En ting er sikkert - alle mennesker bliver ældre. Det sker i takt med, at vores DNA bliver beskadiget (se faktaboks) og vores celler bliver dårligere til at dele sig. Skaderne på DNA’et i cellens kerne kan gøre, at vi udvikler kræft på sigt, men heldigvis har vores celler også et system, der reparerer skaderne.
Reparationerne kommer dog med en pris - nemlig tæring af cellens ressourcer, så cellen fungerer dårligere og dør hurtigere.
Nu viser en ny danskledet undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift CELL, at børn med accelererede aldrings-syndromer, som for eksempel Cockayne syndrom og Xeroderma pigmentosum group A, kan hjælpes ved at få tilført det kemiske stof NAD+ på kunstig vis, så det konstant aktive reparationssystem ikke bruger cellens egne ressourcer.
Tilføring af stoffet bremser cellernes fremskyndede aldring, så den bliver tæt på normal igen, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
\ Fakta
I cellekernen findes hele vores arvemateriale i form af et DNA-molekyle. Dette molekyle kan blive beskadiget, når iltmolekyler kommer ind i cellen, men DNA’et kan også beskadiges af sollys og udefra kommende kemikalier. Kilde: Den Store Danske
»Det er godt nyt til børn med disse syndromer, da der tidligere ikke har været nogen effektiv behandling til dem. Men det er potentielt også godt nyt til folk med hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons, da disse sygdomme også er associeret med skader i DNA’et,« siger læge Morten Scheibye-Knudsen, der har været med til at lave forskningen. Han er til dagligt research fellow på National Institute on Aging i Baltimore, USA, i Vilhelm A. Bohrs laboratorium.
Godt nyt for Alzheimers og Parkinsons patienter
Reparationssystemets forbrænding af det kemiske stof NAD+ leder til fejlregulering af cellernes mitokondrier (se faktaboks) hos børn med de sjældne genetiske mutationer.
En lignende dysfunktion finder muligvis også sted hos ældre mennesker med neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Derfor håber forskerne bag undersøgelsen også disse patienter vil kunne nyde godt af forskningen.
»Folk med bestemte neurodegenerative lidelser har øget DNA-skade i deres hjerneceller, hvilket kan medvirke til at deres hjerner ældes hurtigere, end de burde. Man kunne derfor håbe, at en kunstig tilføring af NAD+ til deres celler ville have en gavnlig effekt,« siger Morten Scheibye-Knudsen.
\ Fakta
Mitokondrierne kan betragtes som cellens kraftværker, da de danner cellens energimolekyler, nemlig ATP. ATP-dannelsen sker under forbrug af oxygen (ilt) gennem en række kemiske reaktioner. Kilde: Den Store Danske.
Jonas Mengel-From, lektor i molekylær epidemiologi fra Syddansk Universitet, er dog ikke overbevist om, at stoffet kan bruges til at lindre andre sygdomme med fremskyndet aldring.
»Undersøgelsen er stor og flot lavet, og resultatet er positivt nyt for børn med disse aldringslidelser. Det er meget muligt at stoffet også kan bruges på andre aldringssygdomme, men det er stadigvæk ret usikker grund at konkludere på endnu,« siger Jonas Mengel-From. Han forsker selv i aldring, men har ikke været med til at lave undersøgelsen.
Øger forståelsen af aldring generelt
Det er stadigvæk uklart, præcist hvilke mekanismer der ligger bag mennesker aldring. Men det skyldes sandsynligvis en række biologiske faktorer, og en af disse faktorer kunne meget vel være, at reparationen af DNA tærer på cellernes ressourcer, vurderer Morten Scheibye-Knudsen.
»Vi nærmer os en grundlæggende forståelse af de universelle mekanismer bag nogle af de her aldringsprocesser. Forbrændingen af NAD+ er muligvis en af dem,« siger Morten Scheibye-Knudsen.
Folk med bestemte neurodegenerative lidelser har øget DNA-skade i deres hjerneceller, hvilket kan medvirke til at deres hjerner ældes hurtigere, end de burde. Man kunne derfor håbe, at en kunstig tilføring af NAD+ til deres celler ville have en gavnlig effekt
Morten Scheibye-Knudsen
LÆS OGSÅ: Derfor bliver kroppen ældre - version 2.0
Undersøgelsen bidrager med en større forståelse af mitokondriernes rolle i aldring, vurderer Jonas Mengel-From.
»En dybere forståelse af mitokondriets funktion og balance er helt sikkert noget der kan bruges inden for andre områder af aldringsforskningen,« siger Jonas Mengel-From.
\ Hjerneceller reddet fra aldring
Det dansk-internationale forskerhold fra blandt andet Københavns Universitet, undersøgte, hvad der præcist sker i cellerne hos børn, der er født med syndromer, der gør at de ældes hurtigere end andre og dør i en alder af 10 til 12 år.
Forskerholdet fandt, at cellernes aldring skyldes en genetisk mutation, der får hver enkelt celles reparationsmekanisme til konstant at være aktiv og forbrænde stoffet NAD+. Forbrændingen tærer på cellens ressourcer og gør, at cellen ældes i lyntempo.
Forskerne gik derefter videre til at give mus og rundorme, fremavlet med lignende aldringslidelser, stoffet NAD+, så forsøgsdyrenes egne celler ikke længere behøvede at producere stoffet.
»Ved at give dyrene NAD+, så behøvede deres celler ikke selv producere stoffet og tære af sine ressourcer. Det bremsede cellernes aldring efter få uger, så den blev tæt ved normaliseret,« siger Morten Scheibye-Knudsen.
Resultatet gælder ikke kun for mus og rundorme, da cellelinjer fra mennesker, der lider af disse accelererede aldringsprocesser, også havde gavn af NAD+ tilførsel, mener forskerne.
»Selvom vi kun undersøgte effekten af disse stoffer på cellelinjer fra mennesker, og altså ikke gav disse stoffer til patienter, så er disse reparationsmekanismer grundlæggende for hver eneste levende organismes celler. Vi kan derfor forvente at samme effekt kan gøre sig gældende for mennesker også,« siger Morten Scheibye-Knudsen.
Tidligere forskning har vist, at NAD+ tilførsel faktisk kan vende aldringsprocessen i muskler og gøre gamle mus unge igen. Det mangler dog stadigvæk at blive bekræftet med mennesker.
