Syng din pinkode for at huske den: Sådan påvirker musik din hjerne

Musik tager en rundtur i din hjerne.

Når du hører et nummer i radioen, sætter det gang i en masse områder i din hjerne på samme tid.

Hvad der sker i hjernen hænger sammen med, hvilken slags musik, du hører - og hvem du er.

Musikkens indvirkning på hjernen er nemlig både universel og helt individuel.

Onsdag 21. april opstod der sød musik, da Brainstormværterne Jais og Asbjørn gik live sammen med Peter Vuust, som både er musiker, professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.

Peter er altså en decideret kvalificeret kilde til at svare på alle jeres gode spørgsmål om musik og hjernen.

Spørgsmål kom der mange af, og du kan se eller gense sendingen i videoen lige her - eller høre den som podcast herover eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Musik påvirker os ens...

Musik sætter - ikke så overraskende - gang i de områder i hjernen, som har med hørelse, motorik og følelser at gøre.

Alt sammen på én gang.

Peter Vuust fortæller, at når musik påvirker os følelsesmæssigt, så sker det overordnet set på tre planer - et universelt, et kulturelt og et personligt.

Vi reagerer nemlig alle sammen ganske ens på tempoet i musik, som sætter gang i reflekser i vores hjernestamme.

En melodi i hurtigt tempo sætter fut i os, mens et langsomt tempo lægger op til eftertænksomhed og ro.

Det er også dybtliggende reflekser, som gør, at vi reagerer på høje, forvrængede lyde, fordi vi instinktivt forbinder dem med noget farligt.

...og helt forskelligt

Musik appellerer dog til individets emotioner på en særlig måde, alt efter hvem vi er og gerne vil være, og hvis vi eksempelvis har særlige minder knyttet til specifikke sange og melodier.

Noget af det, der har størst betydning for, hvordan vi oplever musik på et følelsesmæssigt plan, er vores kultur, fortæller Peter Vuust.

Vi lærer nemlig fra barnsben at forbinde bestemte mønstre i musikken med bestemte følelser og stemninger.

Og vores oplevelser af musikken kan variere ganske meget fra kultur til kultur.

\ Læs mere

Ny forskning finder, at musik er et universelt 'sprog'

En inder og en østjyde kan altså føle helt forskellige ting, når de hører det samme stykke musik - simpelthen, fordi de er vokset op i forskellige musikalske traditioner.

Syng din pinkode

Vores hjerner er mestre i at forudse, hvad der sker lige om lidt.

Og det er netop hjernens forudsigelser og afvigelserne herfra, der gør, at vi elsker at lytte til musik.

Når mønstrene i musikken er, som vi har forudset, udskilles der nemlig dopamin - men det gør der faktisk også, hvis musikken afviger fra vores forudsigelser, på en måde så vores hjerner godt kan lide det, fortæller Peter Vuust.

Men hvad har det så med din drilske pinkode at gøre?

Jo, ser du, din arbejdshukommelse, som du bruger, når du eksempelvis skal huske talrækker, er ret begrænset og kan bedst overskue mellem fem og ni genstande.

Når du så har svært ved at huske din firecifrede pinkode, mens du fint kan huske teksterne til Medinas samlede værker, er det, fordi din musikalske hukommelse er, citat Peter Vuust: »ret magisk.«

For din hjerne kan langt henad vejen forudse, hvad der sker i en sang lige om lidt, baseret på det, den har hørt før. Derfor kan du huske meget lange sange uden at overbelaste din arbejdshukommelse.

Derudover er vi også bedre til at huske, des flere sanser vores minder påvirker. Og der må man sige, at langt de fleste sange påvirker os mere, end en pinkode gør.

Hvis du har problemer med at huske din pinkode eller Moster Oles telefonnummer, kan det altså være, du skal kaste dig ud i at skrive en lille sang over den talrække, der bare ikke vil sætte sig fast.

\ Læs mere

Glem huskelister: Smart teknik lærer dig at huske

\ Læs mere

Hvorfor kan det være svært at huske ord?