Verden over bliver padder ramt af den smitsomme sygdom chytridiomycosis.
I de seneste 50 år har sygdommen forårsaget en nedgang i populationerne blandt mindst 501 arter af padder, der også kaldes amfibier, fordi de lever både på land og i vand.
I visse tilfælde er bestanden nu mindsket med mere end 90 procent. 91 arter menes at være uddøde.
Det er to svampe, Batrachochytrium salamandrivorans og Batrachochytrium dendrobatidis (også kaldet chytrid-svampen), som er årsag til sygdommen, der påvirker evnen til at regulere kroppens vand- og elektrolytniveau, hvilket til sidst medfører et hjertestop.
Den sidstnævnte svamp findes på alle kontinenter og påvirker alle amfibie-typer.
Smittespredningen fra dyr til dyr går hurtigt, hvilket har resulteret i katastrofal dødelighed og tilbagegang blandt visse arter. Indtil videre er det ikke lykkedes forskerne at bremse den alarmerende udvikling.
»Patogenerne har formentlig også forårsaget nedgang blandt mange ukendte arter, som forskerne ikke er klar over,« fortæller Benjamin Scheele fra Australian National University i Canberra, som er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelse.
Patogener er sygdomsfremkaldende mikroorganismer som svampe, bakterier og vira. Mange af de ramte amfibie-arter lever i Sydamerika, Mellemamerika og Caribien samt dele af Mexico og USA.
Dødbringende sygdom
Forskerne anslår, at svampen er skyld i et fald på 6,5 procent af de kendte amfibie-arter.
»Det er et meget højt tal. Vi har registreringer af patogener helt fra dinosaurernes tid, og dette er uden tvivl den mest dødbringende sygdom nogensinde iblandt dyrelivet,« siger Luís Felipe Toledo, professor ved University of Campinas Biology Institute i Brasilien og en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Mindst 50 arter er ramt i Brasilien; 12 er uddøde, og 38 er blevet reduceret.
»Enkelte arter viser tegn på at komme sig, men andre er nu helt udryddede,« fortæller Luís Felipe Toledo.
Ifølge forskningen, som er publiceret i tidsskriftet Science, går det hårdest ud over frøer og padder, der udgør 89 procent af alle amfibier.
Studiets forskere tror, at amfibier i områder, der ikke tidligere har haft kontakt med svampene, er mere udsatte.
Et eksempel er Mellemamerika, hvor mange arter er blevet fuldstændig udryddet. I Brasilien, hvor sygdommen har eksisteret siden 1800-tallet, har enkelte dyr formået at udvikle resistens.
LÆS OGSÅ: Forskere oprettede dating-profil til sjælden frø – nu giver det pote
Påvist i Norge
»Studiets resultat er egentlig ikke nyt, men det er den første, lidt mere omfattende dokumentation, vi har, fra hele verden,« siger Børre Kind Dervo, forsker ved Norsk institut for naturforskning, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Det var først i 2017, at tilfælde af sygdommen blev påvist i Norge. Skønt forskerne er ved at få et bedre overblik, har de ikke nok viden om problemet.
»Det har været en temmelig eksplosiv udvikling, så problemet er større, end vi har overblik over,« siger Børre Kind Dervo.
Han forklarer, at det kan være svært at se på dyrene, om de er blevet smittet, før de dør.
»Enkelte arter kan leve uden synlige symptomer, og andre bukker hurtigt under,« forklarer Børre Kind Dervo.
Indtil videre er der to måder at påvise svampen:
- DNA-prøver fra dyr
- Vandprøver ved deres levesteder
Sidstnævnte metode er mest benyttet i Norge.
»Svampen kan godt lide fugtige miljøer, så der er lidt mindre belastning i Norge og Norden,« forklarer Børre Kind Dervo.
Smitteomfanget i Norden har generelt været meget lavt. Indtil videre er svampen påvist i seks afgrænsede lokaliteter i Norge, men Børre Kind Dervo er bange for, at det kun er toppen af isbjerget.
»Sidste år havde vi en speciel sommer med ekstrem varme. Svampen blev derfor kun påvist i meget få nye lokaliteter; bare en ny. Den er nok mere udbredt end som så,« advarer Børre Kind Dervo.
Dødeligheden blandt padder er steget
»Vi har ikke overblik over, hvor udsatte de nordiske arter er, men på verdensplan er det frøer, det går hårdest ud over. Der er faktisk lidt panikstemning omkring det,« fortæller Børre Kind Dervo.
I Sverige har man kortlagt, hvordan dødelighed og smitte blandt skrubtudser er steget. Børre Kind Dervo forklarer, at svampen minder om krebsepest.
Selv om det er vanskeligt at standse smittespredningen i naturen, er der alligevel et par ting, vi kan gøre:
»Vi skal forsøge at isolere de ramte områder for at forhindre smitte mellem vandområderne,« siger Børre Kind Dervo.
I Norge er svampen indtil videre kun påvist i Akershus, så forskerne advarer mod at flytte dyr, og om at fagfolk skal være påpasselige med at desinficere alt udstyr, som bliver anvendt i området.
To foranstaltninger, der bliver gjort i Norge, er at kortlægge omfanget samt forhindre smittespredning.
Miljø- og Fødevareministeriet i Norge vil publicere en rapport i løbet af maj for at gennemgå problemet i Norge samt komme med forslag til foranstaltninger.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Massetab af dyreliv skubber liv på kloden til kanten
LÆS OGSÅ: Frøer udfordrer evolutionsteorien
