Vand med eller uden brus – hvad er bedst for kroppen?
To forskere gennemgår effekten af vand med og uden kulsyre på tænder, knogler og fordøjelsen.
To forskere gennemgår effekten af vand med og uden kulsyre på tænder, knogler og fordøjelsen.

Med eller uden brus? Det er et spørgsmål, vi ofte hører på caféen eller restauranten, og langt de fleste af os har en præference.
Men gør det nogen forskel for vores krop eller helbred?
Der er ingen grund til at holde dig fra vand med brus, hvis du elsker bobler - og her forklarer vi hvorfor.
Denne artikel fokuserer specifikt på at sammenligne filtreret vand uden brus med kulsyreholdigt filtreret vand (også kaldet 'danskvand').
Mineralvand, tonicvand og vand med smagstilsætning ligner danskvand, men er ikke det samme produkt.
Boblerne i danskvand skabes ved at tilsætte kuldioxid til filtreret vand. Det reagerer ved at producere kulsyre, som gør vandet mere surt (en pH-værdi på cirka 3,5) sammenlignet med vand uden kulsyre (som er tættere på neutral, med en pH-værdi omkring 6,5-8,5).

Vand er den bedste måde at hydrere kroppen på. Forskning viser, at det er underordnet, om vi drikker vand med eller uden brus: Når det kommer til at få nok væske, er de lige effektive.
Mange tror, at vand er sundere, når det kommer fra en forseglet flaske. Men i Australien (og Danmark, red.) holder man nøje øje med postevandet, som i Australiens tilfælde i modsætning til flaskevand også indeholder fluor, der kan hjælpe med at beskytte små børn mod huller i tænderne.
Vand - både med eller uden brus - er altid bedre end kunstigt sødede drikkevarer eller juice.
Der er ikke bevis på, at vand med brus beskadiger knoglerne. Et stort indtag af læskedrikke kan skade knoglesundheden, men det skyldes i høj grad associationen med en højere forekomst af fedme.
Vand med kulsyre er mere surt end vand uden kulsyre, og surhedsgraden kan blødgøre tændernes emalje.
Normalt er det dog ikke årsag til bekymring, medmindre vandet er blandet med sukker eller citrus, som har en meget højere surhedsgrad og kan skade tænderne.
Men hvis du ofte skærer tænder, kan denne blødgøring forværre den skade, tændernes skæren forårsager.
Hvis du selv bleger dine tænder, kan vand med brus misfarve tænderne.
I de fleste andre tilfælde vil det kræve en masse vand med brus og i en længere periode for at forårsage nogen mærkbar skade.
Der er en misforståelse, at vand (af enhver art) i forbindelse med et måltid er dårligt for fordøjelsen.
Selvom vand i teorien kan fortynde mavesyren (som nedbryder maden), ser det ikke ud til at have nogen negativ effekt at drikke vand. Dit fordøjelsessystem tilpasser sig simpelthen måltidets konsistens.
Nogle af os oplever, at kulsyreholdige drikkevarer kan være skyld i problemer med maven. Det skyldes ophobning af gasser, som kan forårsage oppustethed, kramper og ubehag.
For personer med en overaktiv blære kan surhedsgraden også irritere urinvejene.
Interessant nok forsvinder den boblende fornemmelse i munden, som stammer fra kulsyren i vandet, jo mere vand med brus du drikker.
Nu har du valgt mellem vand med brus eller uden. Men hvad med vandets temperatur?
Der er overraskende få studier om effekten af at drikke koldt vand sammenlignet med vand med stuetemperatur.
Der er en del bevis for, at koldere vand (to grader celsius) kan hæmme sammentrækning af maven og bremse fordøjelsen. Isvand kan trække blodkarrene sammen og forårsage kramper.
Men anden forskning peger på, at koldt vand kan øge stofskiftet, da kroppen skal bruge energi på at varme kropstemperaturen op. Denne effekt er dog minimal og vil sandsynligvis ikke føre til noget markant vægttab.
Vand afgørende for vores overlevelse. Vand holder os hydrerede og har utallige andre sundhedsmæssige fordele. Vand, med eller uden kulsyre, vil altid være det sundeste valg.
Hvis du er bekymret for effekten på tændernes emalje, kan du altid drikke et glas vand uden brus efter et glas vand med kulsyre. Det hjælper ved at skylle tænderne og genoprette den normale surhedsgrad i munden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.