Sex-dufte jager influenza på flugt

Hvis du var meget seksuelt aktiv under vinterens voldsomme influenzaepidemi og undgik sygdommen, så har russiske forskere måske fundet en mulig forklaring på dit held. Om end noget langt ude.

Forskerne fra The Russian Academy of Sciences har i museforsøg opdaget, at de duftspor, feromoner, som hunmus afgiver fra svedkirtler på blandt andet snude og kønsorganer, for at tiltrække hanmus har en overraskende sidegevinst:

Feromonerne, som også mere populært bliver kaldt for kærligheds- eller sexdufte, sætter hanmusenes immunforsvar i alarmberedskab, som gør dem bedre til at modstå og overleve en influenzainfektion. Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, PLoS ONE.

Smart forsvar i snavset affære

Forskerne påstår, at de er de første i verden til at spore denne sammenhæng mellem feromoner og immunforsvar, og tolker det som en smart måde for musene til undgå at blive syge under den seksuelle akt, som jo dybest set er en snavset affære.

Her tænker forskerne eksempelvis på musenes kønsorganer, som er bosted for forskellige parasitter, orme, bakterier og virus, som potentielt kunne være sygdomsfremkaldende.

Professor Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som er ekspert i immunforsvaret overfor infektioner, finder undersøgelsen interessant, og han vil ikke udelukke, at en lignende mekanisme kan gøre sig gældende i mennesker. Altså, at de duftstoffer, kvinder udsender for at tiltrække mænds opmærksomhed, også kunne påvirke mænds immunforsvar i en positiv retning.

»Det er bestemt en spændende observation, men det er for tidligt at sige, om der virkelig er en direkte forbindelse mellem hunnens duftstoffer og hannens immunforsvar. Fordi det er en relativt lille undersøgelse, som også har nogle mangler. Så der skal flere undersøgelser til, før man for alvor kan tro på, at den direkte forbindelse eksisterer,« siger Allan Randrup Thomsen.

Sex i luften holder influenza stangen

De russiske forskere er kommet frem til resultaterne ved at lade 52 hanmus gå rundt i bure, som var udstyret med et lag savsmuld, som oprindeligt stammede fra bure med hunmus.

Savsmulden var med andre ord fyldt med de duftspor, som hunmus spreder til deres omgivelser i deres brunstige periode. Til sammenligning lod de 54 andre hanmus gå i bure, som var udstyret med savsmuld, som aldrig havde set skyggen af en hunmus.

Herefter inficerede de hanmusene med en dødelig influenzavirus og så, hvordan musene klarede den udfordring. Her blev det tydeligt, at de hanmus, som havde deres daglige gang på savsmuld med feminine duftspor, skulle have en 10 gange så høj dosis af influenzavirus, før de bukkede under for infektionen, sammenlignet med kontrolmusene.

Før infektionsforsøgene, havde forskerne undersøgt hanmusenes lungevæv og kunne konstatere, at hanmusene, som var blevet udsat for hunmusenes duftstoffer, havde flere hvide blodceller lokalt i vævet. Det faktum kunne tyde på, at immunforsvaret i højere grad var gearet til at tage sig af infektioner eksempelvis med virus. Med andre ord, duftstofferne fra hunmus satte hanmusenes immunforsvar i en beredt forsvarsposition.

Samme mekanisme i mennesker?

Men det er ifølge Allan Randrup Thomsen for tidligt at sige, om det skyldes en direkte eller en indirekte virkning fra feromonerne.

»Som det russiske forsøg var skruet sammen, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, om hanmusenes immunforsvar blev tændt direkte af duftstofferne fra hunmusene, eller om det skyldtes, at hanmusene snusede mere intensivt rundt i savsmuldet på grund af feromonerne, og de ad den vej fik flere mikroorganismer og andet skidt indenbords i luftvejene. Så det muligvis var mikroorganismerne i savsmuldet og ikke duftsporene, der tændte for immunforsvaret,« siger Allan Randrup Thomsen.

Den detalje er vigtig ifølge Allan Randrup Thomsen i jagten på at forstå, om en lignende mekanisme gør sig gældende i mennesker. For som han selv udtrykker det:

»I vores jagt på kvinder, stikker vi mænd jo ikke næsen ned i jorden og snuser os frem til den eneste ene. Så derfor er det fra et menneskeligt synspunkt vigtigt at finde ud af, om effekten af duftstofferne er direkte eller indirekte,« siger Allan Randrup Thomsen.

Men præcis i denne sammenhæng, skulle man måske lade tvivlen komme os mennesker til gode. Så lun dig dog i din scorejagt med tanken om, at hvis det ikke lykkes i første omgang, så har du måske opnået et bedre beredskab mod influenzavirus eller andre kontaktoverførte sygdomme.