Årelang ventetid sætter transkønnede under ekstremt pres

På side fire i en videnskabelig artikel i Journal of Sexual Medicine gemmer der sig et tal, som giver fornyet skyts til kritikken af årelange ventetider på at få en kønsskifteoperation.

Undersøgelsen oplyser, at danske transkønnede, som ønsker en operation fra mand til kvinde, i gennemsnittet har ventet 8,1 år på at få tilladelse til operationen, mens tallet er 5,9 år for personer, som venter på operationer fra kvinde til mand.

»Det er blevet kritiseret af de transkønnede selv i mange år, men nu har vi det sort på hvidt, hvor urimeligt lange ventetider de bliver udsat for. Det er et ekstremt psykologisk pres at skulle vente så mange år i uvished for at få lov til at gennemgå operationer,« siger Tobias Raun, som er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i transseksuelle og medier.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af journaler fra 98 procent af alle personer, som fik foretaget kønsskifteoperationer – eller mere korrekt kønskorrigerende operationer – i Danmark i perioden 1978 til 2008.

Studiet kommer i kølvandet på en rapport fra 2014, hvor organisationen Amnesty International kritiserede »årelange og ydmygende udredningsforløb på Rigshospitalets Sexologisk Klinik« - det eneste sted i Danmark, som kan udrede og henvise personer til at få kønskorrigerende operationer.

Den planlagte behandlingstid er halvandet til to år

Forskerne bag studiet i Journal of Sexual Medicine er selv ansat på Rigshospitalets Sexologisk Klinik, og de skriver i undersøgelsen, at det udredningsforløb, man skal gennemgå for at blive godkendt til at få kønskorrigerende operationer »har gennemgået væsentlige ændringer over de sidste 30 år, og den nuværende planlagte længde af behandlingen er rettet mod a være halvandet til to år,« før man kan få tilladelse til operationerne.

»Forløbet har ændret sig, og det tager ikke så lang tid mere. I dag er det sådan, at Sundhedsstyrelsen har fastsat retningslinjer, som siger, evalueringsprocessen skal vare cirka to år. Der er ikke tale om ventetid, men udredningstid. Man skal til samtaler med psykiatere, psykologer og gynækologer for at blive udredt og henvist til operationen,« forklarer Rikke Kildevæld Simonsen, som er psykolog ved Rigshospitalets Sexologisk Klinik og førsteforfatter på undersøgelsen af de transseksuelle.

Hun påpeger samtidig, at udredningstiden er opgjort fra første gang, den transkønnede har været i kontakt med Sexologisk Klinik og frem, til personen har fået tilladelse til operationen.

»Nogle personer henvender sig til klinikken for at få en operation, men dropper så ud af behandlingen, måske fordi de bliver i tvivl, og så går der måske flere år, før de igen bliver henvist til os. Men vi har opgjort tallet sådan, at der er tale om tiden fra den første henvisning til, man har fået tilladelse til operationen,« fortæller Rikke Kildevæld Sørensen.

Forløbet er som en konstant eksamen

Hos Landsforeningen For Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, kan man ikke genkende, at ventetiden på at få lov til at få en kønskorrigerende operation i dag skulle være kommet ned på omkring to år.

»Det har ikke hold i virkeligheden. Forløb i nærheden af to år har vi ikke kendskab til. Alle forløb, vi har kendskab til, er betydeligt længere,« fortæller Linda Thor Pedersen, som er transpolitisk talsperson ved LBGT Danmark.

Hun påpeger samtidig, at nogle transkønnede måske har fået flere henvisninger til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, fordi de »bliver slidt ned af alle de samtaler og til sidst ikke orker mere« - for så på et senere tidspunkt at forsøge igen og få en ny henvisning til kønskorrigerende operation.

»Det er stærkt utilfredsstillende, at det skal tage så lang tid. Vi bliver umyndiggjort i det lange udredningsforløb, fordi vi ikke selv kan bestemme over vores egne skæbner. En af de værste ting er uvidenheden. Man aner ikke, om det tager 2 år eller 10 år, og man prøver hele tiden på at sige det rigtige for at få tilladelse til operationen. Hele forløbet er ligesom en konstant eksamen, som man kæmper for at bestå,« siger Linda Thor Pedersen, som selv er i færd med at blive udredt til en kønskorrigerende operation.

Sparer op til behandling i udlandet

Der findes kun ganske lidt forskning i transkønnede i Danmark, men en nyere rapport fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet kunne også tyde på, at transkønnede er utilfredse med ventetiden på at få nyt køn med hormonbehandling og operationer. Derfor drager nogle i stedet til udlandet for at blive opereret, kan man læse i rapporten.

»Vores kvalitative analyse peger på, at nogle af årsagerne til, at transpersoner vælger at opsøge behandling i udlandet, dels er den lange ventetid på behandling i Danmark, og dels den måde, adgangen til behandlingen foregår på,« lyder det i rapporten, som bygger sin kvalitative analyse på svar fra 122 transpersoner, som har besvaret et åbent spørgsmål i et spørgeskema.

Ifølge ph.d.-studerende Katrine Bindesbøl Johansen, som er en af forskerne bag rapporten, beskrev nogle af de transkønnede, at de havde sparet op til behandlingen i udlandet, fordi de ikke brød sig om den måde, behandlingen foregik i Danmark.

»I spørgeskemaets fritekstsvar skrev de blandt andet, at de tog til udlandet, fordi der var lang ventetid i Danmark, og at der i de danske udredningsforløb var særlige måder at opfatte køn på, som de ikke kunne genkende. En del beskrev, at de ikke følte sig anerkendt som den person, de var, og at de følte, de skulle passe ind i særlig forståelse af køn for at få adgang til behandlingen,« siger Katrine Bindesbøl Johansen, som er ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Rigshospitalet har monopol på transkønnede

Tidligere var det muligt for gynækologer landet over at igangsætte en behandling med kønshormoner, som giver personer født som kvinder et mere mandligt udseende og personer født som mænd et mere kvindeligt. Men i 2012 blev reglerne lavet om, så det i dag kun er Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, der kan henvise til en hormonbehandling. Klinikken er ligeledes den eneste i landet, som har mulighed for at henvise personer til kønskorrigerende operationer - »en monopol-tilstand«, som kritiseres af både adjunkt Tobias Raun og foreningen LBGT Danmark.

»Vi forstår ikke, hvorfor reglerne pludselig skulle strammes, så det blev sværere at komme i hormonbehandling. Vi mener, at konsekvensen er, at flere begynder at købe hormoner på nettet og medicinere sig selv. Det kan være en farlig vej at gå,« siger Linda Thor Pedersen fra LBGT Danmark.

Ikke Rigshospitalets skyld

På Sexologisk Klinik forklarer psykolog Rikke Kildevæld, at klinikken aldrig selv har bedt om at have monopol på at behandle transkønnede.

»Det er rigtigt, at det kun er hos os, man kan blive udredt, men det er ikke vores skyld. Der er ikke andre klinikker, som har budt ind på specialet. Alle hospitaler kan byde ind,« siger Rikke Kildevæld.

Hun forklarer, at Sexologisk Klinik følger de retningslinjer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen, når de udreder transseksuelle til hormonbehandling eller kønskorrigerende operation.

»En henvisning til at få en kønsskifteoperation kræver, at man har diagnosen transseksuel, er over 18 år og har et stabilt ønske om kønsskifte – og man skal kunne overskue konsekvenserne af et kønsskifte,« forklarer Rikke Kildevæld Simonsen, som ikke oplever, at der er stor utilfredshed med ventetiden blandt de transkønnede, der kommer på klinikken.

»Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men der er en hel del, som synes, det er fint at give det en ekstra tanke, før man får en kønsskifteoperation – det er trods alt en irreversibel operation. Nogle føler måske, at de er afklarede fra start, men det ændrer ikke på, at Sundhedsstyrelsen vil have, at man er udredt, før man kan få henvisning til operationen,« siger Rikke Kildevæld Simonsen.

25 procent har en psykisk lidelse

Ud over artiklen i Journal of Sexual Medicine udgav Rikke Kildevæld Simonsen sidste år også en videnskabelig artikel i Nordic Journal of Psychiatri, som undersøger, hvordan det rent helbredsmæssigt er gået for de 104 transkønnede, som siden 1978 har fået en kønskorrigerende operation på Sexologisk Klinik i København (svarende til 98 procent af alle kønskorrigerende operationer i Danmark, eftersom operationerne i en kort overgang også blev udført i Aarhus).

Via adgang til sundhedsregistre og journaler har begge undersøgelser fulgt de danske transkønnede og blandt andet undersøgt deres familieforhold, uddannelsesbaggrund og hvilke psykiske og somatiske sygdomme, de rammes af.

Undersøgelserne peger blandt andet på, at 25 procent af de personer, som har fået en kønskorrigerende operation i Danmark, har en psykisk lidelse – primært angst og depression.

»Vi har fået grundig beskrivelse af gruppen, hvilket vi ikke havde før – både sociodemografisk, psykiatrisk og somatisk. Derved kan vi måske bedre forebygge nogle af de ting, vi kan se – for eksempel angst og depression. Der er jo tale om en gruppe mennesker, som mange gange har været stigmatiseret helt fra barnsben, og så kan være svært at få en god skolegang og så videre,« siger Rikke Kildevæld.

En forskningsetisk problematik

Adjunkt Tobias Raun fra Roskilde Universitet påpeger, at det er tiltrængt og positivt med forskning i transkønnede. Men han mener, at det er »forskningsetisk problematisk, at den eneste omfattende forskning i danske transkønnedes sociodemografi udøves af folk fra den institution, som har fået massiv kritik for at være uforstående over for netop transkønnedes livserfaringer, selvopfattelser og behov.« Det kan du læse mere om her.

»Den lange ventetid på at få en henvisning til operation bliver nærmest nævnt i en bisætning, og det bliver slet ikke diskuteret, hvilke konsekvenser det kan have haft for de personer, det er gået ud over. I stedet skynder de sig at skrive, at ventetiden er blevet mindre,« siger Tobias Raun fra Institut for Kommunikation og humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Stor ros fra Aarhus Universitetshospital

På Sexologisk Enhed på Aarhus Universitetshospital får de to nye studier derimod stor ros med på vejen.

»Det er nogle flotte undersøgelser, som belyser, hvad der er sket på området fra 1970’erne frem til nu. Det var der behov for, fordi der kun er meget lidt forskning i transseksualitet. Så det er meget spændende læsning,« siger Xanthi Fynbo, som er psykolog og specialist i klinisk sexologi på Sexologisk Enhed på Aarhus Universitetshospital.

Hun mener ikke, at der er grund til at kritisere Sexologisk Klinik på Rigshospitalet for deres arbejde med at udrede transkønnede.

»De laver generelt et meget evidensbaseret arbejde på et højt niveau,« lyder det fra Xanthi Fynbo.

I Danmark er det ligesom i mange andre lande fortsat en psykiatrisk diagnose at være transkønnet – det klassificeres som en såkaldt 'kønsidentitetsforstyrrelse'.

Det har flere gange været offentligt diskuteret, hvorvidt transkønnethed skal slettes fra listen over psykiske sygdomme, ligesom Sundhedsstyrelsen fjernede homoseksualitet fra listen i 1981.