Træplanke afslører, hvor gammel Blåtands borg er

For første gang er det lykkedes arkæologerne på Danmarks femte vikingeborg at finde egetræ, som er velbevaret nok til at blive dateret. De ved nu med sikkerhed, at Borgring er opført efter år 966, og det er en markant mere præcis datering, end hvad kulstof 14-dateringer tidligere har kunnet give.

Træet er fundet i det område ud for borgen, hvor der engang formentlig har ligget en å, og er tydeligt forarbejdet. Det har indgået i en konstruktion af en art, eksempelvis en dør eller bro, men arkæologerne kan endnu ikke sige hvilken.

Selvom arkæologerne hele tiden har følt sig sikre på, at Borgring var en af Harald Blåtands berømte ringborge, er det første gang, at de med sikkerhed kan sige, at borgen – som blev fundet i 2014 i Lellinge, sydvest for Køge – er bygget omtrent samtidig med de øvrige ringborge, hvoraf Aggersborg og Trelleborg er de mest kendte.

»Da vi startede med at grave på Borgring, havde vi en teori om, at det måske var den sidste af Blåtands borge, og at den ikke var blevet bygget færdig. Men nu ved vi, at den er opført på nogenlunde samme tid som de andre. Sammenholdt med de øvrige fund på Borgring – eksempelvis hjulspor, som er tydeligt tegn på liv – må vi nu til at se det som en mere komplet borg,« lyder det fra arkæolog og udgravningsleder Nanna Holm.

I artiklen her kan du læse, hvordan man daterer et stykke træ så præcist.

»Nu skal vi igang med at nørde«

Træplanken er omkring 1 meter lang, 7 centimeter tyk og blev fundet 2,5 meter under ådalens nuværende overflade. Ådalen er et fugtigt område, som man i vikingetiden måske har kunnet sejle i – præcis hvordan den formodede å er løbet, og hvor bred den har været, ved man dog ikke endnu.

Arkæologerne kan ved hjælp af ’stratigrafi’ – en slags tidslinje over jordlagene – med meget stor sandsynlighed sige, at træet hører sammen med borgen, forklarer Nanna Holm.

»Nu skal vi i gang med at nørde på de helt fine, små jordlag, men vi kan se, at det er et stykke træ, som er blevet brugt og kasseret tidligst i år 966, og vi er sikre på, at det hænger sammen med borgen,« siger Nanna Holm.

Den meget præcise datering har kun været mulig, fordi planken var af egetræ og lå meget velbevaret i den fugtige jord. Træet havde mange bevarede årringe, helt præcist 122, og netop mange årringe er nødvendige for at kunne lave en såkaldt 'dendro-datering'. Tidligere har man kun fundet træ, som egnede sig til en kulstof 14-datering, som er en relativt usikker metode.

\ Læs mere

Dendrodatering: Sådan måler man alderen på et stykke træ

Borgring er ikke (nødvendigvis) den første borg

Kulstof 14-dateringen har placeret borgens oprindelse til at ligge et sted mellem år 893 til 1017, hvorimod den nye datering kan fastslå, at den med sikkerhed er opført efter år 966.

Måske har du tidligere hørt, at de øvrige trelleborge er bygget af Harald Blåtand omkring år 980 – dermed er det selvfølgelig fristende at tænke, at den nye datering på Borgring placerer borgen som den første i rækken.

\ Læs mere

Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer

Men det kan man ikke – af to årsager:

1. Træplankens yderste lag er væk, formentlig fjernet i forbindelse med forarbejdelsen. Derfor er dets yderste årringe – og derfor yngste alder – væk. Eksperterne kan derfor kun sige, hvor 'ungt' træet som minimum er.
2. Den eneste af de øvrige trelleborge, der har en lige så præcis datering, som Borgring nu har, er Trelleborg. Men træet på Trelleborg, som er dateret meget præcist til år 981, er fundet i den ydre voldgrav, og teknisk set ved man ikke, om borgen og voldgraven er bygget samtidig, siger Nanna Holm.

»Lad os lege med tanken om, at vi på et tidspunkt får en helt præcis datering fra en af portene på Borgring, og den så er meget tidlig og for eksempel siger år 970 – hvem siger så, at det ikke kunne være det samme for Trelleborg?«

Håber på at finde mere træ

Det nye fund styrker mistanken om, at Borgring ligesom de øvrige borge er bygget af Harald Blåtand, som var konge af Danmark i årene fra omkring år 958 til 986 eller 987, lyder det fra arkæolog Søren Sindbæk. Han kalder egetræsplanken for »et fantastisk spor« i den retning.

\ Læs mere

Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg

»Det er fantastisk i sig selv, at vi har fundet det her stykke tømmer, som mere end halverer usikkerhedsmargenen på borgens opførsel. Vi ved nu med sikkerhed, at vi er nede i de sidste fire årtier af 900-tallet. Men jeg er samtidig brandærgerlig over, at vi ikke har den sidste årring.«

Til gengæld er der gode chancer for, at en endnu mere snæver datering snart vil være mulig, mener han. Fundet af træplanken er nemlig det første fund overhovedet fra vikingetiden i ådalen, og dermed er det på mere end én måde en glædelig nyhed.

»For mig er det allermest spændende, at vi tilsyneladende har fundet de våde aflejringer, som vi tidligere forgæves har ledt efter. Nu ved vi med andre ord, hvilket område der hører borgens tid til. Så kan det jo være, at vi er heldige at finde flere stumper snart.«

De yderste dele af træet er ofte væk

I virkeligheden er det heller ikke mærkeligt, at træets yderste dele er væk, fortæller lektor fra Københavns Universitet Aoife Daly, som har foretaget målingerne. Hun har tidligere arbejdet meget med træ fra arkæologiske fund, særligt fra skibsvrag.

\ Læs mere

Vikingerne tog katte med på deres rejser

»Det tømmer, man finder i en arkæologisk kontekst, er meget ofte blevet bearbejdet, så man kan bruge det. Sommetider er vi heldige, at vi finder træ, hvor de yderste dele er bevaret, men det er meget normalt, at de er væk. Træet er blevet formet til den funktion, det skulle bruges til, og det er blevet tilhugget med økser,« forklarer Aoife Daly, som er specialist inden for dendrokronologisk datering og indehaver af dendro.dk.

Desuden, fortæller hun, er de yderste dele af træet – det såkaldte ’splintved’ – mere udsat for insektangreb end resten af træet.

»Vi ved ikke, hvor meget mere der er blevet skåret af, og derfor er dateringen selvfølgelig ikke helt præcis, idet vi ikke har bagkanten, i form af den sidste årring, bevaret. Men dateringen for den sekvens, som ér bevaret, er til gengæld meget præcis.«

Ådalene gør borgene specielle

Det er heller ikke et tilfælde, at den meget velbevarede træplanke dukker op netop i ådalen, lyder det fra lektor ved Aarhus Universitet Andres Dobat. Han er ikke selv tilknyttet udgravningerne ved Borgring, men har tidligere gravet i vådområder ved Trelleborg og Fyrkat.

»Ådalene er det, der gør borgene så specielle, for der kan være nogle helt særlige bevaringsforhold for organisk materiale. Træ bliver for eksempel ikke bevaret i sand eller muldjord, medmindre det er forkullet. Ved Trelleborg fandt vi nogle skibsdele i ådalen, som gav os forståelsen af, at borgene sandsynligvis var en slags flodbaser og skal ses som et vigtigt element i den søbaserede militære organisation.«

\ Læs mere

Vikingeskibe så måske anderledes ud, end vi tror

Ifølge Andres Dobat er den nye datering af Borgring fuldstændig, som man kunne forvente. Den bekræfter ifølge lektoren, hvornår man i forvejen havde forestillet sig, at borgen var bygget.

»Dateringen er lige præcis inden for det vindue, hvor man skulle tro, at den lå, i forhold til hvornår de andre borge vides opført. Jeg er mest begejstret for, at der åbenbart er bevaringsforhold for organisk materiale i ådalen som på de øvrige borge med undtagelse af Aggersborg. Der kan ligge mange gode overraskelser og vente.«