Sådan kan retsgenetikere bruge jord og planter til at opklare mordsager

Når der er begået et mord, leder retsgenetikere typisk efter såkaldt ’våde beviser’, der kan knytte et objekt sammen med en gerningsperson.

»Det kunne være sæd, spyt eller blod. Den her type spor er nemlig typisk friske og indeholder meget DNA-materiale,« forklarer Bo Thisted Simonsen, der er afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling i København.

Men hvis man hverken kan finde en kniv med blod på, en cigaret med spyt eller spor af sæd, kan det være nødvendigt at tage andre metoder i brug. Og her er miljø-DNA de seneste år vundet frem som et brugbart værktøj i visse typer sager.

Metoden går ud på, at man leder efter DNA i miljøet, eksempelvis fra søer, jord, planter eller luft. Typen af DNA, som man leder efter, kan være fra mennesker i form af blod, der for eksempel er bevaret i en klump jord.

Men det kan også være DNA fra jorden, eksempelvis fra bakterier, planter eller dyr, som man finder hos den mistænkte. Jord kan nemlig sladre om, hvor en mistænkt har været på et specifikt tidspunkt.

»Hvis man finder et offer på en jordmark ved Hjerl Hede i Vestjylland, er der en bestemt sammensætning af bakterier, planter og dyr i jorden netop dér. Og hvis man så finder den samme type jord under skoene på den mistænkte, så er det jo inkriminerende,« forklarer Mikkel Meyer Andersen, der arbejder med at vurdere DNA-beviser på Aalborg Universitet, og som har været brugt som ekspert i flere retssager.

Netop jordsammensætningen blev afgørende i en kinesisk kriminalsag, ifølge et studie fra 2021. Her brugte forskerne en jordprøve til at afsløre, at den mistænkte var på gerningsstedet, hvor en ung kinesisk pige blev myrdet. Det fik angiveligt den mistænkte til at tilstå forbrydelsen.

DNA i jorden bliver hurtigt nedbrudt

Der skal dog generelt flere beviser end en jordprøve til, før man kan drage slutningen om, at to personer er knyttet sammen, og at en forbrydelse er begået af den mistænkte, pointerer Mikkel Meyer Andersen.

»For en mistænkt kan jo også have været i samme område, fordi han har en hemmelig elsker i nærheden. Èt bevis kan generelt aldrig stå alene, så man må have mere information, for eksempel telefonsamtaler eller vidner, for at man kan påvise skyld,« siger han.

Derudover bliver DNA i jorden, hvad end det er fra dyr, planter eller bakterier, påvirket af forskellige forhold, som kan have indflydelse på, hvor pålidelig jordprøven her.

»Om man kan bruge jordprøven eller ej, afhænger meget af, hvordan for eksempel vejrforholdene har været. DNA-sporet bliver hurtigt nedbrudt af solen, fugt eller varme,« lyder det fra Mikkel Meyer Andersen.

Enzymer fra mikroorganismer ’klipper’ nemlig DNA’et i stykker, så det er svært at analysere og skabe til en sammenhængende profil.

»Men hvis jorden har ligget mørkt, koldt og tørt i en plasticpose, kan den godt bruges i mange måneder frem,« forklarer Mikkel Meyer Andersen.

Lig i søer og moser

Ud over at undersøge jordsammensætningen på et gerningssted og sammenligne med jord under støvlerne eller neglene på en mistænkt kan man via miljø-DNA også kigge direkte efter menneskeligt DNA i søer eller moser, lyder det fra Bo Thisted Simonsen.

»Vi har arbejdet sammen med politiet om at undersøge, om vi via en simpel vandprøve kan finde ud af, om der ligger et lig i en sø,« forklarer han.

Via såkaldt DNA-sekventering, kan retsgenetikerne nemlig kortlægge, hvilke typer organismer der findes i en sø eller en mose.

»Metoden gør blandt andet, at vi kan skelne DNA fra bakterier, planter og dyr fra menneskers. På den måde kan vi forholdsvist hurtigt få et overblik over, om der er DNA fra offeret til stede i søen, fremfor at politiet skal bruge timevis på at dykke og lede efter liget,« siger Bo Thisted Simonsen.

Stadig mange usikkerheder ved miljø-DNA

Men selvom metoden har sine fordele, kræver den nogle særlige betingelser, lyder det fra Anders Johannes Hansen, der er institutleder på Globe Institute under Københavns Universitet og som arbejder med netop miljø-DNA.

»Det er ikke et rutineværktøj, du lige bruger på et gerningssted, som tingene er nu. Politiet skal virkelig være overbevist om, at liget ligger i en bestemt sø, før det giver mening at undersøge DNA i en vandprøve,« forklarer han.

Det skyldes, at DNA’et i vandet kan blive ændret på grund af udskiftning af vand forårsaget af regn eller fordampning eller ændring i vandets pH-værdi på grund af enten koldt eller varmt vejr.

Der er fortsat mange usikkerheder ved metoden, og derfor bruges den heller ikke systematisk i kriminalsager i Danmark, forklarer også Bo Thisted.

»Den har bestemt potentiale, men før vi kan anvende metoden på Afdeling for Retsgenetik og i retssager, skal den være massivt gennemprøvet. Der er et godt stykke vej,« slutter Bo Thisted Simonsen.