Skizofrene kan hjælpes med hjerneskanninger
En ny dansk undersøgelse har lokaliseret forandringer i hjernen på patienter med skizofreni. Det giver håb om hurtigere og mere præcis behandling af den alvorlige sygdom.

Hvordan ser skizofreni ud i hjernen? Ny dansk forskning kommer et skridt nærmere en forklaring på sygdommen. Undersøgelsen viser, at mange skizofrene har problemer med en bestemt gruppe receptorer i hjernen. (Foto taget i forbindelse med undersøgelsens hjerneskanninger)

Hvordan ser skizofreni ud i hjernen? Ny dansk forskning kommer et skridt nærmere en forklaring på sygdommen. Undersøgelsen viser, at mange skizofrene har problemer med en bestemt gruppe receptorer i hjernen. (Foto taget i forbindelse med undersøgelsens hjerneskanninger)

Mange patienter, som lider af skizofreni, må vente i uger og måneder på at finde den rigtige behandling. Det kan tage lang tid at finde ud af, om et præparat virker, og efter mange ugers forgæves behandling må patienten ofte starte forfra med en ny medicin, som måske heller ikke virker.

Den lange ventetid er hård for mange patienter, men en ny dansk undersøgelse giver håb om, at man på længere sigt vil kunne behandle skizofreni langt mere effektivt.

Undersøgelsen er netop publiceret i 'Archives of General Psychiatry', og ved hjælp af en række hjerneskanninger giver den et indblik i de biologiske ændringer i hjernen hos patienter, der lider af skizofreni.

»Det er nøjagtig det samme som med kræftbehandling,« forklarer Thomas Werge, som er forskningschef ved Sankt Hans Hospital.

»Hvis vi vil behandle sygdommen, må vi vide, hvor den sidder, og vi må så tidligt som muligt kunne holde øje med, om behandlingen virker.«

Dårligere til at optage lykkestof

For at finde ud af, hvordan skizofreni ser ud i hjernen, har de danske forskere hjerneskannet 30 patienter med skizofreni.

De har undersøgt en gruppe receptorer i hjernen (se boks), nærmere bestemt den undergruppe der hedder serotonin 2A-receptorer, som påvirkes af meget antipsykotisk medicin.

Serotonin er et signalstof i hjernen, som populært (men upræcist) er blevet døbt 'lykkestof', fordi det har vist sig at spille en rolle ved blandt andet depression, og netop serotonin 2A-receptoren har tidligere været diskuteret i forbindelse med skizofreni.

For at undersøge serotonin 2A-receptorerne, sprøjtede forskerne et radioaktivt sporstof ind i hjernen på undersøgelsen 30 patienter med skizofreni. Sporstoffet bandt sig til disse receptorer, og dermed kunne forskerne ved hjælp af hjerneskanninger iagttage antallet af receptorer i patienternes hjerne.

Skanningerne viste, at patienterne i gennemsnit havde færre serotonin 2A-receptorer end en rask kontrolgruppe.

Uspolerede hjerner

Fakta

RECEPTORER

Receptorer er cellernes signalmodtagere.

De er store proteinmolekyler,

som bliver påvirket af forskellige signalstoffer, for eksempel serotonin, og sender signaler ind i cellerne.

Receptorerne sørger på den måde for, at cellerne i hjernen kan kommunikere med hinanden.

Undersøgelsen er den første af sin størrelse, som undersøger skizofrene patienter umiddelbart efter deres første psykotiske episode, og dermed inden deres hjerner er blevet påvirket af antipsykotisk medicin og kronisk sygdom.

»Dette er det exceptionelle ved denne undersøgelse,« forklarer seniorforsker Hans Rasmussen, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Skanningerne af de ubehandlede hjerner kan for første gang påvise, at de færre receptorer ikke skyldes tidligere medicinsk behandling eller kronisk sygdom, men er en fundamental biologisk forstyrrelse ved selve sygdommen.

Undersøgelsen er også den første, der viser en sammenhæng mellem antallet af receptorer og psykotiske symptomer, som for eksempel vrangforestillinger eller hallucinationer: Jo færre receptorer patienterne havde, desto flere psykotiske symptomer.

Skanninger kan betyde effektiv behandling

Skizofreni er en slags fællesbetegnelse for en række forskellige symptomer og sygdomsprocesser, og man kan derfor ikke bruge forsøget til at konkludere, at alle skizofrene har for få serotoninreceptorer, forklarer forskningschef Thomas Werge fra Sankt Hans Hospital.

Men resultaterne peger på, at der er en gruppe af patienter, som har dette problem, og at problemet er knyttet til deres psykotiske symptomer.

Derfor håber Thomas Werge, at man i fremtiden vil kunne bruge skanning af hjernen til at finde ud af, hvad det specifikke problem er hos den enkelte patient med skizofreni - for eksempel for få serotonin 2A-receptorer - og derved vælge en behandling, som retter sig mod dette problem.

Og når man ved, hvor i hjernen problemet er, kan man også kontrollere behandlingens effekt på dette område.

Fakta

OM SKIZOFRENI

(Plakat for filmen om videnskabsmanden med to personligheder, Dr. Jekyll og Mr. Hyde )

Ordet skizofreni betyder "sindsspaltning", og derfor tror mange fejlagtigt, at skizofreni er det samme som personlighedsspaltning. Ordet referer i virkeligheden til den manglende sammenhæng mellem tanker, følelser og adfærd, som man ser i forbindelse med sygdommen.

Omkring en ud af hundrede danskere rammes af skizofreni.

Skizofreni er en lidelse, med en række forstyrrelser af tanker, følelser og adfærd, og der findes flere forskellige typer af skizofreni.

Skizofreni er ofte knyttet til psykotiske episoder, hvor patienten oplever ikke at kunne skelne mellem virkelighed og fantasi og kan lide af forskellige vrangforestillinger og hallucinationer.

Tidligere studier viser, at generne spiller en væsentlig rolle i risikoen for at udvikle skizofreni. En omfattende europæisk undersøgelse fra sidste år fandt for eksempel frem til en række genetiske mutationer, som spiller en rolle i skizofreni.

Læs mere her.

Man mener også at signalstoffet dopamin spiller en rolle ved skizofreni, og man har tidligere påvist en øget aktivitet af dopamin hos patienter med skizofreni. Meget af den medicin, man bruger til at behandle skizofreni, påvirker dopaminsystemet.

(Plakat for filmen om videnskabsmanden med to personligheder, Dr. Jekyll og Mr. Hyde )

»Skanningerne kan give et øjebliksbillede af hvad der foregår i hjernen, og på den måde vil man forhåbentlig hurtigt se, om behandlingen har nogen effekt,« siger Thomas Werge.

Ny viden hjælper på skyldsfølelse

Engang troede man, at det var dårlig opdragelse, der førte til skizofreni. At børn, som fik tvetydige signaler fra deres forældre, fik sygdommen senere i livet.

I 70ernes antipsykiatri var hypotesen, at "den skizofrene er den raske i et sygt samfund", og den idé var også med til at give de pårørende en følelse af skyld. Familien følte ofte, at de jo måtte være en del af 'det syge samfund', forklarer Thomas Werge.

Og selvom myten om 'den onde mor' i høj grad er blevet aflivet af videnskaben, så findes der stadig en betydelig stigmatisering af skizofreni.

»Alle kan fortælle, at deres mand har forhøjet blodtryk, men ingen har lyst til at fortælle, at deres søn eller datter er skizofren,« påpeger Thomas Werge.

Hans Rasmussen og kollegers undersøgelse, er et skridt mod at forstå skizofreni på et dybere biologisk plan. Og det kan også være med til at hjælpe de pårørende med deres skyldfølelse, håber Thomas Werge.

»Jeg har tidligere mødt folk, som oplevede en enorm befrielse, når vi kunne fortælle dem helt konkret, hvad der var baggrunden for den her sygdom,« forklarer Thomas Werge.

Om undersøgelsen 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk