Sundhedsstyrelsen afviser kritik af tarmkræft-screeninger
En ny videnskabelig artikel rokker ved fundamentet for beslutningen om at bruge milliarder af kroner på screeninger for tarmkræft. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog stadig den dyre løsning.

Man skal være sikker på, at screeninger har en effekt, før man indfører dem, for ellers risikerer man at gøre patienter ud af selv raske mennesker, advarer dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Man skal være sikker på, at screeninger har en effekt, før man indfører dem, for ellers risikerer man at gøre patienter ud af selv raske mennesker, advarer dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Fra 2014 skal Danmark hvert år bruge langt over 200 mio. kroner på screeninger for tarmkræft. En politisk beslutning, som ifølge ny forskning bygger på voldsomt fejlbehæftede undersøgelser. Muligvis vil de mange millioner være penge ud af vinduet – for det er ikke sikkert, de vil redde menneskeliv.

Politikerne traf beslutningen på baggrund af faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som nu svarer på kritikken, som er lanceret på Videnskab.dk.

»Beslutningen om at indføre en screening for tyk- og endetarmskræft baserer sig både på ønsket om at redde menneskeliv, men også om at finde kræft i tidligere stadier, der kan behandles med mindre belastende midler end senere stadier,« skriver Ole Andersen, overlæge i Sygehusbehandling og Beredskab i Sundhedsstyrelsen, i en e-mail til Videnskab.dk.

»Sundhedsstyrelsen følger løbende med i litteraturen, men finder ikke grund til at ændre anbefalingerne på nuværende tidspunkt,« lyder det blandt andet. (Læs hele styrelsens mail i boksen under artiklen.)

Sundhedsstyrelsen har kendt kritikken i årevis

Bag kritikken står John Brodersen, der er lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Kritikken er netop blevet sammenfattet i en videnskabelig artikel af John Brodersen, men Sundhedsstyrelsen har kendt til essensen i kritikken af grundlaget for at indføre tarmkræftscreeninger i Danmark i årevis. Derfor inviterede Sundhedsstyrelsen allerede sidste år blandt andre den kritiske forsker til et møde om sagen.

Det er et møde, som Sundhedsstyrelsen også nævner i svaret til Videnskab.dk (se hele styrelsens svar i boksen under artiklen).

»Men de glemmer at skrive, at jeg til mødet rejste min kritik – og at der ingen reaktion var på den,« fortæller John Brodersen.

Ole Andersen fra Sundhedsstyrelsen skriver i stedet, at »Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2010 af faldet i dødelighed ved at indføre en screening for tyk og endetarmskræft blev efter mødet opgivet til 16 procent efter råd fra deltagerne fra Cochrane Centret.« 

Hvad blev sagt på mødet?

John Brodersen har gennemgået de fire undersøgelser, som han siger, han tidligere har fået at vide lå til grund for vurderingen af, at Danmark skal indføre screeninger for tarmkræft. Hans konklusion er, at de ikke holder videnskabeligt.

I svaret fra Sundhedsstyrelsen skriver Ole Andersen i dag, at de fire undersøgelser ikke alene lå til grund for anbefalingerne. Men den oplysninger står i direkte modsætning til John Brodersens opfattelse.

»Det er forkert,« siger John Brodersen.

»Ved det møde, jeg var til, sagde de ganske rigtigt, at de havde bygget deres beslutning på flere studier. Men den forventede effekt – altså det vigtige – byggede de på den såkaldte Cochrane-metaanalyse, der igen byggede på de fire undersøgelser,« siger John Brodersen.

Forsker: 20.000 kan blive patienter uden grund

John Brodersens gennemgang af materialet, der ligger til grund for beslutningen om at indføre screeninger for tarmkræft i Danmark, er publiceret i en videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift Journal of Evaluation in Clinical Practice.

Men der er også andre årsager til, at forskeren vil have Sundhedsstyrelsen til at tage kritikken alvorligt. Han fortæller, at omkring 20.000 danskere efter planen fremover skal gå til kontrol for tarmkræft.

 

»Men vi ved ikke, om det hjælper. På den måde gør vi – muligvis uden grund – 20.000 mennesker til patienter med hvad deraf følger af utryghed.«

I absolut værste tilfælde kan raske dø

»Samtidig ved vi, at al screening for kræftsygdomme gør skade. I forbindelse med tarmkræftscreeninger finder man patienter, som ’bare’ har tarmpolypper. Eller patienter, der har noget, der ligner kræft, men som aldrig når at udvikle sig til symptomer. De mennesker får overdiagnostik og overbehandling.«

»Desuden vil tusindvis af raske mennesker få en såkaldt ’falsk alarm’, hvor screeningsprøven viser, at der er noget galt. De raske mennesker skal derefter gennemgå en ikke helt ufarlig kikkertundersøgelse af tyktarmen. En undersøgelse, som nogle gange medfører, at der går hul på tarmen. Og som igen i meget sjældne tilfælde medfører, at raske dør,« siger John Brodersen.

Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål fra Videnskab.dk:

Videnskab.dk har bedt om et interview med en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. I stedet modtog redaktionen en e-mail med svar på tre spørgsmål, der var sendt som briefing op til interviewet:

John Brodersen kritiserer Sundhedsstyrelsen for ikke tidligere at have taget kritik af det videnskabelige grundlag for screeningsprogrammet til efterretning. Er det korrekt? Og i så fald hvorfor?

»Sundhedsstyrelsen har løbende fulgt med i litteraturen på området, herunder indlæg fra Cochrane Centret. Endvidere blev der i 2010 afholdt et møde med deltagelse bla. fra Cochrane Centret, herunder John Brodersen. Angivelsen i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2010 af faldet i dødelighed ved at indføre en screening for tyk og endetarmskræft blev efter mødet opgivet til 16 procent efter råd fra deltagerne fra Cochrane Centret,« skriver Ole Andersen, overlæge i Sygehusbehandling og Beredskab i Sundhedsstyrelsen.

Nu er der kommet en videnskabelig undersøgelse, som viser, at hele fundamentet for at indføre screeningerne ikke holder. Hvad vil Sundhedsstyrelsen nu anbefale? Og hvorfor?

»Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at anbefalingerne om screening baserer sig på flere studier end meta-analysen fra Cochrane. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft.
Den fremsendte artikel af Riboe og medarbejdere påpeger mulige fejlkilder i de nogle af de studier, der lå til grund for Cochrane analysen. De mulige konsekvenser fremgår ikke af artiklen, ligesom nogle af de mulige fejlkilder har været grundigt debatteret tidligere,« skriver Ole Andersen, overlæge i Sygehusbehandling og Beredskab i Sundhedsstyrelsen.

Vurderer Sundhedsstyrelsen, det er OK at bruge mange millioner kroner på et screeningsprogram, som ikke med sikkerhed kan redde menneskeliv?

»Beslutningen om at indføre en screening for tyk- og endetarmskræft baserer sig både på ønsket om at redde menneskeliv, men også om at finde kræft i tidligere stadier, der kan behandles med mindre belastende midler end senere stadier. Sundhedsstyrelsen følger løbende med i litteraturen, men finder ikke grund til at ændre anbefalingerne på nuværende tidspunkt. Sundhedsstyrelsen gør derudover opmærksom på, at anbefalingerne og beslutningen om at indføre screening for tyk- og endetarms kræft bl.a. baserer sig på detaljerede gennemgange i 2 MTV-studier. Endvidere er der med Kræftplan III planlagt en monitorering af de danske screeningsprogrammer fra 2013,« skriver Ole Andersen, overlæge i Sygehusbehandling og Beredskab i Sundhedsstyrelsen.
 


 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.