Hvad har medlemmer af kamelfamilien, for eksempel kamel, lama og alpaca, til fælles med visse hajarter?
De har allesammen særlige heavy-chain-antistoffer i blodet.
Disse antistoffer kan bruges til at klone nanobodies.
Nanobodies er antistof-afledte terapeutiske proteiner.
Kan passere komplekst kropsvæv
»I forhold til andre protein-baserede lægemidler er nanobodies meget små.«
»Det giver en forbedret evne til at passere ind i komplekst kropsvæv og en langt højere stabilitet. De egenskaber gør nanobodies meget interessante som fremtidige lægemidler mod en lang række sygdomme.«
»Forsøg har for eksempel vist, at de har nemmere ved at trænge ind i kræftknuder. Det skyldes deres størrelse, da de er ti gange mindre end intakte antistoffer,« forklarer Peter Durand Skottrup.
Han er postdoc ved Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, og arbejder med at designe nye typer naturlige og kunstige antistoffer - herunder nanobodies.
Dem kan han bruge til diagnosticering og på lang sigt behandling af forskellige sygdomme. Han har netop modtaget 1,3 millioner kroner af Lundbeckfonden til arbejdet med nanobody-teknologi.
Mennesker udkonkurreret af kameler
»Man kan også isolere nanobody-lignende antistoffer fra mennesker eller mus. Men de proteiner er ekstremt ustabile og derfor ikke egnede som lægemidler og forskningsværktøjer,« siger Peter Durand Skottrup.
Han har en aftale med Zoologisk Have i København, der forsyner ham med de små mængder kamelblod, som han skal bruge i forskningen.

Samtidig får han lamablod leveret fra et laboratorium i USA.
Den funktionelle enhed i aminosyrekæden, som udgør kamel-antistoffet, klones til de såkaldte nanobodies.
De kombinerer den høje specificitet og affinitet i konventionelle antistoffer med en forbedret evne til at binde i receptorers ligand-bindingslommer og i enzymers såkaldte active sites.
Hjernen i sundhed og sygdom
Peter Durand Skottrups projekt handler om hjernen i sundhed og sygdom - nærmere betegnet de ionotrope glutamatreceptorer (iGluRs).
IGluRs har stor betydning for hjernens normale kommunikationssystemer. Men defekt glutamatsignalering via iGluRs er også årsagen til forskellige hjernelidelser.
Det komplicerede kommunikationssystem i hjernen består af mange iGluR-receptor-subtyper med hver deres funktion. Der er derfor stort fokus på at udvikle lægemiddelstoffer, der selektivt kan ramme de enkelte subtyper, hvilket kan øge forståelsen af de interessante receptorer.
»Nanobodies er helt unikke som lægemiddelstoffer, og dette projekt vil afsøge potentialet for at udvikle subtype-specifikke iGluR-nanobodies. De vil så kunne bruges som terapeutiske værktøjer og vil potentielt kunne føre til behandlinger med færre bivirkninger,« fortæller Peter Durand Skottrup.
Etablering af teknologiplatform
Et konkret, nyt lægemiddel har dog lange udsigter:
»Det handler først og fremmest om, at vi på Det Farmaceutiske Fakultet får etableret en teknologiplatform, hvor vi kan producere nanobodies mod alle de sygdomstargets, vi måtte ønske,« siger Peter Durand Skottrup og afslutter:
»Udover nanobodies mod iGluRs arbejder vi også på at udvikle nanobody-hæmmere mod enzymer involveret i så forskellige processer som cancermetastase og paradentose.«
Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.



































