»Vi bør studere aldring som kur mod Alzheimers eller hjerte-kar-sygdomme«
Når vi bliver ældre, følger ofte en række sygdomme, som koster både individ og samfund dyrt. Spørger man aldersforskere, er det selve aldringen, vi skal behandle, hvis vi i fremtiden vil undgå sygdomme så forskellige som hjerte-kar-sygdomme og Alzheimers.

Det har en betydning, om man ser aldring som en sygdom eller ej, når medicin skal godkendes til at behandle alderdom. (Foto: Shutterstock)

Det har en betydning, om man ser aldring som en sygdom eller ej, når medicin skal godkendes til at behandle alderdom. (Foto: Shutterstock)

Når vi bliver ældre, stiger risikoen for sygdom.

Der bliver forsket i at kurere Alzheimers, kræft og hjerte-kar-sygdomme, men står det til aldersforskere, bør man i stedet fokusere på at udskyde den faktor, alle sygdommene har tilfælles: alderdom.

»Vi behøver ikke kurere sygdommene, for de behøver slet ikke opstå i første omgang. Jeg kan godt lide at tænke på det som, at vi er på vej ind i en ny fase for at kurere sygdomme. Nu gælder det bare kroniske sygdomme, man får sent i livet,« siger professor Gordon Lithgow fra The Buck Institute for Research on Aging i Californien.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver man verdens ældste menneske?

Alderdom er skyld i en række sygdomme

Professor Gordon Lithgow har i mange år forsket i aldring, og han anser det som helt centralt at finde en måde at forsinke eller forhindre aldringsprocessen.

»Vi præsenterer lægen for en særlig del af kroppen, som er syg, men faktisk handler det hele om aldring. Så vi er nødt til at fokusere på aldringsprocessen i sig selv og forstå, hvorfor den trigger de her individuelle sygdomme,« siger Gordon Lithgow.

Selvom det er helt naturligt at blive ældre, mener han alligevel, at alderdom skal behandles ligesom en sygdom, fordi høj alder er skyld i sygdomme.

»Ingen ville sige, at vi ikke skulle behandle ebola, fordi det er kommet naturligt,« som Gordon Lithgow siger.

Hvorvidt en sundere alderdom også vil betyde, at vi fremover kommer til at leve markant længere, ved man dog ikke med sikkerhed.

»Det er en stor diskussion i aldringsfeltet. I mange år gik vi ud fra, at alder og sundhed hang sammen, og det er baseret på en masse eksperimenter på mus. Men der har været et par eksempler på det seneste hos simple dyr som orme, hvor vi kan se en lang livstid, uden at de er sundere. Vi er derfor nødt til at være meget forsigtige. Vi kan ikke blot måle levealder, vi er nødt til at måle aldring. Og aldring handler om funktion og sundhed,« forklarer Gordon Lithgow.

Samfundet vinder, hvis vi bliver gamle og raske

Når forskerne arbejder på det gennembrud, der skal gøre os alle sammen endnu ældre og sundere, handler det ikke kun om den enkeltes frygt for at dø. Hvis vi alle trækker ungdommen ud, vil det nemlig også give et afkast til samfundet som helhed.

Det forklarer den danske leder for Center for Sund Aldring på Københavns Universitet professor Lene Juel Rasmussen:

»For samfundet er det en fordel, at vi bliver ældre og sundere, for så belaster vi sundhedssystemet mindre. Der er en kæmpe økonomisk fordel i at investere i det her område. Efter min mening er det helt essentielt, at man holder befolkningen sund og rask, for man er nødt til at håndtere, at befolkningen lige nu bare bliver ældre,« siger Lene Juel Rasmussen.

Gordon Lithgow er enig og lægger også vægt på, at alle vil kunne 'give tilbage' til samfundet gennem længere tid, når de ikke bliver alvorligt syge og samtidig lever længere. Men hvis den sunde aldring også betyder, at vi bliver ældre og ældre, bliver vi så ikke alt for mange mennesker på jorden?

»Når sundheds- og levealderen bliver forøget, er der en tendens til, at fødselsraterne bliver mindre. Det er ikke klart, om det altid er tilfældet, men det har været situationen historisk set. Så jeg tror ikke, at du nødvendigvis skal forvente en befolkningseksplosion,« forklarer Gordon Lithgow.

Fremtiden kan byde på piller mod alderdom

Forskning i sund aldring i Danmark

I Danmark findes der både et center for aldringsforskning på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet.

Lene Juel Rasmussen mener, at vi er godt med på aldringfronten: »Vi er et lille land, så vi kan ikke konkurrere på alt inden for aldringsforskning, men det er min opfattelse, at på de forskningsområder, vi fokuserer på, er vi helt med i front,« siger Lene Juel Rasmussen.

I Danmark er alderdomsforskningen to-delt: Dels forsøger forskerne at forstå, hvad der egentlig gør, at huden rynker og kroppen bliver slidt ned – der er nemlig meget på den front, man endnu ikke ved. Det andet spor fokuserer på, hvordan man undgår de aldersrelaterede sygdomme. Men de to spor krydser også af og til over hinanden – præcis som Gordon Lithgow efterspørger.

En af de klareste anbefalinger, når det kommer til at holde sig ung, går på, at man skal motionere. Men herudover arbejder forskere også på at lave medicinske præparater, der kan forlænge livet. Og det ser indtil videre lovende ud, mener forskerne.

»Det ser ud til, at man i visse tilfælde kan finde præparater, som kan udskyde den usunde aldring. Det vil der være et kæmpe marked for i fremtiden, er mit gæt,« siger Lene Juel Rasmussen.

I Gordon Lithgows laboratorium og andre steder i verden har man allerede fundet kemiske forbindelser, som kan udskyde aldringsprocessen. Det er dog indtil videre kun prøvet på laboratoriedyr som orme og mus.

Gordon Lithgow indrømmer, at udviklingen af medicin mod alderdom kan komme til at skabe udfordringer og etiske dilemmaer i fremtiden.

»Idéen med at give sunde mennesker medicin er svær. Vi kender ikke alle bivirkningerne. Måske ved vi ikke, hvad langsigtet behandling vil gøre. Og hvis vi har piller, der udsætter aldring: Skal vi så give dem til folk, eller sælge dem til folk?« siger Gordon Lithgow.

LÆS OGSÅ: Vi er stadig langt fra at kunne vende aldringsprocessen

Er alderdom en sygdom?

For at nå til det punkt, hvor medicin virkelig kan gøre folk ældre, mener Gordon Lithgow dog, at det kræver flere investeringer.

»For at få godkendt medicin mod aldring, skal man kunne kalde aldring en sygdom, og det er der nok mange, der ikke ser det som. Derfor foregår der en masse politik på området lige nu,« fortæller Gordon Lithgow.

Gordon Lithgow mener, at den helt store udfordring for aldringsforskningen er anerkendelsen af feltet, som er nødvendig for at tiltrække de rette investeringer.

»Det er meget svært at kommunikere ny forskning ud. Mange mennesker tænker allerede på Alzheimers på en mere traditionel måde. Udviklingen går den rigtige vej, men anerkendelsen af aldring som fællesnævneren for alle sygdommene er det helt essentielle,« siger Gordon Lithgow.

I Danmark kan Lene Juel Rasmussen genkende problematikken.

»Nogle gange kan man opleve, at aldringsfeltet opleves som mindre prestigefuldt, fordi det handler om så mange processer, der sker på én gang. Men det begynder langsomt at ændre sig til at blive mere anerkendt,« siger Lene Juel Rasmussen.

Videnskab.dk var inviteret til London i forbindelse med premieren på National Geographics serie 'Breakthrough', hvor interviewet med profesor Gordon Lithgow fandt sted.

National Geographic Channel sender seriens afsnit om aldringsforskning 'Næste stop: Udødelighed' den 25. november 2015 kl. 22.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk