En »absurd« beregning, som understøtter en »racistisk logik« bag en udbredt konspirationsteori.
Flere forskere retter kritik mod en ny fremskrivning for befolkningen i Danmark.
Beregningen er lavet af Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og statistik ved Syddansk Universitet, og på baggrund af tallene skriver Politiken, at »borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier«, nærmere bestemt i år 2096, hvor et flertal af befolkningen vil bestå af »indvandrere og efterkommere«.
Men netop dén forudsigelse er faldet flere forskere for brystet. Til Videnskab.dk siger Peter Fallesen:
»Det virker til at være en udregning skrevet på bagsiden af en serviet. Den ignorerer fuldstændig de seneste 30-40 års demografiske forskning.«
Fallesen er forskningsprofessor med fokus på fødselsrater og fremtidens befolkning ved Rockwool Fonden, og sammen med sin kollega Laust Hvas Mortensen har han skrevet et debatindlæg om den nye beregning til Politiken.
Rune Lindahl-Jacobsen er dybt uenig. Til Videnskab.dk svarer han, at han har anvendt »en af de ældste metoder inden for demografi« for at rejse »en vigtig debat« om fremtidens befolkning i Danmark.
Konspirationsteori eller vigtig debat?
Historien om ‘Den store befolkningsforandring’, som Politiken har bragt, har vakt opsigt blandt flere forskere. Johan Farkas, adjunkt i medievidenskab ved Københavns Universitet, har på LinkedIn kaldt beregningen for »racevidenskab«:
»Den her historie og forudsigelse om, at danskerne kommer i mindretal, er baseret på en racistisk logik, og den bliver allerede brugt til at bakke en konspirationsteori op på den yderste højrefløj,« siger han til Videnskab.dk.
Farkas understreger, at han ikke er statistiker. Han forsker i online misinformation og siger, at beregningen fejlagtigt bakker konspirationsteorien ‘den store udskiftning’ op: At magthaverne velvilligt lader den oprindelige befolkning i Vesten udskifte med indvandrere. Er det virkelig en teori, Rune Lindahl-Jacobsen ønsker at give legitimitet, spørger han.
Rune Lindahl-Jacobsen svarer afvisende:
»Når man kommer med et nyt perspektiv på en vigtig debat, så kan det altid blive misbrugt, også politisk.«
»Jeg har aldrig haft til hensigt at snakke om udskiftning af befolkningen. I stedet vil jeg gerne sætte fokus på, hvad der sker, hvis vi bliver ved med at føde få børn i Danmark, og at vi ikke kan blive ved med at regne med indvandring til at opretholde antallet af borgere, fordi fertiliteten også falder i de lande, vi normalt har fået indvandrere fra. Det er altså en væsentlig samfundsdebat,« siger han.
Peter Fallesen mener dog, at debatten bliver taget på »et falsk grundlag«. Han og kollegaen Laust Hvas Mortensen kritiserer især to forudsætninger for den nye beregning.
1. Hvor mange børn føder danske kvinder i fremtiden?
Rune Lindahl-Jacobsens beregning er baseret på en simpel præmis: Hvordan ser Danmarks befolkning ud i fremtiden, hvis de nuværende tendenser for indvandring og fødselsrater fortsætter?
For eksempel antager han, at den nuværende fødselsrate på cirka 1,5 barn pr. kvinde vil fortsætte på samme niveau frem mod år 2096, både for danskere og indvandrere.
Men det er en »helt forkert antagelse«, mener Peter Fallesen.
»Meget tyder faktisk på, at fødselsraten i fremtiden vil stige for danske kvinder, mens den vil falde for indvandrere og deres efterkommere,« siger han.
Forskningsprofessoren peger på, at danske kvinder i dag føder senere end tidligere, og at det derfor får fødselsraten til at se lavere ud, end den egentlig er, fordi kvinderne blot udsætter tidspunktet for, hvornår de får børn. Af samme årsag forudsiger Danmarks Statistik også, at fertiliteten i de kommende år faktisk vil stige til 1,7 barn pr. kvinde.
Samtidig falder indvandrere og efterkommeres fertilitet på sigt, lyder Peter Fallesens vurdering. Fordi de - som forskning viser - på sigt tilpasser sig kutymen for antal børn i det land, de flytter til.
Rune Lindahl-Jacobsen anerkender, at hans metode afviger fra for eksempel Rockwool Fondens. Men det er netop pointen, siger han:
»Der er forskellige måder at forestille sig, hvad der sker i fremtiden, og jeg har gjort, som man også gør i Sverige. Jeg har set på, hvad der sker med befolkningen i Danmark, hvis intet ændrer sig.«
2. Hvornår er man ‘dansk’?
Et andet problem, som flere forskere påpeger ved Lindahl-Jacobsens beregning, er hans definition af, hvem der enten er danskere eller indvandrere og efterkommere.
En definition, der blandt andet har fået Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, til at sige følgende til Politiken:
»Det er dybt alarmerende, hvis danskere i 2096 risikerer at være i mindretal i deres eget land.«
Men frygten er baseret på en forkert præmis, mener Peter Fallesen.
Det handler om, at Rune Lindahl-Jacobsen igen anvender en helt anden tilgang end den gængse:
Danmarks Statistik regner folk som danskere, så snart man har mindst én forælder med dansk oprindelse - en tilgang, der for eksempel gav en helt anden forudsigelse om befolkningen, bragt i Berlingske i 2023.
I Lindahl-Jacobsens Excel-ark er alle derimod regnet som indvandrere og efterkommere, hvis de har udenlandske aner i deres slægt - en svensk oldemor for eksempel. Og det er »en helt absurd måde at definere oprindelse på,« siger Peter Fallesen om fremgangsmåden.
Han fortsætter:
»Det svarer til at antage, at alle indvandrere - uanset hvem de får børn med - altid vil få efterkommere af indvandrere. Det giver ingen mening.«
Johan Farkas forstår heller ikke tilgangen: »Hvornår bliver man så dansk?« spørger han og peger på, at han selv har en dansk mor og en ungarsk far, og at han hos Danmarks Statistik bliver betragtet som dansker.
»Alt andet kommer nemt til at lyde, som om man støtter en form for ‘One-drop-rule’,« siger han med henvisning til en udbredt påstand bag en historisk måde at opdele racer på: At bare én dråbe udenlandsk blod i en slægt for altid gør en slægt til udenlandsk.
Rune Lindahl-Jacobsen svarer igen afvisende:
»Jeg ønsker blot at starte en debat om fremtidens velfærdssamfund,« siger han.
Laver ny beregning efter kritik
På baggrund af kritikken har han alligevel lavet en ny beregning for Politiken. Ikke fordi han er uenig i præmissen for den første beregning, men for at have endnu et scenarie at diskutere ud fra, siger han.
Denne gang antager han, at i alt 19 procent af danske indvandrere og deres efterkommere i fremtiden vil få børn med en borger af dansk oprindelse - en antagelse baseret på tendenser fra de seneste fem år, lyder det.
Og med den nye tilgang ændrer resultatet sig ikke markant, vurderer forskeren. Her vil 41 procent af befolkningen i 2096 være udgjort af indvandrere og efterkommere. Som han siger til Politiken om sin nye beregning:
»Den lave fertilitet får også her befolkningen til at forandre sig markant i de kommende årtier.«
Både Johan Farkas og Peter Fallesen er stadig kritisk over for fremgangsmåden i begge beregninger. Fallesen efterlyser en grundig beskrivelse af, hvordan de er lavet. Desuden er han generelt forbeholden over for forudsigelser langt frem i tiden.
»Personligt ville jeg aldrig lave befolkningsfremskrivninger længere end 15-20 år frem,« siger han. »Derfra kommer der alt for mange usikkerheder i spil i form af, hvor mange børn der bliver født, hvor mange indvandrere der kommer til, og hvornår indbyggerne dør,« siger han.
Men forstår du ikke behovet for at have grundlag at diskutere indvandring og fertilitet ud fra, også længere ud i fremtiden?
»Jo, men de emner er simpelthen for vigtige til, at man laver beregninger på den her måde. Hvis det var et ph.d.-afhandling, jeg skulle bedømme, ville jeg dumpe den.«
Rune Lindahl-Jacobsen har ikke meget tilovers for kritikken:
»Det her er ikke rocket science,« siger han om sin befolkningsfremskrivning.
»Og jeg kunne da godt publicere mine resultater i et videnskabeligt tidsskrift, men så ville der måske gå tre år, før de kom ud. Som forsker arbejder man på forskellige niveauer, og jeg er for eksempel på vej med en artikel om noget helt andet i The Lancet (anerkendt videnskabeligt tidsskrift, red.),« siger han.
»Her handler det i stedet om lige nu at sætte gang i en vigtig debat om fremtidens danske samfund og befolkning - og det kan jeg så konstatere, er lykkedes.«
I grafen herunder kan du udforske, hvordan fertiliteten har udviklet sig i alle verdens lande gennem tiden.
