Søger man efter tegn på ADHD på det sociale medie TikTok, kan man let blive mødt af spørgsmål som disse:
Støder du ofte ind i møblerne derhjemme?
Hører du de samme sange igen og igen?
Og har du også en sød tand?
Men bare rolig. Hvis du kan svare ‘ja’ til et af de her spørgsmål, så er det ikke et bevis på, at du har ADHD.
Det understreger en række psykologer efter en gennemgang af de 100 mest populære videoer om emnet på TikTok. Korte videoer, som i gennemsnit varer 38 sekunder, og som sammenlagt er blevet set knap 500 millioner gange.
Størstedelen af videoerne er lavet af influencere, som fortæller om deres egne oplevelser med symptomer og mulige behandlinger, og over halvdelen af deres videoer indeholder påstande, som ikke stemmer overens med videnskaben.
Det viser en analyse foretaget af to uafhængige psykologer med hver over 20 års klinisk erfaring med at diagnosticere ADHD.
Alligevel vil forskerne bag undersøgelsen ikke entydigt fordømme videoerne.
»De her populære videoer om ADHD udgør et tveægget sværd for viden om den mentale lidelse,» siger Vasileia Karasavva til Videnskab.dk. Hun er ph.d.-studerende i klinisk psykologi ved University of British Columbia og førsteforfatter til det nye studie udgivet i tidsskriftet PLOS One.
»På den ene side viser de, hvordan TikTok kan være et fantastisk redskab til at skabe fokus og reducere stigma.«
»Men der er også en bagside af medaljen,« tilføjer hun. »Man risikerer at få spredt nogle misforståelser om ADHD i forhold til symptomer, behandlinger – og i forhold til, hvor udbredt lidelsen er.«
#ADHD på TikTok: Masser af fejl og ingen kilder
Vasileia Karasavva og kollegaernes nye studie er et forsøg på at forstå, hvordan sociale medier påvirker opfattelsen af en mental lidelse som ADHD.
Undersøgelsen består af to dele: En vurdering fra eksperter og en vurdering fra brugerne.
Til første del har forskerne bedt to psykologer om analysere påstande i de 100 mest populære TikTok-videoer under hashtags som #ADHD og #ADHDTIKTOK.
Videoerne indeholdt i gennemsnit tre påstande om ADHD. Gennemgangen viste også, at 94 procent af personerne i videoerne ikke angav nogen kilder til at bakke deres påstande op.
I studiet vurderede psykologerne så påstandene i forhold til de officielle ADHD-symptomer, som er beskrevet i DSM-5, en udbredt håndbog til diagnosticering af mentale lidelser.
Og kun 48,7 procent af video-påstandene viste sig at være retvisende.
Psykologerne konkluderede også, at over to tredjedele af videoerne tilskrev ADHD egenskaber eller udfordringer, som de vurderede til at være en »helt normal del af det at være menneske«.
For eksempel det at gå ind i møblerne derhjemme, at blive forvirret eller at have meget lyst til sukker.
Alligevel er Vasileia Karasavva og kollegaerne forbeholdne over for at fordømme vidoerne.
»Bare fordi psykologerne ikke fandt videoerne i overensstemmelse med de officielle kriterier for ADHD, så kan seerne jo godt have fået noget ud af dem alligevel,« siger hun.
»Indholdsskabere på sociale medier, der taler om mental sundhed, har en svær opgave: De skal finde en balance mellem at være underholdende, relaterbare og samtidig dele information, der bygger på forskning. I sidste ende er deres mål måske ikke at følge de diagnostiske kriterier for ADHD, men snarere at dele deres egne oplevelser.«
Vasileia Karasavva tilføjer:
»Så spørgsmålet er, hvor stort et problem de her videoer udgør? Det kan vi ikke sige præcist ud fra vores studie.«
Forsker: Pas på med ‘her og nu-ADHD’
Per Hove Thomsen understreger over for Videnskab.dk, at TikTok »ikke kan bruges til selvdiagnosticering«.
Han er overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitet, hvor han især forsker i ADHD blandt børn og unge.
Han forholder sig ikke konkret til TikTok-videoerne eller det nye studie af dem, men han mener generelt, at man skal passe på med at vurdere sig selv ud fra et »her og nu-billede«:
»Den unge kan have en dårlig dag, som slet ikke kvalificerer til en diagnose, eller have symptomer af andre grunde såsom manglende søvn, depression eller noget helt andet,« siger han og fortsætter:
»En klinisk udredning kræver, at man indhenter informationer fra både den unge selv og andre, såsom forældre og professionelle, for at få et fuldstændigt billede.«
Risikoen ved TikTok-videoerne er derfor »en øget sygeliggørelse«, siger han. At flere bliver overbevist om, at de har ADHD, uden at det er bakket op af videnskaben.
Og det er en risiko, som også er påpeget i det nye studie.
TikTok-brugere overvurderer ADHD-udbredelse
I den anden del af studiet af TikTok-videoerne fik forskerne helt almindelige brugere til at vurdere indholdet.
Denne del inkluderede i alt 843 universitetsstuderende, og de blev blandt andet bedt om at dele oplysninger om dem selv og vurdere, hvad indholdet gjorde ved deres opfattelse af ADHD.
Resultatet viser med Vasileia Karasavvas ord, at:
»Et højt TikTok-forbrug er forbundet med, at man har det værre med sine egne symptomer, og at man overvurderer, hvor udbredt ADHD er i den generelle befolkning.«
Altså, er der en risiko for en »sygeliggørelse«, som ikke er bakket op af videnskaben.
Men igen er forskernes fund et bevis på en både positiv og negativ effekt, tilføjer hun. For som hun og kollegaerne skriver i deres videnskabelige artikel, så er videoerne godt nok fyldt med vildledende oplysninger.
Men de kan samtidig tjene et oplysende formål.
De kan »bryde stigma« og få ellers »marginaliserede grupper«, som »ikke føler sig hørt eller set«, til at »opsøge mere retvisende information om ADHD«, skriver de.
Studiet afslører altså et andet og måske endnu større problem end misforståelserne: At folk føler sig isolerede og ikke føler sig hørt, når det gælder deres symptomer.
TikTok-fejl om ADHD: Misinformation eller afstigmatisering?
Samme pointe fremhæver en dansk ekspert i misinformation.
Eva Mayerhöffer hæfter sig ved, at fejlene i TikTok-videoerne ikke ser ud til at være så grelle, som de er i andre tilfælde af sociale mediers omtale af medicinsk viden.
»Vi skal passe på med at bruge begrebet misinformation for meget – og det er de her ADHD-videoer et godt eksempel på,« siger Eva Mayerhöffer, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, hvor hun især forsker i misinformation på sociale medier.
Og hun har set langt værre eksempler på spredning af falske påstande på sundhedsområdet, understreger hun. For eksempel om HPV-vaccinen, som påpeget i flere danske studier, senest i 2023.
Eva Mayerhöffer anerkender, at TikTok-videoerne udgør en risiko for, at flere føler sig syge uden reelt at være det. Men hun fremhæver, at der også er en anden risiko forbundet med at fordømme videoerne og deres producenter:
»Vi kan ende med at støde en befolkningsgruppe fra os, på samme måde som vi har gjort det med den gruppe, som var meget kritiske under coronakrisen. I deres egen optik tillod de sig blot at stille nogle kritiske spørgsmål, men de blev meget hurtigt udråbt som konspirationsteoretikere,« siger hun.
Både Eva Mayerhöffer og Vasileia Karasavva, som står bag studiet af ADHD-videoerne på TikTok, er forbeholdne over for at kalde dem for ‘misinformation’ – sådan som de ellers er blevet udråbt til at være hos internationale videnskabsmedier som New Scientist og Scientific American.
I stedet anbefaler de, at man ser dem som en anledning til øget oplysning; at forskere og eksperter deltager i debatten og korrigerer de fejl og misforståelser, som florerer om ADHD.
Og som Vasileia Karasavva og hendes kollegaer skriver i deres videnskabelige artikel, så afslører videoernes popularitet i hvert fald en efterspørgsel efter mere information.
En efterspørgsel, som forskere også kan være med til at tilfredsstille.
