Økonomien for klubber i de store ligaer i England, Tyskland, Italien og Frankrig hænger ikke sammen. Lønninger og transferbudgetter er på himmelflugt, og det kan være tegn på en boble. Men dansk forsker vurderer ikke, at studiet viser det fulde billede.
\ Automatisk oplæsning
I 1997 blev den brasilianske fodboldstjerne Ronaldo Nazario solgt for 250 millioner kroner. Det gjorde ham på det tidspunkt til verdens dyreste fodboldspiller nogensinde.
20 år efter blev en anden brasilianer, Neymar, solgt til den franske storklub Paris Saint Germain (PSG) for over halvanden milliard kroner. Han holder nu rekorden.
Priserne på de bedste fodboldspillere er sammen med de største klubbers budgetter eksploderet.
Men klubbernes indtægter stemmer ikke overens med deres forbrug. Indtægter fra noget så væsentligt som tv-rettigheder er ikke vokset tilsvarende. Det kan være tegn på en boble i fodboldøkonomien, vurderer forskerne bag et nyt studie.
»På lang sigt tror jeg, at en boble i de store ligaer vil vise sig, ved at visse hold i disse ligaer har haft succes på et ret overfladisk grundlag,« skriver John Fry, der er lektor i Applied Mathematics på University of Hull og forfatter til studiet, på mail til Videnskab.dk.
De store ligaer, der er undersøgt i studiet, tæller England, Frankrig, Italien og Tyskland. Succesen for mange af de klubber, der er smidt svimlende summer efter i de lande, kan altså hurtigt briste igen, mener forskerne bag.
En række sportsøkonomer, som Videnskab.dk har talt med, er ikke lige så sikre på, at fodboldøkonomien er ved at springe. Ingen af dem tør dog helt at udelukke det.
En økonomisk boble opstår, når investorer strømmer til samme produkt og får prisen til at stige langt højere, end hvad produktet faktisk er værd. Nogle kendte eksempler er it-boblen og boligboblen under finanskrisen - se faktaboks.
En økonomisk boble opstår, når værdien af en bestemt type aktiver - varer eller aktier - stiger langt over deres reelle værdi. Det skyldes ofte spekulation eller overdreven optimisme.
Når investorerne mister troen på fortsatte prisstigninger, falder værdien pludseligt, og boblen brister, hvilket kan føre til økonomiske kriser.
Eksempler på økonomiske bobler:
Økonomiske bobler kan have alvorlige konsekvenser, da de ofte efterlader investorer, virksomheder og samfund med store økonomiske tab.
Kilde: Faktalink
Noget i den retning er ifølge det nye studie at vise sig i fire af de fem største fodboldligaer i verden:
Fodboldklubberne presser priserne på spillerne og deres lønninger højere og højere op. De talentfulde spillere, der kan ændre kampene, er en knap ressource. Klubberne bliver nødt til at investere mere og forværrer dermed den økonomiske spiral.
Stort set alle klubbens udgifter går til at hente spillere eller betale deres løn.
Samtidig kommer færre af klubbernes indtægter fra tv-rettigheder - en ellers væsentlig og vigtig indtægtskilde for klubberne.
»TV-selskaberne tjener ikke mange penge på at købe rettigheder til at vise fodbold. Kampene spilles kun én gang og kan ikke genudsendes på samme måde som en serie,« siger Battista Severgnini, der er lektor ved Institut for Økonomi på Copenhagen Business School og ikke har deltaget i studiet, til Videnskab.dk.
Der er tre overordnede forklaringer på, hvorfor fodboldøkonomien viser tegn på at være en boble, ifølge forskerne bag studiet:
Et eksempel er den engelske Premier League, der er verdens mest populære liga.
Fra 2013 til 2023 er transferudgifterne firedobet - fra 775 millioner euro til 3.086 milliarder euro. Men TV-indtægterne er ‘kun’ lige knap tredoblet - fra 594 millioner euro til 1.632 milliarder euro.
Forskerne har lavet til at beskrive, hvor meget overpris klubberne betaler i overpris for spillerne:
De kan forvente en nedgang i vækstraten på grund af de høje udgifterne på transfermarkedet i forhold til indtægterne fra tv-rettighederne.
Kilde: Quantifying speculative-bubble effects in major European soccer leagues.
Men Battista Severgnini tror alligevel ikke, at vi står på tærsklen til en økonomisk boble i fodbolden.
I studiet kigger forskerne nemlig kun på indtægter fra TV.
»I en klub som Real Madrid udgør tv-pengene en femtedel af klubbens indtægter,« siger Battista Severgnini.
Derfor mangler der fire femtedele af deres indtægter, for at man kan danne sig et fuldt billede af den potentielle krise, tilføjer han.
En anden pointe er, at fodboldøkonomien fungerer lidt anderledes end andre økonomier ifølge Battista Severgnini. Investorerne er ikke fokuseret på at profitere på deres investeringer. De vil vinde mesterskaber og have eksponering.
»Pengene kommer i anden række,« siger Battista Severgnini.
Han mener derfor, at det er helt korrekt, at økonomien ikke er bæredygtig økonomisk. Men det er et fejlskud at se fodboldøkonomien som et marked, der stræber efter at skabe profit - for det forsøger de største klubber i høj grad ikke på.
En lignende pointe kommer fra Kenneth Cortsen, der er ph.d. og sportsøkonom på professionshøjskolen UCN.
»Det er ikke længere lokale millionærer, men globale milliardærer, der ejer klubberne,« siger han til Videnskab.dk.
Da stater som Saudi Arabien og Qatar begyndte at opkøbe klubber, eller når milliardærer som Todd Boehly eller Florentino Perez gør det, forandrer det fodboldøkonomien, forklarer han.
Af samme grund er det ikke så simpelt at pege på manglende stigning i indtægter fra TV-rettigheder og konkludere, at der er en boble. Det giver ikke det fulde billede af økonomien.
John Fry er enig i mange af pointerne:
Fodboldøkonomien er væsentligt anderledes end andre markeder. Og tv-indtægter udgør kun en mindre del af klubbernes indtjening, medgiver han.
Men han holder fast i, at situationen er ubæredygtig for klubberne. John Fry mener, de bør fokusere på at gøre deres økonomi mere bæredygtig, hvis de vil blive ved med at have succes.
Hvem der får ret, må tiden vise.
Få den nyeste viden om motion og sport. Helt uden tomme kalorier. Udsendes få gange årligt.
