For snart 41 år siden blev det berømte abemenneske Lucy fundet ved Hadar i Etiopien.

Lucy og hendes slægt Australopithecus afarensis blev hurtigt udråbt til menneskets forfader, men i de senere år har en række fund understreget, at mennesket kan have haft andre forfædre end Lucys art.

Nu har forskere gjort endnu et potentielt skelsættende fund af kæber, som de mener, er de jordiske rester af en ny og hidtil ukendt forfader til mennesket. Kæberne er dukket op tæt på Lucys fundsted og er dateret til at være mellem 3,5 og 3,3 millioner år gamle – og dermed har Lucys nyfundne nabo altså levet samtidig med hendes art Australopithecus afarensis.

»Det er et fantastisk fund, og jeg er utrolig begejstret for det. Det er med til at bekræfte, at der var en langt højere grad af diversitet blandt vores forfærdre, end hvad vi tidligere troede,« siger den nye direktør for Statens Naturhistoriske Museum; professor Peter C. Kjærgaard, som ikke selv har deltaget i forskningen.

Kritiker: Det er ikke en ny art

Forskerne har beskrevet fundet af fortidsmenneskets kæber og tænder i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature og udråbt deres fund til at være en helt ny art, som de har døbt Australopithecus deyiremeda (navnet deyiremeda stammer fra det lokale sprog Afar og betyder ’tæt’ eller ’slægtning’).

Andre forskere er imidlertid mere skeptiske over for påstanden om, at kæberne skulle stamme fra en helt ny art. Den anerkendte palæoantropolog Tim White fra det amerikanske University of California mener, at der blot er tale om endnu et fund af fossiler fra Australopithecus afarensis – arten, som Lucy tilhører.

»De små anatomiske forskelle, som er noteret i dette tilfælde lever ikke op til at demonstrere biologisk artsdiversitet. Lucys art har bare fået et par flere nye fossiler,« siger Tim White til Sciencemag.org.

Brug for mere viden

Den ledende forsker bag fundet, Yohannes Haile-Selassie fra det amerikanske Cleveland Museum of Natural History i Ohio, argumenterer ellers for, at de nyfundne kæber og tænder adskiller sig væsentligt fra Lucys slægt på flere forskellige måder – blandt andet ved at have mindre tænder, mere fremadrettede kindben, en mere robust underkæbe og en tykkere ydre emalje på nogle tænder.

»Diskussionen går på, om forskellen på fossilerne er store nok til, at vi kan sige, at det ligger inden for den normale grænse for, hvad der kendetegner Lucys art. Jeg vil sige, at der er begrundet tro på, at der er tale om en ny art. Men vi har brug for mere materiale og flere fossiler, før vi kan sige det med sikkerhed. Det er ikke afgjort endnu,« siger professor Peter C. Kjærgaard og tilføjer:

»Men der er stadig kun grund til at glæde sig, for uanset hvordan man tolker det, er der stadig tale om et fantastisk fund.«

Han påpeger, at vores syn på vores tidligste forfædre har været under kraftig forandring i de senere år.

Flere potentielle forfædre

Her ses fossilet efter den nye art, som forskere har døbt Australopithecus deyiremeda,. Forskerne bag fundet mener, at kæben og tænderne adskiller sig væsentligt fra andre kendte arter af fortidsmennesker. Andre forskere mener derimod, at der blot er tale om kæberne fra det i forvejen kendte fortidsmenneske Australopithecus afarensis. (Foto: Yohannes Haile-Selassie)

Siden det berømte fund af den 3,2 millioner år gamle Lucy blev gjort i 1974, har forskerne fundet langt flere fossiler af samme art som hende, og Australopithecus afarensis er blevet dateret til at have levet for mellem 3,7 og 3,0 millioner år siden.

I mange år var Australopithecus afarensis stort set på banen som den eneste og førende kandidat til at have været forfader til vores egen slægt Homo, som nu menes at være opstået for omkring 2,8 millioner år siden.

Men i 1999 fandt forskerne så fossilerne efter en ny art - Kenyanthropus platyops – i Kenya, som levede samtidig med Lucys slægt.

Og hvis det nu viser sig, at det nye kæbefund virkelig stammer fra endnu en separat art, tegner der sig et endnu mere komplekst billede af, hvem vores tidligste forfædre kan have været.

Der har tilsyneladende været flere forskellige arter, som levede side om side i Afrika, fortæller Peter Kjærgaard.

Flere arter levede side om side

»Når vi ser på de store kattedyr i Afrika, er det naturligt for os, at de lever side om side på savannen. Vi kan sagtens se både geparder, leoparder og løver, uden at der er noget mærkeligt i det. Selv om de er forholdsvis nært beslægtede og har meget ens jagtstrategier, er de tilpasset bestemte økologiske nicher.«

»Når det handler om vores egne forfædre, har vi til gengæld haft en tendens til at tænke, at der kun har været tale om én art, som levede på savannen og kunne udnytte en stor økologisk niche. Men det er nok et for simpelt billede af vores forfædres historie. Der er ingen grund til at tro, at vores forfædre skulle have været anderledes end nogen andre dyr,« fortæller Peter Kjærgaard.

Han påpeger, at der er uvist, om vores egen slægt Homo er opstået som en blanding af forskellige arter eller om en bestemt art har udviklet sig til de tidligste mennesker i vores egen slægt Homo.

»Der er blevet gjort helt utrolig mange spændende fund bare inden for det seneste år. Vi har fået så meget nyt materiale at arbejde på, og det giver os et indblik i nogle af de mere dunkle perioder i vores egen evolutionshistorie,« siger Peter Kjærgaard.

Så sent som i sidste uge blev det offentliggjort, at der var fundet stenredskaber i Kenya, som kunne dateres til at være 3,3 millioner år gamle – altså ældre end mennesket - og dermed lagde fundet op til en større revision af menneskets udviklingshistorie.