Hvad vil forårsage den næste store epidemi?
Vi må gå ud fra, at der findes flere virusser blandt vilde dyr, som endnu ikke har smittet mennesker, men som kan gøre det, siger norske forskere.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Forskerne udpegede desmerkatten som den oprindelige smittebærer til SARS-epidemien i 2003. Norske eksperter er ikke i tvivl om, at den næste store epidemi også vil stamme fra vilde dyr. (Foto: Shutterstock)

Forskerne udpegede desmerkatten som den oprindelige smittebærer til SARS-epidemien i 2003. Norske eksperter er ikke i tvivl om, at den næste store epidemi også vil stamme fra vilde dyr. (Foto: Shutterstock)

Den seneste coronavirus er en såkaldt zoonose; en virus der hopper fra dyr til mennesker.

Zoonoser har forårsaget adskillige alvorlige sygdomme. Mange forskere tror, at netop denne type smitteoverføring også kan blive starten på den næste pandemi.

I 2018 introducerede Peter Daszak, sygdomsøkolog og medlem af Verdenssundhedsorganisations WHO's Register of Priority Diseases, termen 'sygdom X’.

Termen beskriver den næste pandemi, som vil blive fremkaldt af en ukendt sygdomsfremkaldende størrelse, der endnu ikke har fundet vej til menneskeheden.

Forskerne bag en artikel i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases tror, at der vil være tale om en stærkt virulent RNA-virus, som bliver overført fra dyr til mennesker.

Er vi blevet mere sårbare overfor smitte fra dyr?

Hvilke smitstoffer vil forårsage nye store epidemier i fremtiden?

En virus vil udelukkende sprede sine gener

Virus er overalt på Jorden. Hver virus har sine særlige præferencer. Influenzavirus og den seneste coronavirus trænger ind i vores lungeceller.

»Det eneste, en virus interesser sig for, er at sprede sine gener,« siger biolog Tone Fredsvik Gregers, lektor ved Universitetet i Oslo, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Virussen er nødt til at trænge ind i værtens celler og overtage processerne for at kunne formere sig selv.«

Virusser, der inficerer menneskers luftveje, har en fordel

»Mange virusser har udviklet sig sammen med deres værter. Virussen har naturligvis ikke egen vilje, men det er ofte en stor ulempe for virussen, hvis den gør så stor skade, at værten dør. Så kan den nemlig ikke sprede sig så let,« fortæller Tone Fredsvik Gregers.

Nogle gange ændrer arvestoffet i dyrevirusserne sig, så de kan angribe menneskeceller.

»Det er en kæmpe succes for virussen, for der er intet dyr, der bevæger sig så meget, som mennesket gør. Det ser vi blandt andet nu,« siger Tone Fredsvik Gregers. 

Virusser, som inficerer menneskets lunger og luftveje, har desuden en særlig fordel.

»Der er kun kort vej ud igen. Vi hoster, nyser og ånder, og virusserne kommer med ud.«

Og da den nye virus ikke har tilpasset sig mennesker, kan den let ende med at gøre rigtig stor skade. Smitstoffet er også helt ukendt for vores immunsystem, og det kan resultere i en voldsom immunreaktion.

Derfor kan zoonoserne være ekstra farlige.

Influenza har været årsag til 4 pandemier på 100 år

Influenzavirussen er speciel. Den har været årsag til 4 pandemier alene i de seneste 100 år.

Den Spanske Syge var den værste med mere end 50 millioner dødsofre, men også den asiatiske influenza (H2N2) i 1957, Hongkong-influenzaen fra 1968-70 og svineinfluenza-pandemien i 2009 kan være med i denne sørgelige statistik.

Influenzavirussen er ustabil. Den muterer og ændrer sig en smule hele tiden. Derfor er vi nødt til at udvikle nye vacciner mod influenza hvert eneste år.

Det er influenza A, der potentielt kan forårsage pandemier. Denne influenzatype findes blandt en række dyr, især vilde fugle. Hvis de bliver blandet sammen, kan det udvikle sig til et farligt mix.

»Influenzavirussens arvemateriale er opdelt i små stykker,« siger Tone Fredsvik Gregers.

Influenzavirus kan blive til en helt ny virus

At influenzavirussens arvemateriale er opdelt i små stykker, adskiller influenzavirusserne fra andre virusser; det gør det nemlig lettere for influenzavirusser at bytte rundt på gen-stykkerne.

»Hvis man er uheldig og bliver inficeret af en human virus og en grisevirus, kan de bytte rundt på gen-stykkerne i cellen, så de ændrer sig. Pludselig ender man med en helt ny virus.«

En virus, som ligner virussen bag Den Spanske Syge, kan godt dukke op igen, fortæller Tone Fredsvik Gregers. Meget tyder på, at den dødbringende influenzavirus var blandet med gener fra fugleinfluenza.

Den voldsomme epidemi var højst sandsynligt et resultat af ukendte, sygdomsfremkaldende faktorer i virussen, ifølge Bjørn Iversen, overlæge ved Folkehelseinstituttet i Norge.

»Det var længe siden, denne influenzatype havde cirkuleret. Store dele af verdens befolkning var modtagelige, måske lige med undtagelse af de ældste. Immunforsvaret reagerede voldsomt på virussen,« siger Bjørn Iversen og tilføjer:

»Fok blev både syge af virussen, men også af immunresponsen i kroppen. I tillæg fik mange sekundære, bakterielle infektioner.«

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

I løbet af 2009 udviklede svineinfluenzaen sig til en global epidemi, der kostede mange menneskeliv på verdensplan. Dødstallet estimeres til mindst 284.000, måske dobbelt så højt. I Danmark døde 32 mennesker. (Foto: Shutterstock)

Flest sygdomsudbrud stammer fra zoonoser

Det er ikke kun virusser, som kan smitte mellem dyr og mennesker. Begrebet zoonoser bruges om infektioner med bakterier, virus, orm, svamp, protozoer eller prioner.

Protozoer er encellede parasitter som eksempelvis Toxoplasma gondii, parasitten som er kendt for at gøre mus mindre bange for katte. Den kan smitte fra katte til mennesker.

Prioner er per definition ikke levende, men smitstoffer som kun består af proteiner. Det var årsagen til kogalskab i Storbritannien, hvor køer blev fodret med slagteriaffald, og mennesker blev smittet gennem kød.

En lignende sygdom opstod i Papua Ny Guinea som følge af kannibalisme i 1960'erne. Chronic wasting diasease (CWD) - kaldet skrantesyge på norsk - er en prionproteinsygdom, der angriber hjernen, som, man frygter, vil brede sig blandt rensdyr i Norge.

Forskere bag et studie publiceret i tidsskriftet Nature kortlægger sygdomme på fremmarch blandt mennesker mellem år 1940 og 2004.

Ud af 335 sygdomsudbrud stammede 60 procent fra zoonoser; oftest fra vilde dyr.

  • Cirka halvdelen af sygdomsudbruddene var knyttet til bakterier, som eksempelvis var antibiotikaresistente.
  • Virus (og prioner) stod for 25 procent. 
  • Protozer var årsag til 10 procent af sygdomsudbruddene.
  • Færre sygdomsudbrud skyldtes orm eller svamp.

Nogle menneskesygdomme starter som en zoonose

Vi skal skelne mellem sporadisk smitteoverføring fra dyr til mennesker og sygdomme, der starter som en zoonose, men som så bliver til en menneskesygdom, ifølge Hannah Jørgensen ved Veterinærinstituttet i Norge.

Hun er forsker og dyrlæge og arbejder blandt andet med den årlige norske zoonoserapport.

»SARS-CoV-2 har et zoonotisk ophav, hvor der er sket en overføring fra dyr til menneske, men nu spreder virussen sig fra menneske til menneske. Dyr bliver ikke anset som et virus-reservoir. Det er en vigtig forskel,« siger hun.

Det samme gælder HIV-virussen, som kan spores helt tilbage til 1920'erne.

»Den blev overført fra chimpanser til mennesker i forbindelse med jagt, men bliver slet ikke overført fra dyr til mennesker længere. Det er en virus med et zoonotisk ophav, men ikke en reel zoonose,« forklarer Hannah Jørgensen.

Kopper, mæslinger og tuberkulose har måske zoonotisk ophav

SARS-CoV-2 og HIV er langt fra de eneste sygdomme, vi har fået på denne måde. 

Den grusomme sygdom kopper (også kaldet børnekopper, variola, forårsaget af variola-virus) er heldigvis udryddet. Det antages, at den opstod fra ko-kopper eller kamel-kopper engang for meget længe siden.

Sygdommen gav væskefyldte udposninger på hud og frygtelige smerter. Bivirkninger som luftvejsinfektioner, øjenkatar, kulderystelser, lammelse og hjertesvigt var almindelige. Sygdommen var enormt smitsom.

Også mæslinger, difteri og tuberkulose menes at have zoonotisk oprindelse.

Det samme gælder for adskillige store epidemier op igennem verdenshistorien, som eksempelvis Den Sorte Død; pestbakterien Yersinia pestis, der spredte sig fra rotter til mennesker, især gennem loppebid.

Vi er mindre udsatte i dag end tidligere

På mange måder er vi i eksempelvis Skandinavien langt mindre udsat for zoonoser i dag end før.

»Tiderne har forandret sig. Før i tiden havde vi dårligere dyresundhed, vi levede tættere på dyrene og havde mindre forståelse for hygiejne,« siger Hannah Jørgensen og fortsætter:

»Dengang var zoonoser er meget større folkesundhedsproblem, end det er nu.«

Fødevaresikkerheden er også langt bedre i dag. Et vigtigt tiltag er pasteuriseringen af mælk; tidligere kunne kvægtuberkulose, som forårsages af Mycobacterium bovis, og hvor kvæg er den naturlige vært, smitte fra køerne til mennesker gennem mælk.

Danmark har ifølge Fødevareministeriet været erklæret officielt fri for kvægtuberkulose af EU siden 1980.

»Der er gjort et stort stykke arbejde for at få sunde dyr,« siger Hannah Jørgensen.

En zoonose, som forekommer hyppigere i andre lande, er overføring af salmonella-bakterier.

»Vi er nærmest fri for salmonella. Der er kun sporadiske tilfælde af salmonella blandt fødevareproducerende dyr i Norge,« siger Hannah Jørgensen.

Mennesker kan også give smitstoffer til dyr. Det er eksempelvis hændt, at mennesker har overført antibiotikaresistente gule stafylokokker (MRSA) til svin i Norge.

Zoonoser er den mest afgørende, voksende trussel mod den globale folkesundhed

Samtidigt med, at fødevaresikkerheden er blevet bedre i mange lande, er faren for udvikling af nye sygdomme med zoonotisk ophav fra vilde dyr blevet større.

I det tidligere omtalte studie i Nature opsummerer forskerne, at 'ud af sygdomme på fremmarch, repræsenterer zoonoser fra vilde dyr den mest afgørende, voksende trussel mod den globale folkesundhed'.

Forskerne fandt også en signifikant stigning i netop denne type sygdomsudbrud.

Det har været flere tilfælde af zoonotisk overførsel af nye virusser fra dyr til mennesker i løbet af det seneste århundrede.

Det første nipah-virus-udbrud fandt sted i Malaysia i 1999. Flagermus, som hang i frugttræer, forurenede frugter, som så blev spist af grise. Mennesker blev smittet med virussen gennem kontakt med grisene.

Sygdommen angriber centralnervesystemet og hjernen. De smittede risikerer at falde i koma efter få dage. Dødsraten er svimlende 77 procent ifølge en oversigt publiceret i Business Insider. Lidt over 500 personer blev smittet med virussen, og smitte mellem mennesker er forekommet.

Nipah-virussen er en af de virusser, som CEPI (Coalition for Epidemic Preparedness Innovations) forsøger at producere en vaccine imod. CEPI er et internationalt samarbejde med hovedsæde i Oslo, og som arbejder på at forebygge epidemier.

»Nipah-virussen har biologisk potentiale til at blive en virkelig global trussel,« skriver CEPI på sin hjemmeside.

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Skovrydning og tab af habitat tvinger dyrene tættere på hinanden. Det blev starten på nipah-virussen. Risikoen for zoonotisk smitte stiger, når vilde og tamme dyr lever i de samme områder. (Foto: Shutterstock)

CEPI arbejder på vacciner og behandlingsmetoder

CEPI arbejder også på at finde vacciner og lægemidler mod lassa-virus, som er skyld i lassa-blødningsfeber.

Lassavirus stammer fra rotter i Vestafrika. Rotterne kan være raske bærere og smitte gennem afføring og urin. Smittede personer kan smitte andre. Smitten kan overføres via tæt kontakt med patienters blod og sekreter.

CEPI prøver også at finde behandling mod chikungunyafeber og Rift Valley-feber; to myggeoverførte virusser, der blev opdaget i forrige århundrede.

Andre virusser, som er hoppet fra dyr til mennesker for ganske nylig, er ebola og marburgvirus-sygdom. Marburgvirus-sygdom er er en infektionssygdom forårsaget af Marburgvirus (MARV). Det er en blødningsfeber, som er endnu farligere end ebola.

Der har desuden været udbrud med nye virusser som MERS-CoV og SARS-CoV-1 - og så selvfølgelig SARS-CoV-2.

Sygdomme, vi bliver smittet med af myg eller insekter, bliver kaldt vektorbårne. De er zoonoser, hvis dyrene er reservoirer for patogenet - altså, det sygdomsfremkaldende stof. Borrelia-infektion fra flåter er et eksempel på en zoonose, fordi bakterien stammer fra vilde dyr.

»Dyremarkeder er risikoadfærd«

Det har vist sig, at det myldrer med virusser blandt flagermus, som også har leveret flere af de virussygdomme, som har ramt mennesker.

Forskerne bag et studie, publiceret i tidsskriftet Virus Evolution, har beregnet, at der findes omtrent 3.000 forskellige coronavirusser blandt flagermus.

De fleste er endnu ikke blevet  beskrevet. De er heller ikke den eneste virustype, som cirkulerer blandt flagermus. Andre dyr kan blive smittet, og de kan så smitte mennesker.

»Der skal en del tilfældigheder til. Der skal opstå en virus i for eksempel en flagermus, som er muteret, så den er i stand til at smitte mennesker. Og så skal virussen i kontakt med et menneske,« forklarer Hannah Jørgensen.

»Mange har påpeget, at dyremarkederne og forbruget af vilde dyr, som blandt andet er foregået i Kina, er risikoadfærd,« siger Hannah Jørgensen.

På markederne var vilde dyr stuvet sammen tæt på mennesker med alt det forventlige blod, afføring og luftdråber, som skaber lige de rette vilkår for smitteoverføring.

Afskovning og tab af habitat øger risikoen for pandemier

Også afskovning og indgriben i de vilde dyrs habitater øger risikoen, siger Hannah Jørgensen.

Det var afskovningen i Malaysia, som tvang flagermuse og grise tættere på hinanden, hvilket blev starten på nipah-virussen.

Risikoen for zoonotisk smitte stiger, når vilde og tamme dyr lever i de samme områder i et varmere og fugtigere klima, ved at vi rejser mere, og ved at mennesker trænger ind i nye naturområder.

Det skriver dyrlæge og direktør i NordForsk, Arne Flåøyen, og overlæge Bjørn G. Iversen ved Folkehelseinstitutett, i en kronik i forskning.no.

»Meget kan gøres for at forebygge spredning af nye zoonoser, kommenterer Bjørn G. Iversen.

Ja, hidtil ukendte virusser vil ramme os i fremtiden

Både biologen Tone Gregers og dyrlægen Hannah Jørgensen tror, at der findes virusser i dyr, som vi endnu ikke har stiftet bekendtskab med, men som, vi risikerer, vil smitte mennesker på et tidspunkt.

»Ja, det tror jeg,« siger Tone Gregers.

»Men præcis, hvilken slags virus der eventuelt er tale om, kan jeg ikke sige noget om. Men det kommer til at ske igen; det er jeg helt sikker på.«

»Ja, det kan vi godt regne med,« istemmer Hannah Jørgensen.

»Mikroorganismernes genomer ændrer sig hele tiden, og de udveksler gener indbyrdes. Det kan være tilfældigheder, som fører til, at et smitstof pludselig formår at etablere sig i en ny vært.«

Bjørn Iversen fortæller, at det netop er det, man frygter. Samtidig har forskerne identificeret rigtig mange smitstoffer, og vi får stadig et bedre overblik, siger han. Men nye vil dukke op, og han tror ikke, at vi slipper uden om nye, store smitteudbrud.

Til spørgsmålet om der vil komme en ny pandemi, svarer han hurtigt:

»Der vil altid komme en ny pandemi.«

Bakterier vil ikke være årsag til den næste store pandemi

Hvad vil det næste store sygdomsudbrud så være?

Biolog og professor ved Universitetet i Oslo Nils Christian Stenseth har rejst rundt til steder i verden, hvor gnavere stadig løber rundt med pestbakterien Yersinia pestis i sig.

»Pestbakterien lever i bedste velgående i mange dele af verden. Flere steder er der mindre udbrud blandt gnaverpopulationer, som fra tid til anden smitter mennesker,« siger han til forskning.no.

»Pest findes i dele af Centralasien. Jeg er der ofte selv, men jeg passer rigtig godt på, at jeg ikke bliver bidt af lopper. Der er ikke grund til panik, men man skal være forsigtig.«

Alligevel er der ikke meget, som tyder på, at vi vil få en ny Sorte Død.

»På ingen måde. Det bliver ved mindre lokale udbrud, – sidst for et par år siden på Madagaskar,« siger Nils Christian Stenseth.

Bakteriesygdomme, som tidligere var dødelige, kan i dag behandles effektivt med antibiotika. Det er ikke længere sandsynligt, at bakterier vil være årsag til den næste store epidemi.

Men sygdomsudbrud som følge af forurenede fødevarer kan forekomme. Og antibiotikaresistens er i færd med at blive et problem flere steder i verden, når det gælder visse bakterier.

Hvad bliver den næste sundhedstrussel?

I 2018 fremstillede forskere ved Johns Hopkins Center for Health Security en rapport over mikroorganismer med et globalt skadepotentiale. De tog højde for smitstoffer i alle kategorier.

Svampesygdomme er skyld i store epidemier blandt amfibier. De udgør en eksistentiel trussel for visse arter. Men svampesygdommene er ikke lige så farlige for varmblodige dyr og mennesker, skriver forskerne.

 

Det er prioner, som står bag frygtelige sygdomme som CWD (skrantesyge) og kogalskab, men heldigvis ser vi kun sjældent tilfælde af disse sygdomme blandt mennesker, og de ser heller ikke ud til at smitte let.

Protozoa-organismer er den eneste gruppe, som har udryddet et pattedyr, skriver forskerne. 

Maclears-rotterne levede i hobetal på Christmas Island, som hører under Australien. De blev dræbt af en parasit, som blev overført via insekter.

Malaria er den protozoa-organisme-sygdom, som har taget flest menneskeliv. Udbruddene er dog begrænsede til der, hvor myggene, som bærer parasitten, befinder sig.

Virusser er den største trussel, skriver forskerne, men de understreger, at der også i andre grupper kan findes andre patogener (sygdomsfremkaldende faktorer), som kan udvikle sig til at blive meget farlige.

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

En dødbringende svamp er skyld i markant nedgang i populationerne blandt mange arter af padder, ifølge et australsk studie. Men svampesygdomme bliver næppe en global trussel mod mennesker. (Foto: Forrest Brem, CC BY 2.5)

Fem forudsætninger for, at en virus bliver en pandemi

»Det er påfaldende, at de virusser, som i stor grad har forårsaget pandemier, er RNA-virus,« siger Tone Gregers.

Virusser kan både have RNA og DNA-molekyler som arvestof. RNA-virusserne muterer lettere.

Professor Ørjan Olsvik ved Universitetet i Tromsø - Norges arktiske universitet har tidligere fortalt til forskning.no, at fire ting skal opfyldes, for at en virussygdom bliver til en global pandemi:

  • Den skal smitte mellem mennesker
  • Den skal være forholdvis 'ny' og ikke ligne tidligere virusser alt for meget
  • Der må ikke være en vaccine, som vi kan bruge til at afværge smittespredning
  • Vi skal rejse fra det ene sted til det andet og sprede smitten

Forskerne fra Johns Hopkins tilføjer, at virusset formentlig vil have en lav, men signifikant dødelighed.

Det betyder nemlig, at det er lettere for virussen at sprede sig uopdaget ved hjælp af smittede med mindre alvorlige symptomer.

Smitte via luftvejene giver størst risiko for pandemisk spredning

Tidligere pandemier var forårsaget af blandt andet koppevirus, pestbakterier og influenzavirus.

I dag er det nok først og fremmest coronavirus eller influenzavirus, som leverer størst risiko for nye, store epidemier.

- Kan den næste pandemi komme fra en anden virusgruppe?

»Man skal aldrig sige aldrig. Der er mange andre virusser, som forårsager forkølelse og luftvejsinfektioner, men det er ikke dem, vi i dag forestiller pludselig bliver så sygdomsfremkaldende. Men vi bliver jo konstant overrasket,« siger Bjørn Iversen.

Ebola og lignende sygdomme smitter via kropsvæsker og ikke dråber. De er derfor noget lettere at begrænse, men meget mere dødelige og frygtelige for de smittede. 

Hvis de ikke bliver opdaget i tide, er det sygdomme, som kan skabe store, men lokaliserede udbrud.

»Af de forskellige overførselsmåder er smitte via luftvejene den mekanisme, som har størst risiko for at føre til pandemisk spredning, skriver Johns Hopkins-forskerne.

Vi skal tage ved lære af erfaringerne med coronavirus

Influenza er en sådan virus. Flere forskningsgrupper arbejder på at udvikle en universel influenzavaccine. 

Hvis det lykkes, vil det kunne beskytte mod det næste pandemiske influenzaudbrud.

Forskerne bag rapporten opsummerer med, at der er flere virustyper udover influenza, som bliver spredt gennem luftvejene, og som er RNA-virusser.

Forskerne tror, at den næste store, globale sundhedstrussel vil komme fra: Respirovirus, henipavirus, rubulavirus, pneumovirus, koronavirus, enterovirus eller rhinovirus. Flere af dem har også dyr som værter.

Vi kan aldrig vide helt, hvad der bliver den næste, siger Bjørn Iversen.

»Når vi engang får coronavirussen under kontrol, når vi får en vaccine, og tingene falder lidt til ro, skal vi tage ved lære og lave gode, velforberedte beredskabsplaner, som kan tilpasses den aktuelle situation.«

»Vi skal blive bedre til at møde en uforudset, ny situation, både i Norge og i resten af verden. Men vi ved også, at den næste pandemi sandsynligvis bliver noget andet. En anden profil, en anden smitsomhed, en anden virus.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.