Sex-dufte jager influenza på flugt
Classic: Duftstoffer, som brunstige hunmus bruger til at tiltrække hanmus, gør hanmusene bedre til at modstå en influenza-infektion, antyder ny forskning. Dansk professor vil ikke udelukke, at en lignende mekanisme kan gøre sig gældende hos mennesker.

Måske får denne mand en god sidegevinst, hvis museforsøg med sexdufte står til troende: Et styrket immunforsvar midt i en snavset affære. (Foto: Colourbox)

Måske får denne mand en god sidegevinst, hvis museforsøg med sexdufte står til troende: Et styrket immunforsvar midt i en snavset affære. (Foto: Colourbox)

 

Influenza-sæsonen er på vej. I den anledning genpublicerer Videnskab.dk en serie artikler om videnskaben bag influenza. Følg med hver fredag eftermiddag i oktober og november.
Denne artikel blev bragt første gang 13. marts 2010.

Hvis du var meget seksuelt aktiv under vinterens voldsomme influenzaepidemi og undgik sygdommen, så har russiske forskere måske fundet en mulig forklaring på dit held. Om end noget langt ude.

Forskerne fra The Russian Academy of Sciences har i museforsøg opdaget, at de duftspor, feromoner, som hunmus afgiver fra svedkirtler på blandt andet snude og kønsorganer, for at tiltrække hanmus har en overraskende sidegevinst:

Feromonerne, som også mere populært bliver kaldt for kærligheds- eller sexdufte, sætter hanmusenes immunforsvar i alarmberedskab, som gør dem bedre til at modstå og overleve en influenzainfektion. Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, PLoS ONE.

Smart forsvar i snavset affære

Forskerne påstår, at de er de første i verden til at spore denne sammenhæng mellem feromoner og immunforsvar, og tolker det som en smart måde for musene til undgå at blive syge under den seksuelle akt, som jo dybest set er en snavset affære.

Her tænker forskerne eksempelvis på musenes kønsorganer, som er bosted for forskellige parasitter, orme, bakterier og virus, som potentielt kunne være sygdomsfremkaldende.

Fakta

 

VIDSTE DU

At man kan købe feromoner på flaske, og det sælges som parfume. Skulle ifølge reklamerne være gode til at tiltrække det modsatte køn.

 

Professor Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som er ekspert i immunforsvaret overfor infektioner, finder undersøgelsen interessant, og han vil ikke udelukke, at en lignende mekanisme kan gøre sig gældende i mennesker. Altså, at de duftstoffer, kvinder udsender for at tiltrække mænds opmærksomhed, også kunne påvirke mænds immunforsvar i en positiv retning.

»Det er bestemt en spændende observation, men det er for tidligt at sige, om der virkelig er en direkte forbindelse mellem hunnens duftstoffer og hannens immunforsvar. Fordi det er en relativt lille undersøgelse, som også har nogle mangler. Så der skal flere undersøgelser til, før man for alvor kan tro på, at den direkte forbindelse eksisterer,« siger Allan Randrup Thomsen.

Sex i luften holder influenza stangen

De russiske forskere er kommet frem til resultaterne ved at lade 52 hanmus gå rundt i bure, som var udstyret med et lag savsmuld, som oprindeligt stammede fra bure med hunmus.

Savsmulden var med andre ord fyldt med de duftspor, som hunmus spreder til deres omgivelser i deres brunstige periode. Til sammenligning lod de 54 andre hanmus gå i bure, som var udstyret med savsmuld, som aldrig havde set skyggen af en hunmus.

Herefter inficerede de hanmusene med en dødelig influenzavirus og så, hvordan musene klarede den udfordring. Her blev det tydeligt, at de hanmus, som havde deres daglige gang på savsmuld med feminine duftspor, skulle have en 10 gange så høj dosis af influenzavirus, før de bukkede under for infektionen, sammenlignet med kontrolmusene.

Savsmuld med duftspor fra hunmus har en overraskende virkning på hanmus: Det sætter hanmusens immunforsvar i lungerne i en beredt forsvarsposition, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Før infektionsforsøgene, havde forskerne undersøgt hanmusenes lungevæv og kunne konstatere, at hanmusene, som var blevet udsat for hunmusenes duftstoffer, havde flere hvide blodceller lokalt i vævet. Det faktum kunne tyde på, at immunforsvaret i højere grad var gearet til at tage sig af infektioner eksempelvis med virus. Med andre ord, duftstofferne fra hunmus satte hanmusenes immunforsvar i en beredt forsvarsposition.

Samme mekanisme i mennesker?

Men det er ifølge Allan Randrup Thomsen for tidligt at sige, om det skyldes en direkte eller en indirekte virkning fra feromonerne.

»Som det russiske forsøg var skruet sammen, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, om hanmusenes immunforsvar blev tændt direkte af duftstofferne fra hunmusene, eller om det skyldtes, at hanmusene snusede mere intensivt rundt i savsmuldet på grund af feromonerne, og de ad den vej fik flere mikroorganismer og andet skidt indenbords i luftvejene. Så det muligvis var mikroorganismerne i savsmuldet og ikke duftsporene, der tændte for immunforsvaret,« siger Allan Randrup Thomsen.

Den detalje er vigtig ifølge Allan Randrup Thomsen i jagten på at forstå, om en lignende mekanisme gør sig gældende i mennesker. For som han selv udtrykker det:

»I vores jagt på kvinder, stikker vi mænd jo ikke næsen ned i jorden og snuser os frem til den eneste ene. Så derfor er det fra et menneskeligt synspunkt vigtigt at finde ud af, om effekten af duftstofferne er direkte eller indirekte,« siger Allan Randrup Thomsen.

Men præcis i denne sammenhæng, skulle man måske lade tvivlen komme os mennesker til gode. Så lun dig dog i din scorejagt med tanken om, at hvis det ikke lykkes i første omgang, så har du måske opnået et bedre beredskab mod influenzavirus eller andre kontaktoverførte sygdomme.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk