Derfor bliver kroppen ældre - version 2.0
Vi er programmeret til at blive gamle og til sidst dø - sådan lød budskabet i en artikel hos Videnskab.dk mandag. Men sådan hænger det altså ikke helt sammen, forklarer lektor fra Aarhus Universitet.

Forklaringen i den oprindelige artikel gik på, at menneskekroppen er udstyret med et biologisk ur, som gør, at kroppens celler kun kan dele sig et endeligt antal gange. Det var denne påstand, Suresh Rattan opponerede imod. (Foto: Colourbox)

Forklaringen i den oprindelige artikel gik på, at menneskekroppen er udstyret med et biologisk ur, som gør, at kroppens celler kun kan dele sig et endeligt antal gange. Det var denne påstand, Suresh Rattan opponerede imod. (Foto: Colourbox)

Forleden udkom på Videnskab.dk en artikel, der tager udgangspunkt i en video fra ASAP Science, som skulle forklare, hvorfor kroppen bliver ældre.

Læs artiklen her: Derfor bliver kroppen ældre

Forklaringen i artiklen gik på, at menneskekroppen er udstyret med et biologisk ur, som gør, at kroppens celler kun kan dele sig et endeligt antal gange. Når cellerne døde, ville der således opstå alderstegn, lød det.

Kort tid efter artiklen blev sendt ud med vores nyhedsbrev, tikkede en kommentar ind fra Suresh Rattan. Han er biogerontolog og lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og kunne bidrage med et mere nuanceret syn på kroppens aldring, end videoen lagde op til.

Aldring skyldes ikke celledød

»Der findes mere end 200 typer celler i menneskets krop, hvoraf kun omkring 30 typer undergår gentagende celledeling – men aldring foregår i alle celletyper,« forklarer Suresh Rattan og fortsætter:

»Selv med de delende celletyper er det ekstremt sjældent, at cellen deler sig så mange gange, at den faktisk opbruger sin evne til at dele sig i kroppen.«

Suresh Rattan arbejder, i stedet for med forestillingen om celledød, ud fra et begreb, der hedder homeodynamik. Begrebet hjælper til at forklare processerne i aldring og beskriver den måde, hvorpå biologiske systemer holder sig sunde og levende.

Menneskets formål er at reproducere

For at overleve indgår de biologiske systemer i en balance mellem de skader, de bliver udsat for, og de reparationsmekanismer de besidder – og det sker også i menneskekroppen.

Tilsammen kalder Suresh Rattan og hans kolleger inden for homeodynamik balancen for "Det homeodynamiske rum". Det spiller sammen med menneskets - og alle andre biologiske systemers - biologiske formål med sin eksistens; nemlig at reproducere sig selv og dermed føre sine egne gener videre.

Ethvert barn bliver således født med et homeodynamisk rum, der bl.a. afhænger af generne, og som vokser sig større, mens barnet vokser og modnes. På et tidspunkt i menneskets liv holder dette rum op med at vokse, og det er på dette stadie, at mennesket er mest sundt og har de bedste forudsætninger for at overleve. Netop på dette stadie er det relevant at tale om reproduktion.

Reproduktion er en afgørende faktor i aldring

Reproduktionen kan ikke finde sted, før mennesker er kønsmodne, og de er kun fysisk i stand til det i en vis periode. Den periode kaldes den essentielle livsperiode.

For de fleste vil det løb være kørt omkring 40 års-alderen. Når den alder er nået, er kroppens biologiske formål altså overstået.

Biologisk set begynder eksistensberettigelsen at svinde ind herefter – og det gør det homeodynamiske rum også.

Forsvaret bliver mindre med tiden

Menneskets fysiologiske velvære afhænger af størrelsen på det homeodynamiske rum, og når det bliver mindre, så reduceres kroppens sundhed også.

Forsvaret bliver mindre, og sandsynligheden for nedsat funktion i organer og andre sygdomme stiger i takt hermed – og til sidst leder det til døden. Men der er ikke noget 'ur', en 'timer' eller et bestemt program i kroppen, som forårsager aldring, understreger Suresh Rattan.

Mens menneskekroppens homeodynamiske rum, og dermed sundhed, er bestemt af hundredvis af gener, er der også faktorer, der spiller ind på udviklingen. Det er faktorer som ernæring, infektioner og fysisk aktivitet, der kan være med til at bestemme, hvor god kroppen er til at reparere sig selv.

Hvis man tager hensyn til de faktorer, kan det medføre en sundhedsmæssigt bedre aldring.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk