Årets største generelle videnskabskonference, AAAS i Boston, USA, bød i år på mange spændende nyheder, og vores udsendte journalist, Thomas Hoffmann, var på pletten.

Blandt andet blev der fremlagt et forsøg, der viste, at forsøgspersoner fik skarpere hjerner i månederne, efter de begyndte på medicinsk cannabis. Der blev også præsenteret en transportabel hjerneskanner, og en teori om, at natarbejde påvirker vores tarmbakterier.

Der var dog et emne, der overskyggede de andre på konferencen, for selvom forskning er i højsædet i Boston, hvor Harvard og MIT ligger, var deltagerne på konferencen stadig i chok over, hvordan Trump kunne blive valgt som præsident.

Derfor var det heller ikke overraskende, at det akademiske miljø var bekymrede for, hvordan fremtiden bliver for videnskaben i USA, da Trump ikke har haft meget tilovers for blandt andet klimaforskningen.

Det kan du høre Thomas Hoffmann fortælle nærmere om i ugens podcast lige her:

LÆS OGSÅ: Trump gennemsyrer kæmpe videnskabskonference

Mormorhypotesen: Mødre, der kun har sønner, dør tidligere

I denne uge kan du også høre et personligt interview med formanden for ateistisk selskab, Anders Stjernholm, der fortæller, hvorfor han mener, vi bør være ydmyge overfor videnskaben. (Foto: Jais Baggestrøm Koch)

LÆS OGSÅ: Mødre kun med sønner lever kortere og får flere sygdomme

Der er flere mulige forklaringer, og en af dem kaldes 'mormorhypotesen'.

»Mormødre hjælper i særlig grad med børnepasningen, fordi de er mere sikre på, at børnebørnene bærer deres gener efter moderen. Farmødre ved ikke med samme sikkerhed, om deres søn virkelig er far til børnebørnene, og derfor vil de ubevidst ikke give lige så mange ressourcer til dem. På den måde er mormor genetisk mere værd for familien end farmor,« forklarer Birgitte Hollegaard, der er forfatter på afhandlingen.

Du kan høre nærmere om mormor-hypotesen i ugens podcast, hvor journalist Ida Eriksen besøger Birgitte Hollegaard.

Er det farligt at koge vand flere gange?

I denne uge modtog Spørg Videnskaben flere spørgsmål, der drejede sig om det samme.

Mange bekymrede læsere havde mødt en nyhed på nettet, der hævdede, at det var farligt at drikke vand, der var blevet kogt ad flere omgange, og derfor forsøgte vi hos Spørg Videnskaben at finde hoved og hale i mysteriet.

Vi kan lige starte med at sige, at fem forskere uafhængigt af hinanden svarede, at det IKKE er farligt.

I ugens podcast kan du høre journalist Charlotte Price Persson fortælle hvorfor, og hvor misforståelsen stammer fra i første omgang. 

Du kan altså roligt drikke en kop genkogt kaffe eller te, mens du lytter til ugens podcast, der også byder på historier om, hvorfor vi slår katten af tønden til fastelavn, hvorfor kvinder mister sexlysten, når de bliver mødre, samt høre om Anders Stjernholms, formand for ateistisk selskab, forhold til videnskaben.

LÆS OGSÅ: Må man koge vand to gange?