Opdatering 3. oktober 2019: Artiklen her bygger på en undersøgelse, der efter udgivelse er blevet kritiseret for at være mangelfuld. Forskerne bag noterer, at de personer, der drak mælk tre gange om dagen, indtog mellem cirka 250 og 440 kalorier flere end andre på dagligbasis, og samtidig var de hverken mere overvægtige eller aktive. Da kalorier ikke forsvinder af sig selv, som cand scient. i molekylær ernæring, Morten Elsøe, pointerer på sin hjemmeside, så er det vigtigt, at forskerne giver et kvalificeret bud på, hvorfor tallene ser ud som de gør, hvis de skal koble lige præcis mælkeindtaget med øget dødelighed. Det kan de ikke, som de selv giver udtryk for på tidsskriftet British Medical Journals hjemmeside. Derudover er det vigtigt at understrege, at dette er et observationsstudie, hvor årsagen til øget dødelighed ikke kan fastslås. Tilmed er der udgivet metaanalyser efter dette studie, der samler resultaterne fra dette og lignende studier for at se den store sammenhæng, og de finder overordnet ikke en sammenhæng mellem mælkeindtag og øget dødelighed. Derfor er der god grund til at betvivle resultaterne fra dette ene studie.
Oprindelig artikel fra 30. oktober 2014:
Vi har i mange år fået at vide, at mælk er sundt, og kan sænke risikoen for brud på knoglerne og kan mindske risikoen for hjertesygdom.
Men en ny stor svensk undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift British Medicial Journal, viser, at tre glas mælk eller mere om dagen tværtimod kan øge risikoen for at dø.
Faktisk døde 93 procent flere af de kvindelige deltagere, der drak tre glas mælk eller derover i en periode på 22 år, sammenlignet med kvinder der drak mindre end ét glas om dagen. Samtidig havde gruppen, der drak tre glas mælk om dagen, 16 procent større risiko for knoglebrud.
Årsagen kan muligvis være stoffet galaktose, der dannes i tarmen, når vi nedbryder mælkesukker (se faktaboks), konkluderer forskerne bag studiet.
»Stoffet øger muligvis betændelse og oxidativ stress [som beskadiger cellerne] i kroppen. Hvis man giver forsøgsdyr stoffet, ældes de og dør tidligere ,« siger professor Karl Michaelsson fra Uppsala Universitet i en artikel på LiveSciences hjemmeside. Han er hovedforfatter på den store undersøgelse.
\ Galaktose
Galaktose fås gennem kosten fra især mælkesukker (laktose), der spaltes i tarmen til glukose og galaktose. I leveren omdannes galaktose så til glukose. Galaktose findes også i grøntsager og frugt, men i meget mindre grad.
Kilde: Den Store Danske
Det er en mulig forklaring, da betændelse og oxiderende stress fremskynder aldring af kroppen, mener Kjeld Hermansen, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
»Undersøgelsen er meget interessant, og forskernes forklaring på, at den øgede dødelig skyldes galaktose, er også spændende, da den underbygges af flere studier på dyr. Men for at konkludere noget endeligt om årsag og virkning, kræver det såkaldte interventionsstudier med mennesker, hvor man undersøger årsagssammenhængen,« siger Kjeld Hermansen efter at have læst forskningsartiklen. Han har selv forsket i effekten af mælkeprodukter på vores sundhed.
Nogle mælkeprodukter er gode
Forskerholdet fra Uppsala Universitet og Karolinska Instituttet i Stockholm fulgte 45.339 svenske mænd over en periode på 13 år, samt 61.433 svenske kvinder over en periode på 22 år, hvor deltagerne skulle udfylde spørgeskemaer løbende. Her skulle forsøgspersonerne give oplysninger om deres kostvaner og ryge- og motionsvaner.
Resultaterne viste, at:
- Kvinder, der drak tre glas mælk eller mere dagligt, havde hele 93 procent større risiko for at dø i perioden på 22 år.
- Mænd, der drak tre glas mælk eller derover, havde til gengæld kun 10 procent større risiko for at dø i løbet af de 13 år. Samtidig havde de ikke større risiko for knoglebrud.
Blod og urinanalyserne viste, at
- både mænd og kvinder, der drak meget mælk, havde markører for et højere niveau af oxidativ stress.
- mændene havde tegn på forhøjet betændelse i kroppen.
\ Inflammation er en nyttig reaktion
Betændelse eller inflammation kan også opstå, uden at der er bakterier eller virus til stede, for eksempel ved skader. Slag, forbrændinger og almindelige overbelastningsskader, for eksempel akillessenebetændelse eller musearm, er også eksempler på inflammation.
Som regel er inflammation en meget nyttig reaktion i kroppen, som holder os fri for betændelser og infektioner, og som reparerer skader. Men ved kronisk forhøjet inflammation, bliver det skadeligt for cellerne, så de ældes hurtigere.
Kilde: Sundhed.dk
LÆS OGSÅ: Yoghurt og mælk sænker risikoen for sukkersyge
Skal vi droppe mælken?
Professor Karl Michaelsson, der står bag undersøgelsen, mener, at der efterhånden er meget evidens for, at mælk er skadelig. Han er af den grund selv stoppet med at drikke mælk.
»Jeg har været involveret i dette forskningsområde i flere årtier nu. Men dette studie overbeviste mig endelig [om at droppe mælken],« siger Karl Michaelsson.
Danske Kjeld Hermansen er dog uenig og mener ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at stoppe med at drikke mælk. Selvom resultaterne i denne undersøgelse er tydelige, så skal det ikke holde os fra at drikke mælk, mener han.
»Det er et stort og flot arbejde, forskerne har lavet, men det er jo en såkaldt observationsundersøgelse, hvor man ser på forbindelser og tendenser, og ikke hvad der er årsag og hvad der er virkning. Man kan kun se et sammenfald af ting. Årsagen til, at man finder en øget risiko for knoglebrud hos kvinderne, kunne være, at de i forvejen havde større risiko for at få knogleskørhed. Og så drak de meget mælk i håb om at det kunne forebygge det. Det har forskerne bag undersøgelsen ikke taget højde for,« siger Kjeld Hermansen.
Hvis man vil være helt sikker, så kan man da med fordel vælge de fermenterede produkter som yoghurt, skyr og ost.
Lektor Kjeld Hermansen
»Jeg vil ikke stoppe med at drikke mælk, da billedet stadigvæk er broget. Visse andre studier viser en positiv effekt af mælk. Men der er helt klart noget, vi skal have afklaret. Det er også vigtigt at understrege, at såvel den svenske undersøgelse som tidligere undersøgelser viser, at syrnede mælkeprodukter, for eksempel yoghurt og ost, nedsætter risikoen for død og knogleskørhed,« siger Kjeld Hermansen.
Mængden af mælk kan være afgørende
Kjeld Hermansen henviser til en stor japansk undersøgelse, der fornylig er udgivet i det anerkendte tidsskrift Journal of Epidemiology, og som viser det modsatte. Her er indtag af mælk forbundet med lavere dødelighed. Her sammenligner man et mindre mælkeforbrug fra få glas mælk om måneden til få glas om ugen med slet ingen mælk.
»Det kan muligvis være en sammenhæng, hvor mængden er den afgørende faktor. Så lidt mælk om ugen er sundt, men hvis det er mere end tre glas om dagen, så skaber det måske så meget inflammation og oxidativt stress, at det bliver skadeligt. Det kræver flere studier at afklare,« siger Kjeld Hermansen.
Det er altså stadig for tidligt at vurdere om vi bør holde os helt væk fra komælk, eller om lidt mælk faktisk er godt.
Den svenske undersøgelse fandt til gengæld, at et højt indtag af syrnede mælkeprodukter som eksempel yoghurt, skyr og ost faktisk var forbundet med nedsat risiko for dødelighed og knoglebrud.
»Der tegner sig efterhånden et samlet billede af syrnede mælkeprodukter som værende sundhedsgavnlige. Det er jo godt nyt for dem, der elsker ost og yoghurt, hvis mælk viser sig at være usundt« siger Kjeld Hermansen.