Banebrydende opdagelse: Mørkt stof fundet på Møn
På Møns klint er det for første gang nogensinde lykkedes forskere at detektere det mystiske mørke stof, som optager en tredjedel af universet. Dermed er en gåde, som har redet astronomerne som en mare siden 1930'erne, løst.

Under en sommerhusferie på Møn gik Steen Hannestad aftentur langs med klinten, da han pludselig lagde mærke til nogle svage blålige lysglimt fra klinten.
(Foto: Bera)

Under en sommerhusferie på Møn gik Steen Hannestad aftentur langs med klinten, da han pludselig lagde mærke til nogle svage blålige lysglimt fra klinten. (Foto: Bera)

Denne artikel er en aprilsnar.

Siden 1930’erne har forskere været på jagt efter mørkt stof. Astronomerne mener, at knap en tredjedel af universet består af mørkt stof, men hidtil har ingen været i stand til at indfange det mystiske materiale.

Men på Møns Klint er det nu endelig lykkedes en international forskningsgruppe med dansk deltagelse at detektere det mørke stof – og dermed løse mysteriet om, hvad mørkt stof er.

»Det er fuldstændig banebrydende. Mørkt stof har været teoretisk forudsagt i næsten et århundrede, og nu har vi endelig fået bevis for, at det virkelig eksisterer. Det er ligesom juleaften,« udtaler Steen Hannestad, som er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Han er en af forskerne bag det opsigtsvækkende fund, som netop er publiceret i flere af de absolut mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter; Nature, Science, PNAS og PLOS One.

Gåden om mørkt stof er løst

På Københavns Universitet er professor Jens Hjorth åbenlyst begejstret for det nye fund.

»Jeg har aldrig før været så lykkelig. I alle disse år har vi gravet os dybt ned under jorden og rejst ud i rummet for at søge efter mørkt stof. Og så har det hele tiden været lige for næsen af os. Tænk, at det virkelig skulle blive fundet for første gang på Møn,« siger Jens Hjorth og snøfter en smule betuttet over det banebrydende fund.

Han forsker selv i mørkt stof, men har ikke været involveret i den nye undersøgelse. Jens Hjorth påpeger, at han under normale omstændigheder altid ville efterspørge mere forskning for at validere resultatet, men at han i dette tilfælde føler sig helt overbevist om, at gåden om mørkt stof er endeligt løst.

Fakta

Derfor kan forskerne detektere det mørke stof
Det mørke stof rammer atomkerner i kridtaflejringer på Møns klint.

Kollisionen mellem atomkernerne og det mørke stof fører til udsendelse af en byge af partikler – såkaldte myoner.

Myonerne bevæger sig gennem kalkstenen med hastigheder højere end lyset, og dermed bliver der udsendt såkaldt Cherenkov-stråling.

Cherenkov-stråling er elektromagnetisk stråling (ligesom lys) og er blandt andet kendetegnet ved et blåligt skær.

Det var netop det blålige skær, som ledte forskerne på sporet af det mørke stof på Møns klint.

Kilder: Steen Hannested, Nature.com

»Men vi har stadig brug for langt flere forskningsmidler,« siger Jens Hjorth, som er direktør for Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet.

Mørkt stof vekselvirker ikke med sine omgivelser

Det mørke stof, som er fundet på Møn, bekræfter en udbredt teori om, at mørkt stof består af såkaldte WIMPs (Weakly Interacting Massive Particle). WIMPs er partikler, som kun er meget svagt vekselvirkende med almindeligt stof – det vil sige, at partiklerne stort set ikke påvirker de stoffer, vi kender fra dagligdagen.

Netop fordi det mystiske mørke stof ikke vekselvirker med sine omgivelser, mener forskerne, at det har stort potentiale til at kunne bruges til ny kræftmedicin i fremtiden.

»Når man skal dræbe kræftceller, er det vigtigt, at medicinen ikke påvirker de raske celler. Fordi WIMPs ikke vekselvirker med almindelige stoffer, rummer de potentialet til at kunne nå ned til kræftcellerne uden at ramme de raske celler. Her kan de levere gift, som dræber kræftcellerne,« fortæller Steen Hannestad.

Der udsendes Cherenkov-stråling fra klinten

Steen Hannestad forklarer, at fundet af det mørke stof ligesom så mange andre store videnskabelige opdagelser blev gjort ved et tilfælde. Under en sommerhusferie på Møn gik forskeren en aftentur langs med klinten, da han pludselig lagde mærke til nogle svage blålige lysglimt fra klinten.

»Da vi kom tilbage med vores instrumenter og undersøgte fænomenet nærmere, fandt vi ud af, at lysglimtene var forårsaget af mørkt stof. Det mørke stof rammer atomkerner i klintens kridtaflejringer, og det fører kort fortalt til, at der udsendes Cherenkov-stråling (se faktaboks, red.) fra klinten,« forklarer Steen Hannestad.

Sammen med kolleger fra USA er han i øjeblikket i færd med at undersøge, om det mørke stof også kan detekteres i kridtaflejringerne ved Stevns Klint.

Der er brug for langt flere forskningsmidler

Under normale omstændigheder ville Jens Hjorth altid efterspørge mere forskning, men i dette tilfælde føler han sig helt overbevist om, at gåden om mørkt stof er løst. (Foto: NASA, ESA, M.J. Jee and H. Ford (Johns Hopkins University))

Fundet af det mystiske mørke stof har allerede vakt stor opsigt i udlandet, og selv blandt evolutionsforskere vækker fundet beundring. Men samtidig rejser det også helt nye spørgsmål om, hvordan mørkt stof rent evolutionært skal forstås.

»Hvis mørkt stof kan have udviklet sig uden at vekselvirke med andre stoffer, hvorfor skulle livet så ikke også kunne have udviklet sig mange forskelige steder uafhængigt af hinanden? Fundet af mørkt stof kaster et helt nyt lys på evolutionsteorien. Spørgsmålet er, om vi skal til at genskrive Darwins teorier,« siger Peter Kjærgaard, som er professor og forsker i evolution ved Aarhus Universitet.

Han understreger, at der stadig er brug for langt flere forskningsmidler, men føler sig »ret overbevist om, at mørkt stof kan udgøre the missing link mellem mennesket og aberne. Det her er et lille skridt for forskerne, men et kæmpe skridt for menneskeheden,« siger Peter Kjærgaard, som i øvrigt også er nyudnævnt direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Mørkt stof vil formentlig forværre konsekvenserne af klimaforandringerne

Ud over at have betydning for evolutionsteorien og fremtidens kræftbehandling, mener forskerne også, at fundet af mørkt stof vil kunne føre til udviklingen af en såkaldt kvantecomputer – en supercomputer, som er nutidens computere fuldstændig overlegen.

Herudover advarer en række klimaforskere allerede nu om, at det mørke stof formentlig vil kunne forværre konsekvenserne af klimaforandringerne, hvis atmosfæren i fremtiden bliver ramt af en øget strøm af mørkt stof fra Solsystemets indre.

Den nye undersøgelse, som bl.a. er publiceret i Nature, har over 350 forfattere, hvoraf halvdelen kommer fra det kinesiske genom-analyseinstitut BGI. Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra lederen af instituttet Jun Wang.

Til gengæld har en række forskningsordførere fra Christiansborg stillet sig i kø for at kommentere det banebrydende fund.

»Jeg troede egentlig, at en WIMP var sådan en taber-agtig person, så det er en stor overraskelse for mig, at det er virkeligheden er noget helt andet. Jeg vil stille spørgsmål til ministeren om, hvorfor hun ikke har sagt det noget før,« udtaler en forskningsordfører, som ønsker at være anonym. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk