Studier viser, at mange små børn har milde til moderate psykiske vanskeligheder. Dog peger undersøgelserne på, at institutionerne kan gøre en hel del for de små - og nu skal norske forskere se nærmere på præcis hvordan.
Studier viser, at mange små børn har milde til moderate psykiske vanskeligheder. Dog peger undersøgelserne på, at institutionerne kan gøre en hel del for de små - og nu skal norske forskere se nærmere på præcis hvordan.
Mange af de mest almindelige psykiske lidelser som angst og depression kan forebygges, siger professor Arne Holte.
Men så skal vi starte tidligt. Hos sundhedsplejersken, i vuggestuen, i børnehaven og i skolen.
Vi skal tænke nyt, siger Arne Holte, der er professor i sundhedspsykologi og har vicedirektør i den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.
Regeringen fremlagde for nylig en ny optrapningsplan for psykisk sundhed, men ifølge Arne Holte tyder meget på, at den recept, regeringen udskriver, bare er mere af noget, der i forvejen ikke fungerer særlig godt.
Ingunn Størksen er enig i, at vi skal gøre mere for at styrke den psykiske sundhed tidligt i livet. Hun er professor i pædagogisk psykologi ved Nationalt Center for læringsmiljø og adfærdsforskning ved Universitetet i Stavanger.
Ingunn Størksen leder et stort forskningsprojekt, kaldet SELMA, som har til formål at hjælpe med netop dette.
Forskerne indhenter nu samtykke fra cirka 1.300 forældre, så deres børn kan deltage i denne forskning.
I en række artikler sætter vi fokus på psykologi som fagområde. For hvor godt virker det egentlig?
Dette er femte artikel i serien. De foregående finder du her:
Du kan finde alle udgivne artikler i serien hér.
Til læsere med psykiske problemer
I denne serie stiller vi spørgsmål om forskning i psykoterapi. Flere forskere udtaler sig kritisk, og der er stor uenighed.
Men forskerne er enige om én ting:
Hvis du har psykiske problemer, er der generelt bedre chancer for at blive rask, hvis du går i terapi, og får du behandling, som du føler, gavner dig, er der ingen grund til at stoppe.
Et af de tiltag, Arne Holte mener hører hjemme i en ny optrapningsplan for psykisk sundhed, er at indføre en obligatorisk, personlig vejledningsordning for alle nye medarbejdere i børnehave og vuggestue.
»Forskellen i børnenes psykiske sundhed de forskellige institutioner imellem ser ud til at hænge sammen med forskelle i voksen-barn relationen. Denne effekt ser ud til at vare ved selv efter flere års skolegang,« siger han.
»De fleste børn bruger flere af deres vågne timer i institutionen end noget andet sted. Personalet skal lære mere om de aller-yngstes psykiske sundhed, og de skal vejledes systematisk og konkret i samspillet med de yngste.«
Børnehaven skal støtte barnet i at mestre modgang.
Barnet skal hjælpes til at blive mere robust.
De skal lære egne og andres følelser at kende.
Alt sammen ifølge rammeplanen.
Børnehaverne er pålagt arbejde for at fremme børnenes psykiske sundhed. Det slår den offentligt vedtagne rammeplan for alle norske børnehaver fast.
»Men der er meget lidt i rammeplanen om, hvordan vuggestuepersonalet skal gøre det her,« konstaterer Ingunn Størksen.
Det er netop, hvad deres projekt handler om: At konkretisere, hvad personalet kan gøre for at styrke de små børns psykiske sundhed og sociale udvikling. Små børn, der senere bliver teenagere og så voksne.
»Vi ved, at nogle ting har en forebyggende effekt på små børns mentale sundhed,« siger Ingunn Størksen, som opremser:
Samspil med andre.
At mærke engagement.
At opleve livsglæde.
At opleve mestring.
At få anerkendelse.
.
Et norsk forskningsprojekt har tidligere vist, at personalet og børnene taler meget lidt om følelser i børnehaven.
Forskerne gennemgik mange samtaler og forsøgte at tælle udtryk relateret til følelser.
Forskerne opdagede, at følelser meget sjældent blev nævnt i dagligsproget.
Personalet og børnene brugte næsten aldrig ord som 'trist', 'glad', 'ked af det' eller 'ængstelig'.
.
Følelser var heller ikke et emne, der blev diskuteret med andre ord end de nævnte. Det er alt sammen ting i institutionen, der er vigtige, hvis vi vil fremme børnenes psykiske sundhed, fortæller Ingunn Størksen.
Professoren og hendes kolleger ved Læringsmiljøcentret og Handelshøjskolen ved Universitetet i Stavanger samarbejder med flere internationale forskningspartnere om SELMA-projektet.
Sandnes kommune og Barnehagestiftelsen Kanvas er også involveret.
Forskerne vil teste et nyt ressourcemateriale blandt 5-årige i over 100 børnehaver, hvor de arbejder tæt sammen med personalet.
»Den vigtigste nøgle til at styrke børns mentale sundhed er at ruste dem, der arbejder i institutionerne, og give dem kompetence på området. Vi ved, at hvis vi skal være relevante for børnehaverne, skal ressourcerne udvikles i samarbejde med dem,« siger Ingunn Størksen.
Forskerne har allerede lavet både bøger, kortfilm og onlineressourcer, der kan videreuddanne personalet i psykisk sundhed.
Meget af det handler om at hjælpe børnene med at håndtere deres følelser.
At lære børn at forstå deres egne og andre børns følelser.
På den måde kan de børn, der kæmper i samspillet med andre børn, blive bedre til netop dette.
Personalet bliver opmærksomme på, hvor vigtig de og deres adfærd er for børnenes psykiske udvikling, mener forskeren.
Men små børn ved faktisk meget om følelser, siger Ingunn Størksen.
»Følelser er nemlig det første sprog, et barn lærer. Kommunikationen mellem et spædbarn og dets forældre handler jo om at bruge øjnene og fortolke følelser. Barnet skal forstå blikket for at forstå verden omkring sig. Når moderen udstråler varme og tryghed, forstår barnet det,« forklarer hun.
Når barnet bliver lidt ældre, er det også vigtigt at give dem ord til at udtrykke deres følelser, mener hun.
»Et barn kan mærke angst som en klump i maven. Voksne skal hjælpe barnet til at forstå og sætte ord på det. Hvis det psykiske ubehag er noget uforståeligt, som barnet ikke kan tale om, så kan barnet få det svært.«
Det er det, psykisk sundhed i bund og grund handler om, mener professoren.
»At fortolke og forstå sig selv. Og at kunne tale med andre om det. Det er vigtigt at lette den følelse af at blive overvældet af noget, som du ikke er i stand til at håndtere, som følger i kølvandet på psykiske problemer,« forklarer Ingunn Størksen.
Halvdelen af børnehaverne i projektet vil bruge de nyudviklede SELMA-ressourcer. Den anden halvdel fortsætter som hidtil og bliver dermed en gruppe, forskerne kan sammenligne med.
»Vi vil teste, om ressourcerne virker. Om børn udvikler sig forskelligt i de børnehaver, der bruger det, og dem, der ikke bruger det.«
Psykiske lidelser blandt små børn har fået stor international opmærksomhed de seneste år.
Mange studier fra flere lande rapporterer om høje niveauer af mild til moderate psykiske sundheds- og adfærdsproblemer hos små børn.
Lignende tiltag er sat i stand blandt børn i andre lande. De har haft en målbar positiv effekt på børnenes psykiske sundhed, siger Ingunn Størksen.
Nu vil de norske forskere gerne se, om det også er tilfældet i Norge.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
Alle fotos af børn er illustrationsbilleder taget af Maria von Krogh for Læringsmiljøsenteret, Universitetet i Stavanger
Hver anden fredag får du tilsendt de nyeste artikler og podcasts om hjernen og psykologi.
