Fredag 20. januar 2017 bliver Donald J. Trump taget i ed som USA's 45. præsident. I kølvandet på den for længst overståede amerikanske præsidentvalgkamp fulgte en lang række debatter om nyhedsmediers troværdighed, unøjagtige meningsmålinger og fremkomsten af en helt ny type nyhedsmedier.
I dagens podcast fortæller Mark Ørsten, professor i journalistik fra Roskilde Universitet, hvilken tendens, han mener, er den vigtigste at kaste sig over som medieforsker.
\ Videnskab.dk Podcast
I januar eksperimenterer Videnskab.dk med at lave podcasts.
Denne podcast er tredje udgave af serien ’Ugen der gik på Videnskab.dk’, hvor vi samler op på nogle af ugens historier.
Du kan høre de andre podcasts her:
Også andre humanistiske forskere har nok at se til for tiden, blandt andet politisk filosof Sune Lægaard, som medvirker i en af Videnskab.dk's artikler denne uge: Filosofisk analyse: Regeringens flygtningepolitik er hyklerisk.
Politisk filosofi beskæftiger sig med aktuelle, politiske spørgsmål, og Sune Lægaard fortæller, at der er nok at tage fat på i en tid med flygtningekrise, Brexit og klimaforandringerne.
Politisk debat er et minefelt for forskere
Netop humanistiske forskere som Sune Lægaard bliver ofte beskyldt for at politisere via deres forskning. I dagens podcast belyser Sune Lægaard problemstillingen og peger på, at både forskere og politikere bærer deres del af skylden.
»Nogle forskere har svært ved at skelne mellem udtalelser, baseret på deres holdninger, og udtalelser, baseret på deres forskning. Men alle parter i debatten bærer noget af skylden,« siger Sune Lægaard og uddyber:
»Mange politikere hører forskernes udtalelser som partiske indlæg, og hvis en forskers udtalelse ikke passer med den førte politik, bliver forskeren gjort til en politisk modstander i stedet for en ekspert,« siger Sune Lægaard.
Du kan høre mere i interviewet med Sune Lægaard i denne uges podcast.
Anti-trappe, ikke-kat og u-elastik?
Sidst i podcasten får Aviaja på 12, i vores læserbrevkasse Spørg Videnskaben, svar på, om der findes en modsætning til alt.
I dagens podcast kan du desuden høre om:
- En sensationel fødsel som danske læger står bag
- Og om det fantastiske bjørnedyr, der tåler ekstrem kulde
Ris og ros og forslag til podcasten modtages med kyshånd på mailadressen: journalist@videnskab.dk
\ Videnskab.dk's podcasts
Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.
































