Når vi bliver ældre, stiger risikoen for sygdom.
Der bliver forsket i at kurere Alzheimers, kræft og hjerte-kar-sygdomme, men står det til aldersforskere, bør man i stedet fokusere på at udskyde den faktor, alle sygdommene har tilfælles: alderdom.
»Vi behøver ikke kurere sygdommene, for de behøver slet ikke opstå i første omgang. Jeg kan godt lide at tænke på det som, at vi er på vej ind i en ny fase for at kurere sygdomme. Nu gælder det bare kroniske sygdomme, man får sent i livet,« siger professor Gordon Lithgow fra The Buck Institute for Research on Aging i Californien.
LÆS OGSÅ: Hvordan bliver man verdens ældste menneske?
Alderdom er skyld i en række sygdomme
Professor Gordon Lithgow har i mange år forsket i aldring, og han anser det som helt centralt at finde en måde at forsinke eller forhindre aldringsprocessen.
»Vi præsenterer lægen for en særlig del af kroppen, som er syg, men faktisk handler det hele om aldring. Så vi er nødt til at fokusere på aldringsprocessen i sig selv og forstå, hvorfor den trigger de her individuelle sygdomme,« siger Gordon Lithgow.
Selvom det er helt naturligt at blive ældre, mener han alligevel, at alderdom skal behandles ligesom en sygdom, fordi høj alder er skyld i sygdomme.
»Ingen ville sige, at vi ikke skulle behandle ebola, fordi det er kommet naturligt,« som Gordon Lithgow siger.
Hvorvidt en sundere alderdom også vil betyde, at vi fremover kommer til at leve markant længere, ved man dog ikke med sikkerhed.
»Det er en stor diskussion i aldringsfeltet. I mange år gik vi ud fra, at alder og sundhed hang sammen, og det er baseret på en masse eksperimenter på mus. Men der har været et par eksempler på det seneste hos simple dyr som orme, hvor vi kan se en lang livstid, uden at de er sundere. Vi er derfor nødt til at være meget forsigtige. Vi kan ikke blot måle levealder, vi er nødt til at måle aldring. Og aldring handler om funktion og sundhed,« forklarer Gordon Lithgow.
Samfundet vinder, hvis vi bliver gamle og raske
Når forskerne arbejder på det gennembrud, der skal gøre os alle sammen endnu ældre og sundere, handler det ikke kun om den enkeltes frygt for at dø. Hvis vi alle trækker ungdommen ud, vil det nemlig også give et afkast til samfundet som helhed.
Det forklarer den danske leder for Center for Sund Aldring på Københavns Universitet professor Lene Juel Rasmussen:
»For samfundet er det en fordel, at vi bliver ældre og sundere, for så belaster vi sundhedssystemet mindre. Der er en kæmpe økonomisk fordel i at investere i det her område. Efter min mening er det helt essentielt, at man holder befolkningen sund og rask, for man er nødt til at håndtere, at befolkningen lige nu bare bliver ældre,« siger Lene Juel Rasmussen.
Gordon Lithgow er enig og lægger også vægt på, at alle vil kunne 'give tilbage' til samfundet gennem længere tid, når de ikke bliver alvorligt syge og samtidig lever længere. Men hvis den sunde aldring også betyder, at vi bliver ældre og ældre, bliver vi så ikke alt for mange mennesker på jorden?
»Når sundheds- og levealderen bliver forøget, er der en tendens til, at fødselsraterne bliver mindre. Det er ikke klart, om det altid er tilfældet, men det har været situationen historisk set. Så jeg tror ikke, at du nødvendigvis skal forvente en befolkningseksplosion,« forklarer Gordon Lithgow.
Fremtiden kan byde på piller mod alderdom
I Danmark findes der både et center for aldringsforskning på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet.
Lene Juel Rasmussen mener, at vi er godt med på aldringfronten: »Vi er et lille land, så vi kan ikke konkurrere på alt inden for aldringsforskning, men det er min opfattelse, at på de forskningsområder, vi fokuserer på, er vi helt med i front,« siger Lene Juel Rasmussen.
I Danmark er alderdomsforskningen to-delt: Dels forsøger forskerne at forstå, hvad der egentlig gør, at huden rynker og kroppen bliver slidt ned – der er nemlig meget på den front, man endnu ikke ved. Det andet spor fokuserer på, hvordan man undgår de aldersrelaterede sygdomme. Men de to spor krydser også af og til over hinanden – præcis som Gordon Lithgow efterspørger.
En af de klareste anbefalinger, når det kommer til at holde sig ung, går på, at man skal motionere. Men herudover arbejder forskere også på at lave medicinske præparater, der kan forlænge livet. Og det ser indtil videre lovende ud, mener forskerne.
»Det ser ud til, at man i visse tilfælde kan finde præparater, som kan udskyde den usunde aldring. Det vil der være et kæmpe marked for i fremtiden, er mit gæt,« siger Lene Juel Rasmussen.
I Gordon Lithgows laboratorium og andre steder i verden har man allerede fundet kemiske forbindelser, som kan udskyde aldringsprocessen. Det er dog indtil videre kun prøvet på laboratoriedyr som orme og mus.
Gordon Lithgow indrømmer, at udviklingen af medicin mod alderdom kan komme til at skabe udfordringer og etiske dilemmaer i fremtiden.
»Idéen med at give sunde mennesker medicin er svær. Vi kender ikke alle bivirkningerne. Måske ved vi ikke, hvad langsigtet behandling vil gøre. Og hvis vi har piller, der udsætter aldring: Skal vi så give dem til folk, eller sælge dem til folk?« siger Gordon Lithgow.
LÆS OGSÅ: Vi er stadig langt fra at kunne vende aldringsprocessen
Er alderdom en sygdom?
For at nå til det punkt, hvor medicin virkelig kan gøre folk ældre, mener Gordon Lithgow dog, at det kræver flere investeringer.
»For at få godkendt medicin mod aldring, skal man kunne kalde aldring en sygdom, og det er der nok mange, der ikke ser det som. Derfor foregår der en masse politik på området lige nu,« fortæller Gordon Lithgow.
Gordon Lithgow mener, at den helt store udfordring for aldringsforskningen er anerkendelsen af feltet, som er nødvendig for at tiltrække de rette investeringer.
»Det er meget svært at kommunikere ny forskning ud. Mange mennesker tænker allerede på Alzheimers på en mere traditionel måde. Udviklingen går den rigtige vej, men anerkendelsen af aldring som fællesnævneren for alle sygdommene er det helt essentielle,« siger Gordon Lithgow.
I Danmark kan Lene Juel Rasmussen genkende problematikken.
»Nogle gange kan man opleve, at aldringsfeltet opleves som mindre prestigefuldt, fordi det handler om så mange processer, der sker på én gang. Men det begynder langsomt at ændre sig til at blive mere anerkendt,« siger Lene Juel Rasmussen.
Videnskab.dk var inviteret til London i forbindelse med premieren på National Geographics serie 'Breakthrough', hvor interviewet med profesor Gordon Lithgow fandt sted.
National Geographic Channel sender seriens afsnit om aldringsforskning 'Næste stop: Udødelighed' den 25. november 2015 kl. 22.