Staten brænder milliarder af på tvivlsom tarmkræft-screening

Fra 2014 bliver alle danskere mellem 50 og 75 år tilbudt screening for tarmkræft. Målet er, at 150 færre danskere skal dø af sygdommen hvert år.

Den politiske beslutning om at indføre screeningerne vil i 2014 koste staten 220 mio. kroner – et beløb, der stiger hvert år indtil 2023, hvor det vil ende på 391 mio. kroner.

Men alvorlig videnskabelig kritik hiver nu tæppet væk under hele projektet. Det viser sig, at den bekostelige beslutning bygger på fire fejlbehæftede videnskabelige undersøgelser.

Det konkluderer John Brodersen, der er lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, i en ny videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift Journal of Evaluation in Clinical Practice.

»Vi har taget de fire forsøg, som ligger til grund for indførelsen af screeningen, og gennemgået deres grundlag. Det viser sig, at man har overvurderet screeningers effekt. Vi ved faktisk ikke, om de overhovedet virker. Og på den baggrund vil man sende mange millioner kroner efter et screeningsprogram,« siger John Brodersen.

Læs Sundhedssstyrelsens svar på John Brodersens kritik

Forskerne gennemgik artikler om tarmkræft-screening

I 1980erne og 1990erne blev det fire forskellige steder i verden undersøgt, om screeninger for tarmkræft kan redde menneskeliv. Konklusionerne var, at screeningerne havde en effekt.

Men John Brodersen har sammen med to specialestuderende gennemgået forskningsartiklerne efter den videnskabelige standard, der gælder i dag. Det viser sig, at forskningen aldrig ville være blevet accepteret som solid videnskab i 2012.

Screenede havde størst chance for at overleve

Da kræftforskerne i 1980erne og 90erne undersøgte effekten af screeninger, udvalgte de tilfældigt flere tusinde mennesker til forsøgene. De mange mennesker blev delt op i to grupper:

• En gruppe, der blev screenet.
  
• En kontrolgruppe, der ikke vidste, at de var med i forsøget.

Efter ti år viste undersøgelserne, at de patienter, der blev screenet, havde en større chance for at overleve.

Men den nye gennemgang af de gamle forsøg viser, at de to grupper ikke blev behandlet ens. De mennesker, der blev screenet, fik særbehandling – og det kan forklare, hvorfor de var bedre til at overleve tarmkræft.

»Der var fejl i forbindelse med måden, man stillede diagnoserne på. De screenede patienter fik foretaget kikkertundersøgelser, der var langt fremme for deres tid.«

»Kontrolgruppen fik lavet dét, der var standarden på det tidspunkt: undersøgelser med et rektoskop hos deres praktiserende læge og derefter røntgenundersøgelser. Det er undersøgelser, man slet ikke bruger i dag, fordi kikkertundersøgelser er bedre til at opdage kræft,« fortæller John Brodersen.

Svært at sammenligne sygdomsforløbene

Et andet kritikpunkt er, at det i de fire gamle undersøgelser var svært at sammenligne kontrolpatienterne med screeningspatienternes gavn af screeningerne.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at ventetid før behandling betyder noget. Hvis den overskrider 60 dage, så forværres muligheden for overlevelse,« siger John Brodersen.

Det giver ikke mening at lave sammenligninger mellem patienterne i de fire undersøgelser af tre årsager:

1. De fire undersøgelser fortalte ikke, hvor langt de forskellige patienter var i deres sygdomsforløb.
   
2. Undersøgelserne fortalte heller ikke, hvor lang tid der gik fra, at patienter i kontrolgruppen fik deres første symptomer, til de fik behandling.
   
3. Forskerne redegjorde heller ikke for, hvor lang tid der gik, før patienter fik behandling efter screening.

De tre punkter er ellers vigtig viden i en sammenligning, fordi muligheden for at overleve bliver ringere, som tiden går.

Rutinerede læger er afgørende for statistikken

Det vigtigste, som den nye danske gennemgang viser, er, at de forskellige undersøgelser slet ikke havde taget højde for, hvilke læger der behandlede de forskellige patienter for tarmkræft. En patient, der bliver behandlet af en rutineret tarmkræftlæge, har nemlig større chance for at overleve.

»En professor i Aarhus har undersøgt, hvordan overlevelsen af patienter er, alt efter hvor de bliver behandlet; hvad det betyder, at patienterne bliver behandlet af specialiserede læger på få sygehuse, hvor lægerne har rutine og arbejdsgangene er effektive.«

»Det viser sig, at hvis vi kun ville operere 5-10 steder i landet, så ville den positive effekt svare til den påståede effekt ved at indføre tarmkræftscreeningerne – altså den effekt vi nu har vist, er behæftet med fejl. Så hvis vi specialiserede lægerne, kunne vi få mindst lige så meget ud af det, som hvis vi indfører screeninger,« siger John Brodersen.

Screeninger virker måske

De mange fejl i de gamle videnskabelige undersøgelser betyder ifølge John Brodersen, at der er blevet truffet en dyr, politisk beslutning på et vakkelvornt videnskabeligt grundlag.

Men han kan ikke afvise, at screeninger faktisk har en positiv effekt på antallet af dødsfald.

»Det store spørgsmål, som jeg ikke kan svare på, er, hvor stor effekten af screeningerne i virkeligheden er. De kan redde alt fra 0-15 procent af de syge. Men det er jo netop det opsigtsvækkende. Ingen ved, om screeningerne virker,« siger John Brodersen.

Sundhedsstyrelsen er uenig med John Brodersen og skriver i en mail til Videnskab.dk blandt andet, at anbefalingerne også bygger på andre undersøgelser end de fire, John Brodersen refererer til.

Læs styrelsens svar og John Brodersens kommentarer til det i artiklen Sundhedsstyrelsen afviser kritik af tarmkræft-screeninger.