Vildt forsøg: Sovende personer kommunikerede fra drømmeland
Studie med narkolepsi-patienter gjorde et opsigtsvækkende fund, fortæller søvnforsker.
Drømme lucide styre forsøgspersoner

I drømmen dykkede forsøgspersonerne under vand, og forskerne kunne se, at de holdt vejret i virkeligheden. (Foto: Shutterstock)

I drømmen dykkede forsøgspersonerne under vand, og forskerne kunne se, at de holdt vejret i virkeligheden. (Foto: Shutterstock)

Du er til eksamen i skriftlig matematik. Du regner på livet løs, men tiden er ved at løbe ud. Du kigger på dit ur. Viserne kører rundt. Du når det ikke. Du kigger ned på dine fødder. Du har kun taget én sko på. Du kigger op. Eksamensvagten er en alligator. Han ser bebrejdende på dig, og spørger:

»Sig mig, har du tænkt dig at sidde der hele dagen, eller er det snart fodringstid?«

Det her er simpelthen for mærkeligt. Det må være en drøm, tænker du. Og ganske rigtigt, det ér en drøm!

Ifølge forskning har mere end halvdelen af alle voksne prøvet at have det, der kaldes en lucid drøm. En drøm ligesom den, der står beskrevet herover. Eller, måske ikke helt sådan - men en drøm, hvor vi bliver bevidste om, at vi drømmer.

»Man ved ikke helt, hvad der sker. Men resultater tyder på, at fornuften, eller frontal cortex (pandelapperne, red.), vågner en lille smule, mens man sover. Og pludselig kan man se, at det her er for mærkeligt, det må være en drøm. Man får altså bevidste tanker, samtidig med at man drømmer,« siger søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor ved  Neuronal Signalling, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

I et nyligt afsnit af hjernepodcasten Brainstorm forklarede hun, hvorvidt det er muligt at lære at få lucide drømme, og i artiklen her fortæller hun nærmere om et studie med en gruppe narkolepsi-patienter, der har haft stor indflydelse på forskningen i det mystiske/særlige fænomen.

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Narkolepsi-patienter har mange flere lucide drømme end os andre

Cirka hver fjerde voksne har haft en lucid drøm indenfor den seneste måned. Det lyder måske af mange, men studier tyder på, at personer med lidelsen narkolepsi, der falder ind og ud af søvnen flere gange dagligt, har adskillige lucide drømme hver uge. 

Og netop derfor er narkolepsi-patienter oplagte at studere, når man skal blive klogere på lucide drømme, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

»Patienter med narkolepsi mangler et signalstof i hjernen, der hedder hypokretin. Hos raske personer er hypokretin med til at sørge for, at man kan have stabil vågenhed og stabil søvn. Narkolepsi-patienternes ustabile søvn giver sig blandt andet til udtryk ved, at de har mange flere lucide drømme. Det er en af de få ‘gode’ ting ved at have den sygdom,« fortælle Birgitte Rahbek Kornum.

Forsøgspersoner gav tegn med øjnene

Fordi narkolepsi-patienter får mange lucide drømme, spiller de også en hovedrolle, når forskerne skal studere fænomenet.

Det gjorde de også i et fransk studie fra 2018 i tidsskriftet Science Reports, hvor det for første gang lykkedes for de sovende forsøgspersoner tydeligt at signalere til de vågne forskere, at de var ved bevidsthed.

I forsøget blev 21 forsøgspersoner med narkolepsi lagt til at sove, mens forskerne målte deres puls og elektriske aktivitet i hjernen.

Men før de blev lagt til at sove, blev de instrueret i at give signal til forskerne ved at bevæge øjnene fra venstre mod højre flere gange, når de i drømmen kom til bevidsthed og opdagede, at de drømte.

»Det er nemlig en af de få muskelgrupper, man stadig har adgang til under søvn,« forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Dykkede under vand i drømmen og holdt vejret i virkeligheden

Det lykkedes for størstedelen af deltagerne at huske de instrukser, som forskerne havde givet dem.

Og efter at have givet klart signal med øjnene skulle forsøgspersonerne - inde i drømmen - dykke under vand, for eksempel ved at hoppe i en swimming-pool eller simpelthen i havet. Formålet var, at det skulle få dem til at holde vejret. 

»Det store spørgsmål var: Har man virkelig kontrol over drømmene eller hvad? Kan de holde vejret, eller tror de bare, at de holder vejret? Så kom øjensignalet, og så holdt de vejret som aftalt. Det er det første rigtigt gode bevis på, at man faktisk har kontrol (under lucide drømme, red.),« siger Birgitte Rahbek Kornum.

86 procent af deltagerne var i stand til at signalere med øjenbevægelser, at de havde en lucid drøm, under mindst én lur. Og i 50 procent af de lucide middagslure fandt forskerne en klar sammenhæng mellem forsøgsdeltagerne beskrivelse af deres drøm og deres vejrtrækning.

»De gjorde noget forudaftalt, og de holdt vejret, også i virkeligheden. Det er så godt et bevis, som man nu kan få,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Forsker: Studiet viser, at vi har kontrol i lucide drømme

Før studiet med de dykkende narkolepsi-patienter var der stadig diskussion om, hvorvidt lucide drømme virkelig var et udtryk for, at den drømmende person havde kontrol over sine handlinger i drømmen, eller om hjernen bare narrede den drømmende person til at tro det, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

Birgitte Rahbek Kornum fortalte om det franske studie, da hun deltog i hjernepodcasten Brainstorm, der for nyligt undersøgte, om man kan lære sig selv at få lucide drømme.

Det er nemlig ikke alle, der får lucide drømme. Og det lidt nedslående svar lød altså, at det tyder på, at der er nogle biologiske forudsætninger, som skal være til stede, før drømmene kan opstå, lød hendes dom.

»Derfor vil der være nogle mennesker, som aldrig kan lære det. Nogle mennesker kan godt lære det, men det kræver hårdt arbejde,« siger hun.

Hør mere om hvordan i afsnittet om lucide drømme her eller via boksen under artiklen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk