Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet

Amerikanske forskere advarer nu om, at brugen af elektrisk lys forstyrrer søvnen for flere og flere mennesker. Man ved fra en række studier, at søvnmangel kan føre til kroniske helbredsproblemer, herunder hjerteproblemer, nedsat immunforsvar og diabetes.

Der er sågar indikationer på, at søvnmangel kan spille en rolle i hjernesygdomme som Alzheimers.

»Lys påvirker vores døgnrytme stærkere end nogen medicin,« skriver en af verdens førende døgnrytmeforskere, Dr. Charles Czeisler fra Harvard Medical School i Boston, USA, i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Han peger på, at der naturligvis er mange årsager til, at folk ikke får nok søvn, men bagved gemmer sig ét afgørende teknologisk gennembrud: Det elektriske lys.

LED-lys hæmmer søvnfremmende nerver

Specielt de nye lysformer som lysdioder (LED) og 'spare-pærer' spænder ben for at få en god nats søvn.

Lyset fra dem er ifølge forskeren særligt effektivt til at forstyrre biologien i vores døgnrytme. Døgnrytmen styres af særlige ganglie-celler i øjets nethinde (ikke de lysfølsomme tappe og stave, der skaber synet).

Ganglie-cellerne registrerer lys og sender signaler videre til hjernen, der både hæmmer søvn-fremmende nerveceller og aktiverer nerveceller, der hjælper os med at holde os vågne.

Det natlige søvndyssende hormon melatonin undertrykkes også.

Lyset fortæller kroppen, den skal vågne

Humlen er, at der er forskel på lyset i løbet af dagen. Morgenlyset er blåligt og nulstiller så at sige vores biologiske døgnrytme hver morgen, mens det svindende rødlige aftenlys signalerer, at det er tid til at sove. Og det er her, problemerne opstår med den store udbredelse af 'sparepærer' og LED-skærme.

Modsat den traditionelle glødetrådspære, lyser de nye lyskilder nemlig ikke jævnt i hele farvespektret, men særligt intenst i de grønlige og blå farver, som ganglie-cellerne er særligt modtagelige for.

Det betyder kort sagt, at flere og flere mennesker, som sidder foran LED-tv'et, smartphonen eller computerskærmen om aftenen, bliver badet i lys, der fortæller kroppen, at det er tid til at stå op.

»Teknologien har koblet os fra den naturlige 24-timers-døgnrytme, som vores krop er udviklet til og driver os til at gå senere i seng. Og vi bruger koffein om morgenen til at stå op tidligere end nogensinde, hvormed søvnen presses fra begge sider,« skriver Dr. Charles Czeisler.

Hver tredje sover kun i under 6 timer

Det giver søvnforskeren Poul Jennum ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, samt professor ved Københavns Universitet, ham ret i.

»Det er nogle interessante og relevante forhold, Czeisler peger på, og de kan meget vel påvirke sygdomsforekomster ved at være med til at forrykke den naturlige døgnrytme og påvirke den totale søvntid,« siger Jennum.

»Det blå lys hæmmer bl.a. melatonin-udskillelsen og dermed hæmmes den naturlige søvn. Der vil være en tilbøjelighed til at komme senere i seng, end hvis man ikke var udsat for blåt lys om aftenen.«

Charles Czeisler fremhæver, at 30 procent af arbejdende amerikanere i dag sover under 6 timer om natten mod blot 3 procent for 50 år siden.

Tallene for søvnproblemer vokser

Ifølge Poul Jennum lider 10-20 procent voksne af kronisk søvnløshed herhjemme, mens omkring 40 procent kender til problemer med ikke at kunne sove.

Tallene ser altså kun ud til at blive større, i takt med at flere og flere tjekker emails, ser tv, computer mm. om aftenen, og regeringer verden over udfaser glødetrådspærerne og erstatter dem med lav-energi-sparepærer.

Og mangel på søvn er ikke noget at kimse af.

Man ved fra studier sidst i 1990'erne, at mangel på søvn påvirker kroppens immunforsvar og stofskifte, så man tager på i vægt, og kroppen bliver mindre følsom for insulinsignaler. Får man kun 4 timers søvn i en periode, falder ens koncentrationsevne og evne til at ’være oppe på dupperne’ (»alertness«), og man bliver dårlige i forskellige kognitive tests - børn og unge, som sover mindre, klarer sig f.eks. dårligere i skolen.

Søvnmangel fører følgesygdomme med sig

To andre artikler i Nature gennemgår nogle af de nyeste fund, hvor f.eks. blodprøver har afsløret, at søvnmangel kan medføre en øget risiko for blodpropper og forhøjet blodtryk.

Et studie fra sidste år af Dr. Aric Prather fra University of California, San Francisco, USA, afslørede, at immunforsvaret svækkes af søvnunderskud. Forsøget viste, at en standardvaccine mod hepatitis B simpelthen mister sin effekt hos 26 procent af voksne, der sover under 6 timer sammenlignet med 3 procent, der sover 7 timer eller mere.

Man kunne fristes til at sige, at immunforsvaret var faldet i søvn.

Og et studie fra University of Surrey i England peger på, at søvnmangel har en meget bredere vifte af negative konsekvenser, end man har troet. Forskerne viser, at et stort søvnunderskud, hvor man er vågen i 40 timer i træk, påvirker hele af kroppens mønster af gen-aktivitet, så ikke mindre end 700 geners aktiviteter forandres, herunder mange gener involveret i stressrespons.

Kan måske spore sammenhæng med Alzheimers

En række kontroversielle studier fra neurologen David Holtzmanns laboratorium ved Washington University i St. Louis, USA, peger endda på, at søvnmangel kan disponere én for neurodegenerative sygdomme som Alzheimers senere i livet.

Forskerne finder, at niveauet af beta-amyloid-protein (Alzheimers 'varemærke') stiger kraftigt hos mus, som tvinges til at være vågne. Forskerne finder dernæst at niveauet af amyloid-proteinet også hos mennesker stiger og falder med søvn-rytmen, og der er foreløbige data, som tyder på, at behandling af søvnløshed kan bremse udviklingen af sygdommen.

Her mener Poul Jennum dog, at man skal være forsigtig, før man drager direkte konklusioner til mennesker:

»Det er uomtvisteligt, at søvnforstyrrelser ses ved tidligere og sene stadier af Alzheimers, men årsagssammenhængen kan være kompleks. Det er muligt, at visse søvnforstyrrelser kan være medvirkende til at fremme udviklingen, men selve sygdomsprocessen påvirker også de centre, der er involveret i søvn/vågen-regulering og medvirker hermed til søvnforstyrrelser, der ses hos disse patienter. Det er ikke nødvendigvis årsagen - måske snarere et signal om, at hjernen er syg,« siger Jennum.

Søvn er afgørende for vores helbred

Det kræver endnu mange studier, før man kan sige, om søvnmangel rent faktisk kan føre til Alzheimers.

Men sammen med de andre studier understreger det, at der er god grund til at være opmærksom på og værne om vores søvn.

»Søvn er afgørende for vores fysiske og mentale helbred, så det er vitalt, at vi lærer mere om den påvirkning, lysforbruget og andre ting i vores 24/7-samfund har på søvn, døgnrytme og helbredet,« skriver Charles Czeisler.

Han peger på, at man f.eks. kan designe mere døgnrytme-venlige LED'er med rødt lys, og at søvnforstyrrelser måske kan bruges som diagnoser for sygdomme, der åbner for at gribe ind og bremse sygdomsudviklingen på et tidligt stadie.