det danske politi er i forvejen opmærksomme på det,« siger hun.
I virkeligheden kan man finde flere spor i naturen ud over mos, påpeger hun.
Et eksempel er jord, hvis den er meget sur eller meget basisk. Det indskrænker, hvor jorden kan komme fra, da man ikke finder den slags jord mange steder.
»Det kan være, man finder jord fra en løvskov, og liget er fundet i en nåleskov, så er der jo noget, der ikke rigtig matcher,« siger Marie-Louise Kampmann.
Potentialet som politiværktøj
I studiet opfordrer forskerne til, at politiet bruger planter mere i efterforskning, da botanik kan være et vigtigt retsgenetisk våben.
Marie-Louise Kampmann er ikke uenig i, at det kan være et godt kort at have på hånden.
Men dansk politi er formentlig allerede opmærksomme på at indsamle mos, når man indsamler jordprøver, siger hun.
Selvom mos er et spændende værktøj i efterforskningen, er der nogle forbehold, når det gælder, hvor tit det kan anvendes.
For eksempel ville det ikke fungere i drabssager eller indbrud, der foregår indendørs. Medmindre der bliver fundet mos indendørs, som kan være samlet op udenfor.
»Hvis der var et drab i morgen, som ville være relevant i en sag som her, tror jeg, at vi på mange måder er klar til at bruge det,« siger Marie-Louise Kampmann.
I USA vil metoden formentlig være mere væsentligt, da man har større skovområder samt flere drab end i Danmark.
Retsgenetikeren kan derfor godt se fremtidsperspektivet i metoden. Men det kræver den ‘rette forbrydelse’, hvor det vil være relevant at analysere mos.
