Verdens ældste stenredskaber fundet i Kenya

På en stenet skråning ved Turkanasøen i Kenya har et internationalt forskerhold fundet en samling af stenredskaber, der slår alle tidligere rekorder.

Grove stenhammere, ambolte og flækker med skarpe kanter er nu blevet dateret til at være 3,3 millioner år gamle.

Det er 700.000 år ældre end de hidtil ældste stenredskaber og 500.000 år ældre end de ældste spor af tidlige menneskearter. Fundet ryster det traditionelle billede af mennesket som historiens første redskabsmager.

»Man skal passe på med at oversælge forskningsnyheder, men her er vi tæt på et sensationelt fund,« siger den nye direktør for Statens Naturhistoriske Museum professor Peter C. Kjærgaard, som ikke selv har deltaget i forskningen.

Mennesket var ikke unikt

Forskerne har traditionelt knyttet oprindelsen af menneskets slægtslinje, Homo, til fremkomsten af stenredskaber, som markerede et mentalt spring, der for altid løftede menneskeslægten op over resten af naturen.

Tanken grundlagdes i 1964 med fundet af Homo habilis i forbindelse med primitive stenredskaber kaldet Oldowankulturen.

Den blev siden udfordret af oldowan-redskaber ældre end de ældste levn af Homo, redskabsbrug blandt dyr som menneskeaber og fugle samt i 2010 fundet af 3,4 millioner år gamle antilopeknogler med skæremærker. Det fund var - for at sige det mildt - meget kontroversielt, men med de 3,3 millioner år gamle stenredskaber kan der næppe være tvivl om, at vi ikke var de første med den mentale værktøjskasse til at fremstille og bruge stenredskaber til at slagte dyr.

»At vi nu har dokumenteret avanceret brug af tilvirkede stenredskaber 3,3 millioner år tilbage i tiden er endnu engang med til at sænke ideen om det unikke menneske,« siger Peter Kjærgaard.

Fundet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Turkanasøen rig på fortidslevn

Det internationale forskerhold ledet af Sonia Harmand ved Stony Brook University i New York, USA begyndte i 2011 en udgravning kaldet West Turkana Archaeological Project (WTAP). Turkanasøens bredder er allerede berømte for deres rige fund af vores tidlige forfædre, inklusiv 'Turkana-drengen', der blev fundet i 1984.

Holdet var på jagt efter levn af tidlige menneskelige forfædre og deres stenredskaber. Allerede det første år var de heldige og fandt 28 stenredskaber liggende på overfladen, der var eroderet ud af en skråning.

Meget afgørende sad en enkelt spids stadig klinet fast i jordlagene i sin oprindelige position, så man kunne placere den i sin rette sammenhæng. Jordlaget var et 80 centimeter tykt og finkornet sedimentlag - det vil sige mudderbund fra en sø eller et vandløb. Da de vendte tilbage året efter, fandt de 18 yderligere stenredskaber siddende i laget samt cirka 100 stenredskaber på jorden.

De har dateret redskaberne til at være 3,3 millioner år gamle ved hjælp af radioaktive isotoper fra vulkansk aske i et lag over og et lag under sedimentlaget.

Hamret med stor kraft

Der er tale om en vifte af forskellige redskaber, dels hammere og ambolte til at forarbejde sten og dels rå stenkerner, som man har slået skarpe knivflækker af, og også selve flækkerne.

Analysen viser, at der er tale om grovere, større og mere primitive redskaber, end den hidtil mest primitive oldowan-kultur. Oldowan-redskaberne er mindre og har kunnet holdes i en hånd, mens de nye fund er store og tunge - op til 15 kg - og minder mere om chimpansers 'nøddeknækkere' med hammer og ambolt.

Men forskerne er ikke i tvivl om, at stenene har været brugt til bevidst at forme redskaber og ikke kun til at smadre ting. Flækkerne er for eksempel markant større end de tilfældige afslag ved chimpansernes nøddeknækkersteder. Forskerne har fundet tydelige 'ar' og slagmærker fra fremstillingsprocessen, som viser præcis, hvordan der er blevet slået for at slå en flække af.

Forskerne vurderer, at redskaberne markerer en ny arkæologisk kultur, som er mere primitiv end oldowan. De har døbt den 'Lomekwi-kulturen' efter det lokale fundsted.

Redskabsmageren er ukendt

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvem det var, der væltede mennesket af pinden som den første redskabsmager.

Ifølge Sonia Harmand og kolleger må »Lomekwi-redskaberne pege på, at deres skaber har haft en betydelig håndmotorisk kontrol og derfor også en omorganisering og/eller udvidelse af flere tilhørende hjerneregioner i hjernen,« som de skriver i den videnskabelige artikel.

Hvem denne gryende intelligens måtte være, kan de desværre kun gisne om, fordi de endnu ikke har fundet knoglelevn knyttet til redskaberne.

Det virker oplagt, at redskabsmageren må være en af de små oprejste abemennesker på vores slægtslinje efter splittet med chimpansens slægtslinje for 6-7 millioner år siden. Forskerne peger selv på et væsen kaldet Kenyanthropus platyops, der blev fundet ikke langt derfra - på samme side af Turkanasøen - i 1999 af et hold ledet af Meave Leakey, hvis datter Louise er med på de nye fund.

Slægtshistorien til revision

K. platyops består af et næsten komplet kranium i to dele, som desværre er så mast ud af de oprindelige proportioner, at klassificeringen er ret kontroversiel. Den førende palæoantropolog Tim White har fremført, at kraniet er så forvredent, at det lige så godt kan være en kenyansk udgave af Lucy's art Australopithecus afarensis.

Au. afarensis er den bedst beskrevne østafrikanske art fra den tidsperiode, og de nye lomekwi-redskaber kan potentielt trække en linje til de etiopiske dyreknogler med skæremærker.

Det kan tale for Whites udlægning og for, at Au. afarensis var en vidt udbredt art, som hele vejen fra Kenya til Etiopien brugte stenredskaber til at slagte dyr og skære kødet af knoglerne.

»Vi ved det ikke - endnu! Men med dette fund ved vi meget mere end tidligere, og det vil bidrage til den større revision, der er i gang, af vores forståelse af overgangen mellem vores egen slægts forfædre og Homo-slægten,« siger Peter C. Kjærgaard.

Usikkerhed om menneskets oprindelse

Hvorom alting er, kommer jagten nu til at gå ind på at finde knoglerne af redskabsmageren og på at finde flere redskaber af Lomekwi-kulturen. Der tegner sig en teknologiudvikling, som er gået fra Lomekwi til Oldowan og videre, men hvis begyndelse nu kan være meget gammel.

I og med at redskaberne har fællestræk med chimpansernes nøddeknækkersten peger det på, at rødderne til stenredskaberne stikker endnu dybere - potentielt helt tilbage til vores fælles forfader med chimpanserne, der levede for 6-7 millioner år siden.

Fundet understøtter et nyere billede af, at kimen til Homo-slægtens oprindelse ikke skal findes i én enkelt skelsættende begivenhed, som grundlægger vores evolutionære succes.

Snarere ser det ud til, at udviklingshistorien har været præget af en vifte af mange forskellige arter, der har brugt stenredskaber og gjort lidt forskellige ting, og det er dermed blevet langt mere komplekst at sige, hvor vi helt præcis stammer fra.