Nogle mennesker med for højt blodtryk er modstandsdygtige over for behandling, hvilket betyder, at den almindelige blodtryksmedicin ikke kan hjælpe dem.
Men for få år siden var der pludselig nyt håb for disse patienter: en såkaldt renal nerve ablation.
Metoden går ud på at brænde nogle af nerverne i pulsåren i nyrerne af.
Nerveaktiviteten i dette område er med til at opretholde et højt blodtryk, og hensigten med operationen er at dæmpe aktiviteten i disse nerver.
Det er ikke et stort indgreb. Proceduren lader sig gøre ved at føre et speciallavet instrument ind gennem blodårerne fra lysken og op til nyrerne.
Så sent som i 2012 blev metoden omtalt som en mulig revolution inden for behandling af forhøjet blodtryk, og i nogle europæiske lande er titusindvis af patienter allerede blevet opereret.
Men det videnskabelige grundlag for at sige, at metoden har en positiv effekt, er meget tyndt, mener overlæge Aud Høieggen ved Oslo universitetssygehus.
Nu præsenterer hun, overlæge Fadl Elmula og deres kollegaer ved sygehuset nye resultater, der peger i den stik modsatte retning:
Indgrebet har værre effekter end den medicin, der allerede findes. Hvis lægerne tilpasser medicinen bedre til hver patient, vil mange flere undgå et farligt højt blodtryk.
Desuden viser det sig, at en god del af patienterne, som medicinen ikke har virket på, rent faktisk ikke er resistente.
Medicinske bivirkninger forhindrer patienter i behandling
Som udgangspunkt er det forståeligt, at lægemiddelstyrelsen har forsøgt at udvikle alternativer for behandlingsresistente patienter.
»Der er tale om mennesker, der tager tre eller flere blodtrykssænkende medikamenter, uden de formår at få sænket deres blodtryk,« fortæller Aud Høieggen.
»Der findes også nogle få mennesker, der oplever så mange bivirkninger ved al medicinen, så de ikke kan klare at tage dem.«
Disse grupper har været en udfordring for sundhedsvæsenet. Derfor var resultaterne fra de første studier af den nye kirurgiske metode meget velkomne.
Gode resultater ved nyreindgreb førte til godkendelse i EU
Først kom et projekt fra firmaet, der havde udviklet metoden. Den viste gode resultater, men her havde forskerne ikke sammenlignet de opererede patienter med en kontrolgruppe, og derfor var det vanskeligt at sige, hvor meget placeboeffekten kunne betyde for resultaterne.
I 2010 kom den kontrollerede og randomiserede Simplicity II-undersøgelse, som også viste gode resultater. Nu blev mange læger og patienter interesserede i teknikken.
Dette medførte, at metoden blev EU godkendt, og flere lande begyndte at bruge den i almindelig behandling af patienter. For eksempel har over 20.000 mennesker allerede gennemgået proceduren i Tyskland.
I USA var man derimod mere restriktive, og det amerikanske lægemiddeltilsyn FDA krævede mere forskning på området.
Og nu kommer så resultaterne af to ny undersøgelser af metoden. Den ene er den omfattende Symplicity III-undersøgelse, som er lige om hjørnet. Men først kommer Aud Høieggen og hendes kollegaers projekt ved Oslo universitetssygehus.
Det viser, at der slet ikke er nogen overlegen effekt af indgrebet.
Ny forskning viser bedre effekt ved medicinsk behandling
»Vi har fundet ud af, at der er bedre blodtrykseffekt i gruppen, der får tilpasset medicin. Der er også en vis virkning ved indgreb i nyrerne, men langt fra de effekter som blev beskrevet i Symplicity II-undersøgelsen,« siger Aud Høieggen.
»Seks måneder efter indgrebet havde patienterne, der var på medicin, et lavere blodtryk end dem, der havde fået foretaget indgrebet.«
Aud Høieggen har et bud på, hvad årsagen er til, at resultaterne fra Oslo universitetssygehus peger i den modsatte retning af tidligere resultater: Det var i virkeligheden ikke alle patienterne, der var behandlingsresistente.
Nogle patienter var fejldiagnosticeret
Det norske forskningsprojekt fik sorteret de patienter fra, som var resistente over for medicinen mod for højt blodtryk. Det betød, at de måtte fjerne hele 46 ud af 65 patienter, der som udgangspunkt var blevet karakteriseret som værende behandlingsresistente af henvisende læger.
Det viste sig for eksempel, at hele 14 patienter ikke tog deres medicin, forklarer Aud Høieggen.
Da forskerne kontrollerede, at personerne indtog medicinen, viste det sig, at behandlingen havde effekt.
Det kom også frem, at seks af patienterne kun havde et såkaldt højt kontorblodtryk, hvilket vil sige, at blodtrykket var højt, når personen var inde på lægekontoret for at få foretaget målinger, men ikke nødvendigvis ellers.
Da forskerne udstyrede patienterne med blodtryksmålere, der registrerede trykket hver halve eller hele time gennem et helt døgn, så de, at nogle af patienterne havde et ganske normalt blodtryk, når de var uden for lægekontoret.
I Symplicity II-undersøgelsen har man ikke taget disse to grupper fra. Det kan være en årsag til de skæve resultater, mener forskeren.
Uetisk at fortsætte undersøgelsen
Svagheden ved det norske studie er, at den er lille. Der er kun 10 deltagere i gruppen, der gennemgik indgrebet og 10 i kontrolgruppen, der bare fik medicin. Der er derfor en øget risiko for, at tilfældigheder påvirker resultaterne.
Der var dog en grund til, at antallet af patienter i sidste ende blev så lavt.
»Undersøgelsen er blevet lille, fordi den blev stoppet tidligt,« fortæller Aud Høieggen.
»Vi havde udført en planlagt analyse undervejs, der viste, at der var en bedre effekt hos gruppen, der fik en tilpasset medicinsk behandling. Den faglige studiekomite fandt det derfor uetisk at udsætte flere patienter for indgreb.«
Læk tyder på dårlige resultater i amerikansk undersøgelse
Nu bliver det interessant at sammenligne med den amerikanske undersøgelse af over 500 patienter, mener Aud Høieggen.
»Der er lækket nogle informationer fra den, der fortæller, at resultaterne ikke er så gode, som man havde håbet på. Nu venter vi bare på, at undersøgelsen skal publiceres i denne måned,« siger hun.
Overlægen understreger, at de norske resultater ikke betyder, at nyreindgrebet er en ubrugelig metode. Enkelte patienter kan opnå gode resultater, og indgrebet kan måske blive et alternativ for de, der ikke tåler nogen af medikamenterne.
Men foreløbig ved vi ikke noget om, hvordan indgrebet virker på mennesker, der ikke tager medicin. Alle patienterne i de undersøgelser, der er publiceret, har brugt blodtryksregulerende medikamenter samtidig.
Forskningsresultater kan betyde, at mange kan få en simplere behandling
Resultaterne fra studiet ved Oslo universitetssygehus er nok en skuffelse for mange læger og patienter.
Men der kan også være positive nyheder at udlede af dem: Med en bedre udredning og opfølgning på patienterne vil man formentlig komme frem til kombinationer af medicin, som virker bedre for den enkelte patient, siger Aud Høieggen.
Desuden peger undersøgelsen jo på, at relativt mange af de behandlingsresistente patienter med for højt blodtryk faktisk ikke er resistente. I stedet har de måske bare højt blodtryk hos lægen, eller måske tager de ikke medicinen, som de har fået udskrevet.
I så fald kan problemet jo have en simplere løsning end nogen af parterne havde forestillet sig.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle