De fleste har nok ført en indre dialog - eller oplevet, at en sang nærmest klæber sig til hjernen.
Typisk går dialogen i sig selv, eller sangen bliver erstattet med en anden. Men for nogle mennesker har stemmen en anden karakter.
En karakter, der bevirker, at det kan være svært for en person at skelne mellem virkelighed, og hvad der egentlig foregår i hovedet.
Så hvad sker der, når en person hører stemmer - og skelner man mellem forskellige former for stemmer?
I ugens afsnit af Brainstorm dykker de to værter, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, ned i netop det spørgsmål. Derudover taler de to værter med Heidi Wulf, som i mange år hørte flere stemmer - og til tider savner dem.
\ Brainstorm: Videnskab.dk's projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
To slags stemmer
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at stemmehøring - også kaldet hørehallucinationer - er et symptom, der knytter sig til skizofreni, men det ses også ved psykose, eller hvis man lider af posttraumatisk stresslidelse.
Ifølge Bjørn Ebdrup, forsker i skizofreni - overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup og klinisk lektor ved Københavns Universitet, er der to slags stemmer, som folk hører: Den auditive og den akustiske.
Bjørn Ebdrup forklarer, at den auditive stemme er den dialog - eller sang - som de fleste har prøvet at have på hjernen.
Anderledes forholder det sig imidlertid med den akustiske lyd:
»Den akustive kvalitet, som man taler om, når man hører stemmer, har en egentlig lydlig kvalitet. Det betyder, at det har en rummelighed over sig, og man kan eksempelvis spørge patienten, om personen kan forestille sig, at man skruer op for volumen på stemmen, og der vil de fleste af patienterne svare: 'ja', fordi det har en mere konkret klang - det kommer altså et helt specifikt sted fra i hovedet,« forklarer Bjørn Ebdrup.
LÆS OGSÅ: Avatar-terapi hjælper skizofrene med at bekæmpe stemmerne
Hørte stemmer i flere år
Heidi Wulf er en af dem, som i mange år døjede med den akustiske lyd. Hun har været psykotisk og førte i flere år en dialog med indre stemmer - blandt andet navngav hun en af stemmerne 'Lille Marie'.
En indre stemme, som lod Hedi Wulf vide, at hun havde brug for hjælp.
»Lille Marie fortalte mig, at jeg skulle have noget hjælp. Hun overbeviste mig om, at der var noget at kæmpe for, og jeg skulle have noget hjælp nu,« fortæller Heidi Wulff, som i dag har fået medicin til at fortrænge de mange stemmer.
Flere gange har Heidi dog savnet stemmerne, hvilket du kan høre mere om i ugens podcast.
LÆS OGSÅ: Skizofrene kan hjælpes med hjerneskanninger
LÆS OGSÅ: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt
LÆS OGSÅ: Skizofreniforskning giver filosof ny viden om menneskets selv
\ Sådan abonnerer du på Brainstorm
Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.
Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.



































