Adgangen til internettet er konstant og ligger for det meste lige i lommen.
Men hvad sker der, hvis man får spærret forbindelsen til cyberspace i 2 uger?
Hvad sker der, hvis telefonen udelukkende kan ringe eller sende SMS’er?
Det har amerikanske forskere undersøgt i et kontrolleret forsøg med knap 500 mennesker, og resultaterne får en dansk forsker på området til at spærre øjnene op:
- Halveret skærmtid (fra et snit på cirka 5 timer og 15 minutter om dagen til 2 timer og 40 minutter)
- Bedre opmærksomhed
- Bedre søvn
- Bedre trivsel og mental sundhed (svarende til effekten af kognitiv adfærdsterapi eller antidepressiv medicin)
- Mere socialt samvær
»Det er tankevækkende, at man med et lille teknisk greb kan skabe så markante effekter på deltagernes mentale sundhed,« siger Jesper Schmidt-Persson til Videnskab.dk.
Han forsker i skærmenes betydning for vores fysiske og mentale sundhed som postdoc ved Syddansk Universitet og har gennemgået det nye studie.
Resultaterne »svarer til« øvrig forskning på området, men er også forbundet med usikkerhed, siger han.
»Men det giver alligevel et godt indblik i, hvor stor en indvirkning det kan have på vores velbefindende hele tiden at være koblet op til internettet.«
En ‘dumbphone’-tilgang
Studiet anvender det, som Jesper Schmidt-Persson betegner som et »solidt« design.
I alt 467 deltagere blev tilfældigt fordelt i to grupper, hvor de på skift fik blokeret internettet.
De fik installeret en app på deres telefon, som reelt gjorde den til en ‘dumbphone’ ved kun at tillade opkald og SMS’er.
»Det her design er noget af det bedste, jeg har set, i forhold til at kunne sige noget om årsag og virkning mellem konstant internetadgang og trivsel,« siger Jesper Schmidt-Persson.
Da deltagerne fik blokeret mobilt internet i to uger, faldt deres skærmtid i gennemsnit med omkring to en halv timer om dagen.
Ud fra svar på spørgeskemaer både før, under og efter indgrebet kan man desuden måle en statistisk forbedring af trivsel (moderat) og mental sundhed (markant).
Studiet sætter ikke minut- eller timetal på, men deltagerne fortæller, at de under blokeringen var mere sociale, at de brugte mere tid på at dyrke motion og på at være ude i naturen.
De oplevede også at få bedre søvn og generelt at have bedre kontrol med, hvad de brugte tid på.
3 ud af 4 deltagere droppede blokering
Studiet har som sagt sine begrænsninger, fremhæver den danske skærmforsker.
Forskerne er selv inde på nogle af dem i deres videnskabelige artikel:
- Hvilke former for brug blev blokeret? Blokeringen fjernede alt mobilt internet, og vi ved derfor ikke, om effekterne er udløst af specifikke apps eller af internettet generelt.
- Placebo-effekt: Deltagerne vidste, hvad forsøget handlede om, og derfor tænkte de måske: ‘Jeg gør noget godt for mig selv, og derfor bør jeg få det bedre’.
Generelt er selvrapporterede effekter en svaghed, siger Jesper Schmidt-Persson.
Derfor er det en styrke, at studiet også indeholder en objektiv opmærksomhedstest, som man ikke kan snyde sig selv i, siger han.
Det er en såkaldt ‘gradual continuous performance task’-test (gradCPT), hvor man bliver bedt om at reagere på forskellige billeder på en skærm, og derved får målt sin evne til at fastholde fokus over tid.
Også her fandt forskerne frem til en effekt. En lille effekt, men ikke desto mindre målbar.
Dog kun blandt de, som rent faktisk lavede testen.
- Lav deltager-overholdelse (compliance): Det var kun 119 personer (25 procent), der faktisk overholdt blokeringen og gennemførte forsøget.
Det antyder en væsentlig pointe, siger den danske forsker:
»Det siger noget om, hvor svært forsøget er at indføre i virkeligheden - måske føler mange, at en total blokade af internettet simpelthen er for indgribende i deres liv.«
Dansk forsøg tillader 1 times smartphonetid om dagen
Han fortæller, at han selv er ved at igangsætte et lignende eksperiment på Syddansk Universitet, dog med en væsentlig forskel i fremgangsmåden.
Her vil deltagerne nemlig få lov til at bruge deres smartphone (og derved have mulighed for at tilgå internettet på deres telefon) samlet én time om dagen.
Forskeren håber på, at det kan få flere til at overholde begrænsningen og gennemføre forsøget. Som han siger:
»Det er jo ikke alt brug af en smartphone, der er negativ.«
»Det kan for eksempel være meget nyttigt at kunne slå noget op i Rejseplanen eller at kunne betale med MobilePay.«
»Det svære er derimod at finde balancen for, hvornår det bliver for meget, når man konstant har adgangen til internettet i lommen.«
Derfor foreslår han, at man går »fleksibelt« til værks, hvis man selv vil forsøge sig med at ændre sit smartphone-forbrug på sin telefon.
I en opfølgende Videnskab.dk-artikel fortæller Jesper Schmidt-Persson, hvad han selv gør for at begrænse sin brug af forskellige apps, og så deler han tips til, hvordan andre kan komme i gang med noget lignende.
