I den evigt foranderlige verden af skønhedstrends er der få, der har skabt så meget debat og har fået så mange til at vride sig i stolen, som 'menstrual masking'.
Her påfører man menstruationsblod på huden, typisk i ansigtet, som en form for gør-det-selv hudpleje.
Trenden er blevet populær på de sociale medier, hvor hashtags som #periodfacemask har fået milliarder af visninger.
I de fleste videoer smører brugerne menstruationsblod i ansigtet i et par minutter, før de skyller det af.
Der er ikke enighed om, hvor meget blod man skal bruge, eller hvor længe det skal sidde.
Nogle kalder menstrual masking helende eller styrkende og beskriver den som et spirituelt ritual, der skaber en forbindelse til deres krop og indre femininitet. Men hvad siger videnskaben?
Ingen klinisk dokumentation
Fortalerne for menstrual masking hævder ofte, at menstruationsblodet indeholder stamceller, cytokiner og proteiner, der kan forynge huden. Der findes dog ingen klinisk dokumentation, der understøtter brugen af menstruationsblod som hudpleje.
Til gengæld har dets biologiske sammensætning vist potentiale i medicinsk forskning.
Et studie viste, at plasma udvundet af menstruationsvæske kan forbedre sårheling markant. I laboratorietests helede sår behandlet med menstruationsplasma 100 procent inden for 24 timer, sammenlignet med 40 procent ved brug af almindeligt blodplasma.
Denne bemærkelsesværdige regeneration menes at hænge sammen med de unikke proteiner og bioaktive molekyler i menstruationsvæsken. Det er de samme stoffer, der gør det muligt for livmoderen at genopbygge sig selv hver måned.
Forskere undersøger nu, om syntetisk menstruationsvæske kan bruges til behandling af kroniske sår.
\ Læs også
Stamcelleforskning har også rettet fokus mod stamceller fra menstruationsblod, kaldet MenSCs. Disse celler vokser let og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper.
Studier viser, at mesenkymale stamceller (MSCs) fra forskellige kilder kan hjælpe med at reparere hud ved at øge kollagenproduktionen, reducere rynker og frigive vækstfaktorer, der reparerer skader forårsaget af forbrændinger, UV-stråling eller sår.
Fordi de er så alsidige og ser ud til at være sikre, betragtes MenSCs som en lovende mulighed for at udvikle medicinske behandlinger, der kan regenerere hud og bremse fotoaldring, som er den for tidlige aldring, der opstår, når huden udsættes for sollys over tid.
Ikke det samme som en 'vampire facial'
En del fortalere for 'vampire facial' (som også kaldes varmpyr behandling) sammenligner menstrual masking med den såkaldte 'vampire facial' – en kosmetisk behandling, der er blevet udbredt af berømtheder som Kim Kardashian.
Vampire facial bruger pladecellerigt plasma (PRP) taget fra patientens eget blod, som bliver sprøjtet ind i huden.
Men eksperter advarer mod at sammenligne PRP med menstruationsblod. Menstruationsblodet er en kompleks blanding af blod, afstødt endometrievæv (væv fra livmoderslimhinden), vaginale sekreter, hormoner og proteiner.
På vej gennem skeden kan den opsamle bakterier og svampe, for eksempel Staphylococcus aureus – en almindelig hudmikrobe, som kan give infektion, hvis den trænger ind i rifter eller porer.
Der er også en risiko for, at seksuelt overførte infektioner kan blive overført til huden.
PRP er derimod fremstillet under sterile forhold. Under PRP-behandling tager man en lille mængde blod, som centrifugeres for at udskille det pladecellerige plasma, der derefter injiceres i huden med fine nåle.
En del behandlere tilsætter også filler for hurtigere kosmetiske resultater. Proceduren kan koste tusindvis af kroner – i modsætning til menstruationsmasker, som er gratis og let tilgængelige.
'Body-based' skønhed
Menstrual masking er ikke den eneste utraditionelle skønhedspraksis, der involverer kropsvæsker. 'Urin-terapi', hvor man påfører urin på huden, har rødder i ayurvedisk medicin og blev tidligere anset for at kunne afgifte kroppen og helbrede sygdomme.
En del fortalere påstår endda, at det kan hjælpe mod akne eller eksem, men der er ingen videnskabelig støtte for disse påstande.
Selvom urin indeholder urea – et stof, der bruges i visse fugtighedscremer – er koncentrationen af urea i urin langt lavere og slet ikke den samme som den rensede, syntetiske form, der anvendes i hudplejeprodukter.
Idéen om, at ubehandlet urin eller menstruationsblod kan erstatte klinisk fremstillede kosmetiske ingredienser på en sikker måde, har ingen opbakning i dermatologisk forskning.
Menstrual masking befinder sig i krydsfeltet mellem kropspositivitet, kulturel ritualisering og pseudovidenskab.
For nogle er det en fejring af deres menstruationscyklus og et opgør med stigma. For andre er det en uprøvet og potentielt risikabel skønhedstrend.
Menstruationsblodets biologiske kompleksitet er ubestridelig, men en sikker og effektiv anvendelse hører hjemme i kontrolleret medicinsk forskning og ikke i en gør-det-selv-hudplejerutine.
Som med mange virale sundhedstrends er det vigtigt at skelne mellem symbolik og videnskab.
Menstrual masking føles måske som empowerment, men fra et hudlægefagligt synspunkt er det en praksis, der hører hjemme i personlige overbevisninger snarere end foran badeværelsesspejlet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
