Spiseforstyrrelser påvirkes af familiens spisevaner
Spiser man som barn aftensmad med sin familie hver aften, udvikler man ifølge en ny stor undersøgelse større modstandskraft mod spiseforstyrrelser end børn, der spiser alene.

Aftensmad indtaget sammen med resten af familien kan skåne børn for at udvikle spiseforstyrrelser senere i livet. (Foto: Colourbox)

Aftensmad indtaget sammen med resten af familien kan skåne børn for at udvikle spiseforstyrrelser senere i livet. (Foto: Colourbox)

Børn, der er vant til at spise aftensmad med deres forældre, udvikler ikke spiseforstyrrelser i samme grad som børn, der har spist alene.

For der er en slående sammenhæng mellem noget så simpelt som familiens sædvanlige spisevaner og et ungt menneskes risiko for senere i livet at udvikle spiseforstyrrelser som bulimi og spiseanfald.

Det viser en meget stor undersøgelse fra Harvard University i USA.

Her har fem forskere i fem år fulgt 7000 piger og 6000 drenge - fra børnene var ni år, til de var fjorten år med en undersøgelse om året i løbet af de fem år.

Spiseforstyrrelser

Ved de to sidstnævnte undersøgelser var forskerne begyndt at interessere sig for spiseforstyrrelser, så de nu 13-14-årige børn blev blandt andet udspurgt om symptomer på de tre mest typiske former for spiseforstyrrelser: Anoreksi, bulimi og spiseanfald.

Der var i undersøgelsen for få tilfælde af anoreksi til, at man kunne sige noget om denne specielle lidelse, men der var til gengæld - desværre - rigeligt med tilfælde af bulimi og spiseanfald.

Fakta

VIDSTE DU

Efter ulykker og kræft er anoreksi den tredjestørste dødsårsag for europæiske teenagere!

Det oplyser Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Op mod 5 % af alle unge piger udvikler en spiseforstyrrelse - anoreksi eller bulimi.

For drenge er tallet omkring 3 procent

På den måde kunne forskerne så sætte disse spiseforstyrrelser i relation til tidligere oplysninger om familiens liv og vaner - herunder spisevanerne.

Udover at registrere tilfælde af bulimi og spiseanfald havde forskerne også registreret tilfælde af slankekure hos de unge, fordi man fra tidligere forskning ved, at det at gå på slankekur i en meget ung alder kan indebære betydelig risiko for senere at udvikle alvorlige spiseforstyrrelser!

Fællesspisning giver modstandskraft

I den nyeste rapport for dette omfattende forskningsprojekt satte forskerne blot forekomsten af bulimi, spiseanfald og slankekure ved 13-14 års alderen i relation til, hvor hyppigt den unges familie i de foregående år havde spist aftensmad sammen.

Det kan lyde som et simpelt mål for de unges tidligere familieliv - og der er utvivlsomt også mange andre faktorer ved familielivet, der kunne tænkes at spille ind på udviklingen af spiseforstyrrelser.

Men dette simple mål: hyppigheden af fællesspisning ved aftensmaden i de unges familieliv viste sig ikke desto mindre at hænge stærkt sammen med den senere risiko for udvikling af bulimi og spiseanfald - eller blot slankekure med risiko for senere spiseforstyrrelser.

Undersøgelsen viste altså, at de unge, der i 13-14 års alderen havde udviklet bulimi, i langt højere grad havde levet i familier, hvor man aldrig eller sjældent spiste aftensmad sammen.

Der er en tydelig sammenhæng mellem familiens spisevaner og unges bulimi, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Langt de fleste unge uden spiseforstyrrelser havde spist aftensmad med familien 'de fleste' eller 'næsten alle' dage i de foregående år, men dette forekom i bulimigruppen kun hos langt under halvdelen af de unge.

Denne forskel gjaldt lige meget for drenge og piger.

Mere forskning nødvendig

Hos de to grupper, der dels udviste spiseanfald (uden tvangsopkastning eller lignende) og dels tidlige slankekure, var der også noget færre, der havde spist aftensmad med familien i de foregående år, selvom forskellen her var lidt mindre end ved bulimi.

Det ser altså ifølge denne undersøgelse ud til, at noget så simpelt som at være vant til at spise aftensmad sammen med sine forældre giver en god modstandskraft mod senere udvikling af spiseforstyrrelser.

Men det er selvfølgelig også muligt, at familier, der sjældent spiser aftensmad sammen, på andre måder er så forstyrrede eller afvigende, at det snarere er den generelle familieforstyrrelse end mangel på fællesmåltider, der skaber risiko for spiseforstyrrelser.

Det må den fremtidige forskning afgøre.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

De tre typiske spiseforstyrrelser: 

  1. Anoreksi kendetegnes ved, at personen spiser alt for lidt til at opretholde en normal vægt. Den pågældende bliver tyndere og tyndere, og i de værste tilfælde kan lidelsen ende med døden. Der er ikke tale om mangel på normal sult, men derimod om en psykisk betinget trang til at modsætte sig den naturlige sultfornemmelse, så man bliver tyndere og tyndere.
  2. Bulimi er kendetegnet ved to ting. Der forekommer såkaldte spiseanfald - på dansk ofte kaldet ædeflip - hvor den pågældende, som regel helt alene og skjult for alle andre spiser vældige mængder af fødevarer, ofte kager og slik, som om de pludselig helt mister den selvkontrol over spisetrangen, som en patient med anoreksi opretholder til det sidste. Men trods indtagelse af store mængder mad tager en person med bulimi som regel ikke på, fordi hun samtidig (det er i langt de fleste tilfælde en kvinde) udviser såkaldt vægt-begrænsende adfærd - oftest ved at fremkalde tvungne opkastninger, men eventuelt også ved at spise store mængder afføringspiller eller ved voldsom motion for at modvirke en vægtforøgelse. Bulimi fører altså sjældent til fedme, men ofte til og en pinefuld skamfølelse over de hemmelige spiseanfald og undertiden til regulær depression.
  3. Spiseanfald eller 'binge eating', som det kaldes på engelsk, kan som ved bulimi også forekomme efterfølgende vægtbegrænsende adfærd, således at der i disse tilfælde ofte vil ske en vægtøgning og måske ligefrem fedme hen ad vejen. Man taler også om tvangsspisning, fordi de pågældende oplever det som om, der er indre kræfter, der pludselig 'tvinger' dem til at spise uhyre mængder af mad - som om det var en tvangshandling. De sidstnævnte personer med spiseanfald bliver også ofte ramt af ulykkelige psykiske følgevirkninger, f.eks. i form af depression; dog ikke så ofte som ved bulimi. Til gengæld er den tiltagende vægt ofte til både psykisk og fysisk skade for den pågældende, så her er der som ved de to foregående former for spiseforstyrrelser også tale om en ulykkelig tilstand, der i mange tilfælde kræver psykologisk hjælp for at blive overvundet. Heldigvis er det også i de senere år lykkedes at udvikle specielle former for kognitiv adfærdsterapi, der er virksomme over for både bulimi og spiseanfald. Men det var selvfølgelig bedre, om man kunne forebygge disse uheldige spiseforstyrrelser, så der slet ikke blev brug for nogen behandling.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.