Stadig flere ældre mennesker bliver demente. Det er en udvikling, som vil fortsætte et godt stykke tid endnu.
Men risikoen for, at du, som bliver ældre i et rigt land med et højt uddannelsesniveau, udvikler demens, er måske blevet mindre. Måske endda betydeligt mindre.
Og det giver håb.
Forskerne forstår nu, hvorfor vi udvikler demens
I mere end 30 år har forskere i USA fulgt 5.000 forsøgspersoners helbred meget nøje. Deltagerne var over 60 år og fra en mindre by i delstaten Massachusetts. Forskningsprojektet kaldes Framingham-studiet.
Fra slutningen af 1970'erne og frem til den seneste undersøgelsesperiode faldt risikoen for demens i denne gruppe ældre med 44 procent.
Men det vigtigste resultat fra studiet er dog, at forskerne mener, at de er et godt stykke på vej mod at vide, hvorfor vi udvikler demens.
Forsker: Studiet giver meget vigtig viden
Resultatet er »meget vigtig viden« ifølge Geir Selbæk, der er forskningsleder ved Norges nationale kompetencecenter Aldring og Helse.
Det amerikanske Framingham-studie er det første, som har kunne følge en så stor gruppe ældre over så mange år, og studiet fortæller noget om dét, lægerne kalder incidens. Det vil sige antallet af nye tilfælde af en sygdom i en bestemt gruppe mennesker inden for en bestemt tidsperiode.
»Flere internationale studier har vist noget tilsvarende. Men det er første gang, at det er vist så grundigt, at risikoen for at udvikle demens kan reduceres,« fortæller Selbæk.
Risikoen for at udvikle demens er faldet med 44 procent
I Danmark indikerer nøgletal på demensområdet, at:
Mere end 80.000 mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom.
Mindst 1.500 mennesker under 65 år har en demenssygdom.
Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år.
Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom.
Cirka 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i år 2050.
Kilde: Nationalt videncenter for demens
I studiet delte forskerne demenstilfældene i byen Framingham op i fire femårs-perioder.
Derved fandt de, at udviklingen af demens blandt de cirka 5.000 forsøgsdeltagere over 60 år så således ud:
- Fra 1979 til 1983 var der 3,6 nye tilfælde per 100 personer.
- Fra 1986 til 1991 var der 2,8 nye tilfælde per 100 personer.
- Fra 1992 til 1998 var der 2,2 nye tilfælde per 100 personer.
- Fra 2004 til 2008 var der 2,0 nye tilfælde per 100 personer.
Fra slutningen af 1970'erne og frem til den seneste periode faldt risikoen for at udvikle demens blandt deltagerne i denne gruppe med hele 44 procent.
Gennemsnitsalderen for at udvikle demens steg samtidigt fra 80 år til 85 år.
Denne reducerede risiko for demens blev observeret blandt personer, som mindst havde fuldført en uddannelse svarende til gymnasiet. Siden 1970'erne havde en stigende andel af ældre i Framingham en videregående uddannelse.
»Framingham-studiet konkluderer, at der er tre sandsynlige årsager til, at færre ældre udvikler demens,« fortæller Geir Selbæk fra Aldring og helse. Han forklarer:
1) Hjerte-kar-sygdomme og demens hænger sammen
For det første har der været en klar nedgang i andelen af ældre, som bliver ramt af hjerte- og karsygdomme.
Demensforskere er i dag helt sikre på, at sygdomme, som fører til en indsnævring af blodårene, kan bidrage til udviklingen af demens. Det handler i første række om dårligere blodcirkulation i hjernen.
Både i Norge, USA og en række andre vestlige lande er forekomsten af kardiovaskulære (hjerte- og kar-) sygdomme blevet reduceret dramatisk i de seneste årtier, og den medicinske behandling af slagtilfælde er blevet stadig mere effektiv.
2) Højt uddannelsesniveau reducerer måske demens
For det andet er de ældres uddannelsesniveau steget meget i løbet af disse år.
Uddannelse er den anden vigtige faktor, som forskerne i flere studier har set, påvirker om ældre mennesker udvikler demens. Men der er stadig usikkerhed om, hvordan uddannelsesniveauet påvirker udviklingen af demens.
Den hypotese, der får størst opslutning blandt demensforskere, går ud på, at uddannelse øger hjernens reservekapacitet, hvilket reducerer risikoen for demens. Men det er altså kun en hypotese.
3) Ukendt faktor spiller også ind
Den tredje og sidste årsag til, at færre udvikler demens, skyldes én eller flere faktorer, som man simpelthen ikke ved, hvad er, men som alligevel reducerer risikone for demens.
Ifølge Selbæk har forskerne observeret, at der sandsynligvis findes en tredje ukendt faktor.
Sund livsstil reducerer demens
Opsummeret kan man sige, at demensforskerne stadig ser mere og mere tydeligt, at vores livsstil påvirker, om vi udvikler demens som ældre.
»Dét er positivt! For det betyder, at vi kan påvirke risikoen for at få demens som ældre,« udtaler Selbæk.
Hvis man holder sig nogenlunde i form, spiser nogenlunde rigtigt og sørger for, at hjernen får noget at bryde med, er man godt på vej mod at gøre alt, hvad man kan, for at reducere risikoen for at udvikle demens.
Overvægt og type 2-diabetes
Mens meget de seneste årtier antageligt er gået i den rigtige retning for demens i lande som Norge og USA, så er der også faktorer, som har udviklet sig i den gale retning.
Stadig flere af os bliver overvægtige, og flere rammes af type 2-diabetes (også kaldet aldersdiabetes eller gammelmands-sukkersyge), og dét er også anslåede risikofaktorer for demens i alderdommen.
»Fedme- og type 2-diabetes-bølgen kan begge bidrage til, at den positive udvikling, vi har set i de seneste år, ikke fortsætter,« advarer Geir Selbæk, som fortsætter:
»Nyere studier tyder på, at særligt overvægt midt i livet øger risikoen for demens i alderdommen.«
Stadig flere får demens på verdensplan
Framingham-studiet bygger på data om ældre indbyggere i et rigt vestligt land.
Et stort flertal af deltagerne stammede fra Europa. En stadig voksende andel af forsøgsdeltagerne i Framingham har et uddannelsesniveau ud over folkeskolen, og mange havde en høj uddannelse.
Forfatterne bag studiet advarer derfor om, at vi på verdensplan kan komme til at opleve en helt anden demensudvikling end i den mindre amerikanske by.
Det er en advarsel, Geir Selbæk kan tilslutte sig.
Vi vil ikke ikke alene se en kraftig stigning i antallet af ældre med demens, men også opleve, at den enkeltes risiko for demens vil stige på verdensplan, mener han.
Det er, fordi folk i lande med mellem eller lav indkomst lever stadigt længere. Og fordi folk i disse lande i stigende grad bliver overvægtige, lider af type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme, der kan øge risikoen for demens.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark