Kan svimmelhed forvarsle demens?
En amerikansk undersøgelse viser, at midaldrende, der oplevede perioder med svimmelhed og omtågethed, havde tendens til at udvikle demens i alderdommen. Men forskerne kender ikke de bagvedliggende årsager.
Demens svimmelhed omtågethed midaldrende forvarsel alderdommen ortostatisk hypotension stillingsbetinget lavt blodtryk blodtilstrømning til hjernen indikator infarkt

Midaldrende personer, der føler svimmelhed, når de rejser sig op, har markant forhøjet risiko for at udvikle demens, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Midaldrende personer, der føler svimmelhed, når de rejser sig op, har markant forhøjet risiko for at udvikle demens, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Personer, der i 50-års alderen oplevede hurtige fald i blodtrykket med efterfølgende svimmelhed eller omtågethed, når de rejste sig op, havde markant forhøjet risiko for at udvikle demens flere årtier senere.

Det viser et nyt studie lavet af forskere ved John Hopkins University i Baltimore.

Historien kort
  • Et amerikansk studie har fundet, at ortostatisk hypotension som midaldrende muligvis kan forvarsle demens senere i livet.
  • Men tilstanden kan også være en indikator for bagvedliggende sygdomstilstand.
  • Alligevel kan den reducerede blodtilstrømning til hjernen have varige konsekvenser.

Tilstanden kaldes ortostatisk hypotension – eller sagt på dansk lavt blodtryk i stående stilling. Den kan forekomme, når man ændrer stilling fra liggende til siddende eller rejser sig hurtigt op i stående position.

Almindelig udbredt tilstand

Når vi rejser os op, samler en del blod sig i underekstremiteterne; det løber så at sige ned i benene.

Kroppen reagerer ved at hæve pulsen og trække blodårene lidt sammen. 

På den måde sikres blodforsyningen til overkroppen og hovedet. Men hos nogle af os sætter denne mekanisme for sent ind, og så falder blodtrykket markant, når vi rejser os op. Derfor kan man føle sig svimmel og ør.

Mange mennesker oplever et fald i blodtrykket, når de rejser sig op, uden at det skyldes hverken sygdom eller skade.

Nogle gange sker det efter lang tids sengeleje, men årsagen kan også være medicinbrug eller simpelthen dårlig fysisk form.

40 procent større risiko for demens senere

Tal og statistik om demens

I fremtiden forventes antallet af personer med demens at vokse markant

I Danmark indikerer nøgletal på demens området at:

  • Mere end 80.000 mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers.
  • Mindst 1.500 mennesker under 65 år har en demenssygdom.
  • Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år.
  • Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom.
  • Knap 20.000 borgere indløste medicin mod Alzheimers i 2012. 

På globalt plan viser nøgletal på demensområdet, at ca. 131 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i 2050.

Kilde: Nationalt videnscenter for demens

»Selvom sådanne episoder opleves som forbigående, kan de have en langvarig effekt, « fortæller forskeren Andreea Rawlings fra Johns Hopkins University i en pressemeddelse.

»Vores studie fandt, at personer, som havde oplevet ortostatisk hypotension som midaldrende, havde 40 procent større risiko for at udvikle demens i forhold til personer, som ikke havde oplevet det.

»Det er en signifikant forskel, og vi vil gerne forsøge at forstå de bagvedliggende årsager,« tilføjer hun.

70.000 demente nordmænd

Den ældrebølge, som vi ser i samfundet, betyder, at demenssygdomme bliver stadig mere almindelige. 

Cirka 70.000 nordmænd har i dag en demenssygdom, og mindst 25.000 pårørende er berørte.

I løbet af få år kan antallet af demensramte nordmænd være mere end fordoblet, frygter Sosial- og helsedirektoratet (Norges social og sundhedsstyrelse, red.).

Efter at have været lavt prioriteret i mange år satser den internationale forskning nu i stigende grad på at finde ud af, hvordan vi kan udsætte eller kurere demens.

Fordi vi ved så lidt om årsagerne til demens, har en effektiv behandling ladet vente på sig, og for at kunne sætte ind med effektive tiltag, har vi brug for mere viden om, hvad der sker i hjernen forud for, at vi udvikler demens.

Om studiet

  • Studiets data er baseret på cirka 11.500 indbyggere i fire lokalsamfund i USA.
  • Forsøgsdeltagerne var mellem 45 og 64 år gamle, da dataindsamlingen blev indledt i 1987.
  • Ingen af deltagerne havde kendte hjerte- eller karlidelser.
  • Forsøgsdeltagerne lå alle stille på en briks i 20 minutter, før de rejste sig op.
  • Man konstaterede ortostatisk hypotension, hvis blodtryksfaldet, umiddelbart efter at forsøgsdeltagerne havde rejst sig op, var på mindst 20 mm Hg i det øvre (systoliske) blodtryk.
  • Cirka seks procent af de undersøgte fik konstateret ortostatisk hypotension.

Demens svimmelhed omtågethed midaldrende forvarsel alderdommen ortostatisk hypotension stillingsbetinget lavt blodtryk blodtilstrømning til hjernen indikator infarkt

Den ældrebølge, som vi ser i samfundet, betyder, at demenssygdomme bliver stadig mere almindelige. Cirka 70.000 nordmænd har i dag en en demenssygdom, og mindst 25.000 pårørende er berørte. (Foto: Shutterstock)

Hvor stor er sandsynligheden?

Forsøgsdeltagerne var i gennemsnit 54 år gamle på undersøgelsestidspunktet.

Forskerne undersøgte efterfølgende, hvor mange der havde udviklet demens efter minimum 20 år.

På denne måde fandt forskerne frem til, at de personer, som havde ortostatisk hypotension, da de var omkring 50 år gamle, også havde 40 procent større risiko for at udvikle demens end de øvrige forsøgsdeltagere.

Andreea Rawlings påpeger, at ortostatisk hypotension hos disse personer måske var en indikation på en anden bagvedliggende sygdomstilstand.

Hun mener dog alligevel, at det er sandsynligt, at den reducerede blodtilstrømning til hjernen – selvom den var midlertidig – kan have varige konsekvenser.

Infarkter

En infarkt er en vævsdød (nekrose) som følge af manglende ilttilførelse på baggrund af utilstrækelig blodtilførelse.

Infarkt bruges som regel som medicinsk begreb for tilstande med risiko for vævsdød (nekrose), fordi en endarterie ikke tilføres blod.

Følgende kropsdele forsynes via endarterier og kan således blive ramt af en infarkt: Hjernen, hjertet, lungerne, milten, nyrerne og tarmen.

Medfører infarktet ikke patientens død, vil der dannes arvæv på de områder, der er ramt af nekrosen, og organets funktion vil være nedsat.

Den største foranderlige risikofaktor for infarkt er rygning.

Det skal tilføjes, at forsøgsdeltagerne kun blev undersøgt for ortostatisk hypotension denne ene gang i 1987.

Forskerne ved altså ikke, om det stillingsbetingede lave blodtryk var noget, de udelukkede oplevede denne ene gang, eller om det var noget, de oplevede ofte.

Norsk forskningschef: Mulig sammenhæng

Geir Selbæk er forskningschef ved det nationale kompetancecenter Aldring og Helse. 

Han har ikke læst studiet, men kender lidt til forskningen, som ligger bag.

»Vi ved, at højt blodtryk midt i livet er en af de stærkeste indikatorer for demens,« forklarer Geir Selbæk. Han fortsætter:

»Dette studie går den den stik modsatte retning og fortæller os, at lavt blodtryk i form af ortostatisk hypotension kan være en risikofaktor for senere udvikling af demens.«

Geir Selbæk mener, at der er en mulig sammenhæng mellem svigtende blodtilførsel til hjernen og de såkaldte mikroinfarkter (se faktaboks, red.), som opstår i hjernen og en vis stigning i risikoen for demens.

Almindelig ubredt i befolkningen

Jan Erik Nordrehaug er professor ved Universitetet i Bergen og forsker i risikofaktorer for demens.

Han synes, at studiets resultater er interessante, men kan ikke umiddelbart se en direkte årsagssammenhæng mellem ortostatisk hypotension og demens.

»Som læge får jeg dagligt besøg af patienter med ortostatisk hypotension. Det er så udbredt i befolkningen, at jeg ikke rigtig tror, at vi kan bruge det som et redskab til at finde de patienter, der er i farezonen for at udvikle demens,« slutter Jan Erik Nordrehaug.

Forskningsresultaterne blev præsenteret den 10. marts 2017 ved American Heart Association-konferencen EPI|LIFESTYLE 2017 i Portland, USA. Her kan du læse en opsummering af præsentationen.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.