Hypotese: Søvnforstyrrelser giver børn ADHD-symptomer

Gråd, larm og uro er en fast del af putteritualet for mange forældre til børn med ADHD.

Nu kan dansk forskning endelig dokumentere, at børn med en ’ren’ ADHD-diagnose rent faktisk sover både mindre og dårligere om natten end andre børn. Det fortæller forskere fra blandt andet Aarhus Universitet i et studie.

»Det bekræfter mange forældre i, at deres børn har søvnforstyrrelser. De fleste forældre siger, ’selvfølgelig har de det’, for det har de selv oplevet,« siger læge og ph.d. Anne Virring Sørensen fra Aarhus Universitet.

Hun er hovedforfatter til studiet, der er en del af hendes ph.d.-afhandling og er publiceret i tidsskriftet Journal of Sleep Research.

LÆS OGSÅ: App skaber ro om ADHD-børns sengetid

Overtræthed giver måske ADHD-symptomer

I det nye studie sov børn, der havde en ’ren’ ADHD-diagnose – og dermed ikke havde andre psykiatriske diagnoser – over 40 minutter mindre om natten i gennemsnit, og de fik mindre dyb søvn. Samtidig faldt børnene med ADHD hurtigere i søvn om dagen.

Det har fået forskerne til at spekulere over, om nogle af ADHD-symptomerne kan opstå eller blive forstærkede ved, at børnene simpelthen er overtrætte på grund af en søvnforstyrrelse.

»Det er jo en oplagt hypotese. Ritalin, som man behandler med, er jo et stof, der holder dig vågen. Og det er jo i virkeligheden et paradoks at bruge et stof, der aktiverer mennesker, til at behandle ADHD,« siger Anne Virring Sørensen.

Søvnforstyrrelserne kan dog i det nye studie ikke skyldes ADHD-medicin, da børnene ikke var medicinerede for ADHD under forsøget.

Resultaterne kan vise vejen til nye behandlinger

Måske kan resultatet til gengæld være med til at vise vej til nye behandlinger for ADHD.

»Man kunne forestille sig, at ADHD var symptom på en gruppe af forstyrrelser, hvoraf nogle måske er søvnrelaterede. Så kunne man målrette behandlingen og ikke behandle alle på den samme måde, som det er tilfældet i dag,« siger Anne Virring Sørensen.

Psykolog og seniorforsker Ole Jakob Storebø finder det nye studie spændende og håber, at der kommer mere forskning i den mulige sammenhæng imellem ADHD og søvnmønstre.

»Jeg tænker, at måske skulle man have fokus på en behandling, som kan være med til at hjælpe til at få en bedre søvnkvalitet. Det er jo oplagt at tænke i de baner. Man ved, at når børn ikke får nok søvn, så kan det i sig selv give hyperaktivitet,« siger Ole Jakob Storebø, der forsker ved Psykiatrisk Forskningsenhed Slagelse, Region Sjælland, og er uafhængig af studiet.

Børnene sov i deres egen seng

I det nye studie havde forskerne 76 børn med ADHD på gennemsnitligt 9,6 år til søvnundersøgelse. 34 af børnene havde udelukkende ADHD uden andre diagnoser inden for psykiatrien, som for eksempel autisme.

Først lavede forskerne en ’polysomnografi’ – en søvnundersøgelse, hvor børnene fik elektroder på hovedet og en optager i en rygsæk, som de skulle tage med hjem og stille ved siden af sengen om natten.

»Det eneste, de skulle gøre, inden de gik i seng, var at sætte en iltmåler på fingeren og et lille kateter, der registrerede vejrtrækningen ind under næsen,« fortæller Anne Virring Sørensen.

Under lignende søvnundersøgelser har børnene været indlagt på et hospital natten over. De fremmede omgivelser på et hospital kan muligvis påvirke resultaterne, så det er en styrke ved det danske studie, at børnene ikke har været indlagt, mener den danske forsker.

»De fleste mennesker falder i søvn efter omkring 20 minutter, men det kan være svært, hvis du er impulspræget og er uden for dine vante rammer. De fleste af os kender til det, når vi eksempelvis sover på hotelværelse,« siger Anne Virring Sørensen.

LÆS OGSÅ: Søvngener er forbundet med psykiske lidelser

Tallene var sikre for børn med en 'ren' ADHD-diagnose

Dagen efter polysomnografien skulle børnene også have en ’multipel søvnlatens-test’ (MSLT), der målte, hvor hurtigt de faldt i søvn i dagtimerne. Forskerne lagde børnene til at sove i alt fire gange i løbet af samme dag med to timers mellemrum fra klokken otte om morgenen.

»Ved en MSLT får man cirka 25 elektroder på hovedet, og så slukker man lyset, og siger ’godnat’. Man får lov at ligge i 20 minutter,« fortæller Anne Virring Sørensen.

Og børnene med ADHD klarede sig altså i begge undersøgelser dårligere end kontrolgruppen, der bestod af 25 børn uden psykiatriske diagnoser.

I multipel søvnlatens-testen var resultatet dog kun ’statistisk signifikant’, når forskerne sammenlignede børnene, der udelukkende havde en ADHD-diagnose med de børn, der ikke havde nogen psykiatrisk diagnose.

Helt nøjagtigt var der seks procent usikkerhed i tallene for børn, der havde mere end én psykiatrisk diagnose, i stedet for de fem procent usikkerhed, der er maksimum, hvis tallene skal være statistisk signifikante.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig metode?

Medicin kan forværre søvnen

I fremtiden vil Anne Virring Sørensen gerne længere ind i hjernen og undersøge de stoffer, der er med til at regulere søvnen hos mennesker med ADHD. Søvnundersøgelser med elektroder måler nemlig kun på hjernens overflade.

»Man kunne kombinere med mikrobiologiske undersøgelser og måle på spinalvæsken (væske som omringer hjerne og rygmarv, red.) og måske bruge funktionelle MRI-skanninger,« siger hun.

Hun nævner stofferne hypocretin og melatonin som mulige fokusområder, da de hver især er med til at regulere, hvornår vi bliver søvnige, og hvornår vi er vågne.

Ole Jakob Storebø udtrykker bekymring for, om allerede eksisterende søvnproblemer hos børnene kan blive forstærket af ADHD-medicinen, hvoraf de to mest almindelige typer hedder methylphenidat og dexamfetamin.

»Vi ved, at det er en bivirkning ved denne type medicin, at de giver dårligere søvn og gør det sværere at falde i søvn. Studiet her tyder på, at børnene har sværere ved at falde i søvn, og det er jo ikke så godt, hvis behandlingen forstærker de her problemer,« siger Ole Jakob Storebø.