At få en sang på hjernen, som man bare ikke kan slippe af med, er åbenbart ikke begrænset til de vågne timer, men kan ske for os, selv når vi sover, lyder det i et nyt studie.
Det kan ifølge studiet negativt påvirke, både hvor hurtigt vi falder i søvn, og hvor tungt vi sover.
»Vores hjerner fortsætter med at bearbejde musik, selv når ingen spiller, tilsyneladende også mens vi sover,« fortæller hjerneforsker Michael Scullin, ifølge ScienceAlert.
I studiet adspurgte forskerne 199 mennesker om deres musikvaner, og lavede undersøgelser på 50 frivillige, der lod sig selv måle, mens de sov.
De deltagere, som lyttede mest til musik i løbet af dagen, meddelte også, at de oftere fik sange på hjernen, når de skulle sove.
\ Læs mere
Hos de frivillige i søvneksperimentet blev der før sengetid afspillet sange som ‘Shake It Off’ af Taylor Swift, ‘Call Me Maybe’ af Carly Rae Jepsen og ‘Don’t Stop Believin’’ af Journey.
Mens deltagerne sov, blev der lavet såkaldte ‘polysomnografi’-tests, som ifølge Aarhus Universitetshospital måler »den elektriske aktivitet i hjernen, øjenbevægelser, muskelaktivitet, vejrtrækning, iltindholdet i blodet samt hjerterytmen.«
Deltagerne, der meddelte, at de havde haft sange på hjernen, var i gennemsnit længere tid om at falde i søvn, tilbragte længere tid i de lette søvnstadier, og vågnede oftere i løbet af natten, skriver ScienceAlert.
Interessant nok var det sangene uden forsangere, som var værst for søvnkvaliteten. Studiet siger ikke noget om hvorfor, men måske det kan have noget at gøre med, at vi afkoder en sangs tekst og melodi med forskellige dele af hjernen, som Videnskab.dk tidligere har skrevet om.
»Enhver ved, at det føles godt at lytte til musik. Teenagere og unge voksne lytter rutinemæssigt til musik nær sengetid. Men nogle gange kan man få for meget af det gode,« fortæller Michael Scullin ifølge ScienceAlert.
Han anbefaler, at man gør noget andet end at lytte til musik, inden man skal sove.
»Jo mere du lytter til musik, des større er risikoen for, at du får en sang på hjernen, som ikke forsvinder ved sengetid. Når det sker, kan det meget vel gå ud over din søvn.«
Studiet blev udgivet i tidsskriftet Psychological Science.
cll
